Vi bliver bombarderet med falske påstande og alternative forklaringer på nutidens problemer. Det kan føre til, at vi træffer valg på et forkert grundlag. Hvem stod bag? hjælper med at skelne sande nyheder fra falske konspirationsteorier.
Falske nyheder og konspirationsteorier fylder mere og mere i mediebilledet. De kan opildne til had og polarisering mellem befolkningsgrupper nationalt og internationalt.
Med Hvem stod bag? får eleverne redskaber til at genkende og afvise en konspirationsteori. For vil man bekæmpe konspirationsteorierne, må man først forstå dem. Bogen giver eleven indsigt i konspirationsteoriers opståen, konstruktion og funktion. (forlagets omtale)
Lad det være sagt med det samme: det er en spændende, gennemarbejdet og velresearchet bog, Aamund Hansen og Vollmond har skrevet. Så det er ikke her bogen har problemer – men mere om det senere.
Bogen handler om konspirationsteorier, hvorfor de opstår, hvorfor det er væsentligt at beskæftige sig med dem, og hvordan et udvalg af konspirationsteorierne ser ud. Der argumenteres glimrende for de første to dele i nogle velvalgte teoretiske tekster. Bogen kommer dog omkring nogle af de lidt fortærskede teorier om sen- og postmodernitet som forklaringsmodel, fortærskede, fordi der jo også var talrige konspirationsteorier før det senmoderne samfund. Snarere end et diffust begreb som postmodernismen, spiller internettet en afgørende rolle som forklaringsmodel for konspirationsteoriernes gunstige vækstforhold i dag, men altså ikke nødvendigvis for, hvorfor folk tror på dem. På internettet har konspirationsteoretikerne fået en hel ny platform, og i det ekkokammer, internettet er, bliver mennesker med hang til konspirationer ustandseligt bekræftet i egne vrangforestillinger. Derfor er det et helt igennem fornuftigt forehavende at behandle emnet og lade det komme ud til vor tids teenagere – med andre ord, er det en vedkommende bog. Om det så har nogen forebyggende effekt på de af vores elever, der tror på konspirationer, er en anden sag – personer forfaldne til sådanne ideer er i udpræget grad faktaresistente.
Et af bogens store fortrin er, at den viser konspirationsteorierne med konspirationsteoretikernes egne ord, og hermed undgår man faktisk, at bogen bliver en skolemesters pegen-fingre af de bizarre teorier.
Mathias Strand
Et af bogens store fortrin er, at den viser konspirationsteorierne med konspirationsteoretikernes egne ord, og hermed undgår man faktisk, at bogen bliver en skolemesters pegen-fingre af de bizarre teorier. Læseren præsenteres for allehånde obskure ideer i en vidtforgrenet tur rundt i sølvpapirhatte-universet. Der er gamle kendinge som illuminati, frimurerne og jøderne – hvor sidstnævntes tildeling af hovedrollen i en global sammensværgelse har en forbløffende evne til simpelthen ikke at ville uddø selv efter Holocaust. Men internettets tidsalder har også bragt nye teorier for dagen, herunder den helt igennem absurde påstand om, at Hillary Clinton skulle være del af en pædofilring, og anklagen mod Barack Obama for at være muslim, er således begge af nyere dato. Selv efter diverse rejser ud i rummet er jorden stadig flad som en pandekage ude i cyberworlds freaky afkroge – en idé der tilsyneladende finder større og større tilslutning, i øvrigt. Men den mest vanvittige konspirationsteori, der trodser enhver fornuft er, at verden i virkeligheden styres af … ja, reptiler. De har taget skikkelse af mennesker, og i den forklædning er deres ønske at slavebinde hele jorden ved netop at overbevise os om, at ideen om de skulle være reptiler, er det mest absurde, man kan påstå. Tal om en cirkelslutning, der vil noget. At den plan tilsyneladende har taget et par tusind år at føre ud i livet, får ikke tilhængerne til at vakle i troen på deres allestedsnærværende dominans. At man i ramme alvor kan tro på sådan noget nonsens, får en til at tvivle på, om kampen mod konspirationsteorier i virkeligheden er komplet ørkesløs. Men underholdende læsning er det.
Når bogen så i mål med sit ærinde? Som voksen historieuddannet sidder undertegnede tilbage og føler sig væsentligt klogere. De teoretiske tekster kaster lys over årsagerne til og problemerne forbundet med konspirationsteorier, men for teenagere i gymnasieskolen er bogen delvist skudt over målet. Nok er der nogle ganske fine lektionsplaner (som kunne være lidt mere varierede) og relativt korte kildetekster, men hver case og teori kræver en meget stor historisk forhåndsviden, som jeg tvivler på at særligt mange gymnasielever er i besiddelse af. Teksten er derudover meget komprimeret og med få illustrationer, som ellers virker helt oplagt at bruge i sådan en bog. Måske bogen er mere anvendelig i de større opgaver som SSO og SRP, men mere vanskelig altså at bruge i undervisningssammenhæng.
Det sidste spørgsmål er så, om bogens ønske – at vaccinere mod at tro på konspirationsteorier også indfries. Eleverne skal nok sige ja og amen i timerne, men illuminati og frimurere har bare en besnærende tiltrækningskraft.
Konspirationsteorier i medlemmernes linkbibliotek
- Analyse af konspirationsteorier | Rikke Alberg Peters giver inspiration til at arbejde med konspirationsteorier — bud på analysemodel | Hits/downloads: 27 | Indsender: Lars Henriksen
- Forløb om konspirationsteorier | Til udskolingen, men materialet kan sagtens bruges i gymnasiet | Hits/downloads: 16 | Indsender: Lars Henriksen
- Hvorfor er konspirationsteorier så tiltalende? | Kunne bruges som indledning til forløb? | Hits/downloads: 11 | Indsender: Lars Henriksen