I det­te num­mer af Noter er det målet, at du bli­ver intro­du­ce­ret til, hvor­dan man kan under­vi­se i ’Holo­caust og andre fol­ked­rab’ og for­be­redt til gene­ral­for­sam­lings­kur­set i novem­ber. Et kur­sus som foku­se­rer på ’Under­vis­ning i svæ­re emner’. Bag­grun­den for tema­et er til­fø­jel­sen ’Holo­caust og andre fol­ked­rab’ til lære­pla­nens ker­ne­sto­f­om­rå­de, som blev til­fø­jet sid­ste år. Man kan fin­de mere inspira­tion til det­te tema på: www. aldrigmere.dk.

Temaar­tik­ler­ne inde­hol­der reflek­sio­ner over under­vis­ning i svæ­re emner med udgangs­punkt i Holo­caust og fol­ked­rab. De inde­hol­der bl.a. defi­ni­tio­ner, per­spek­ti­ver, kon­kre­te øvel­ses­for­slag samt berø­rer de eti­ske over­vej­el­ser man som lærer kan ople­ve, når man under­vi­ser i svæ­re emner som Holo­caust og folkedrab.

’Hvad er fol­ked­rab’ er skre­vet af for­fat­ter­ne til den nye under­vis­nings­bog ’Vej­en til fol­ked­rab’ og pla­ce­rer debat­ten om fol­ked­rab i en inter­na­tio­nal histo­risk kon­tekst, hvor bag­grun­den for begre­bet præ­sen­te­res og afslut­tes med spæn­den­de nedslag i begre­bets aktu­el­le poli­ti­ske historie. 

I artik­len ’75 års histo­ri­eskriv­ning om 2. ver­denskrig’, skit­se­rer Kir­sten Lyl­lof de for­løb­ne 75 års histo­ri­eskriv­ning om anden ver­denskrig frem til nu og giver et bud på tre aktu­el­le bøger med for­skel­li­ge nye vink­ler på, hvor­dan man kan for­stå 2. ver­denskrig. En bog under­sø­ger hver­dags­li­vet i The­resi­en­stadt, en anden den polsk-ukrain­ske kon­flikt og den sid­ste, hvor­dan hol­læn­de­re for­søg­te at und­gå hunger­s­nød i besæt­tel­sens sid­ste år.

Hil­de­gunn J. Johan­ne­sen har i sin ph.d. under­søgt hvor­dan ele­ver for­tol­ker kon­tro­ver­si­el­le emner. Hun viser hvor­dan ele­ver­ne både har svært ved at arbej­de med f.eks. fol­ked­rab, men sam­ti­dig også kan opnå fag­li­ge erken­del­ser, her­un­der kva­li­fi­ce­re deres historiebevidsthed.

Katri­ne Vint­her Schei­bel præ­sen­te­rer kon­kre­te måder ele­ver kan arbej­de med svæ­re emner på. Øvel­sen kan blandt andet bru­ges, når ele­ver­ne skal intro­du­ce­res til et emne som 2. ver­denskrig eller Holocaust.

I artik­len ”Sen­se­ti­ve and con­tro­ver­si­al issu­es” præ­sen­te­rer Ana Radako­vic´ nog­le fore­lø­bi­ge over­vej­el­ser omkring at under­vi­se i svæ­re og føl­som­me emner. Artik­len er til dels skre­vet på bag­grund af erfa­rin­ger fra Euro­Clio-pro­jek­tet ”Lear­ning history that is yet not history”, som pri­mært tager udgangs­punkt i histo­rie og histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen i lan­de på Bal­kan og erfa­rin­ger­ne med kri­ge­ne i 90’erne.

Det didak­ti­ske hjør­ne byder på en ana­ly­se af gym­na­sie­e­le­vers opfat­tel­se af histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen base­ret på en under­sø­gel­se fra efter­å­ret 2022-for­å­ret 2023. Under­sø­gel­sen viser, hvor­dan der kan være ten­den­ser til, at ele­ver­ne opfat­ter faget meget for­skel­ligt, både i for­hold til egne inter­es­ser, og hvor­vidt de går i grund­sko­le eller på en ungdomsuddannelse.

Peter Bro­der­sens arti­kel “Ople­vel­se, anslag og for­for­stå­el­se — Didak­tisk dra­ma­tur­gi i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen”, gen­tryk­kes pga. fejl i sid­ste num­mer. Bro­der­sen viser hvor­dan man som under­vi­ser kan anven­de ople­vel­ser som anslag til et for­løb og der­i­gen­nem øge ele­ver­nes ind­le­vel­se og nys­ger­rig­hed for den for­tid, der under­sø­ges. Med udgangs­punkt i en under­vis­nings-case om 1. ver­denskrig frem­læg­ger Bro­der­sen nog­le kon­kre­te didak­tisk-dra­ma­tur­gi­ske greb og frem­hæ­ver kva­li­te­ter­ne ved at over­fø­re det dra­ma­tur­gi­ske anslag til sin undervisningspraksis.

God læse­lyst, Ama­lie Bon­né og Niels Nød­de­bo Petersen

Temaar­tik­ler
Hvad er fol­ked­rab?
Af Sol­vej Ber­lau & Sti­ne Thuge
6
75 års histo­ri­eskriv­ning om 2. ver­denskrig
Af Kir­sten Lylloff
12
Fol­ked­rab og van­ske­lig viden i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen
Af Hil­de­gunn Juuls­gaard Johannesen
18
Når jeg tæn­ker på 2. ver­denskrig, så tæn­ker jeg på …
Af Katri­ne V. Scheibel
24
Sen­si­ti­ve and con­tro­ver­si­al issu­es: Befo­re, during, and after the lesson 29
Det Didak­ti­ske Hjørne
Et fag der deler van­de­ne!
Af Niels N. Peter­sen, Mor­ten Las­sen & Chri­sti­an Vollmond
38
Ople­vel­se, anslag og for­for­stå­el­se — didak­tisk dra­ma­tur­gi i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen (genop­tryk)
Af Pete Brodersen
42
(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)
Arkiveret i kassen med Noter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *