Af 
Er den idylliske fortælling om Danmark så entydig, uproblematisk og konsensuspræget, som den ofte bliver fremstillet?
Udgangspunktet for antologien ’Konfliktzonen Danmark’ er, at der indenfor nationen eksisterer forskellige konkurrerende fortællinger om fortiden, som også kommer til at præge fremtiden. Fortællinger skal her forstås bredt, som forskeres, politikeres og lægfolks forståelser af fortider, som både kan være i konsensus og i konflikt.
Det er sjældent set, at faghistorikere i Danmark forsøger at præsentere diskussioner om fortidsfortolkninger i en samlet udgivelse, og derfor er det med stort udbytte, at man i denne antologi har mulighed for at følge
baggrundene og argumenterne for og imod forskellige fortællinger.
Denne tilgang, hvor man i antologien undersøger fortællingernes indflydelse og magt i samfundet, er præget af 2 hoveddiskussioner;
a) mellem den radikale historikertradition og nyere historikere og
b) mellem hvordan politikere har brugt historikernes fortællinger politisk og hvordan politikere har forsøgt at skabe fortællinger der (tilfældigt eller ej) er i modstrid med videnskabens fortællinger.
Med fokuseringen på stridende fortællinger leverer antologien mange muligheder for, at undervisningen kan tage udgangspunkt i nutiden, og hvordan samtidens fortællinger definerer forskellige fortider. At historien ikke er defineret på forhånd, er en værdifuld lære i historie i ungdomsuddannelserne,
Niels Nøddebo Petersen
Et af de mest kritiske indlæg imod en bestemt politisk brug af historie leveres af historikeren Per Boje, der mener, at Danmark bl.a. ikke er blevet rigere, fordi ’Danmark var så at sige fanget af Venstres og Det Radikale Venstres succes med at hente støtte i grundfortællingen om, at rødderne til velstanden lå i landbruget og ikke i mere innovative og vidensbaserede erhverv. Selv Socialdemokratiet købte tidligt fortællingen (..)’ På denne måde har dansk landbrug fået en særlig privilegeret position politisk – en position, der har sænket væksten, fordi politikere ikke har sikret investeringer i andre mere fremtidsduelige aktiviteter.
Med fokuseringen på stridende fortællinger leverer antologien mange muligheder for, at undervisningen kan tage udgangspunkt i nutiden, og hvordan samtidens fortællinger definerer forskellige fortider. At historien ikke er defineret på forhånd, er en værdifuld lære i historie i ungdomsuddannelserne, og ’Konfliktzonen Danmark’ kan derfor bruges som erstatning for, eller supplement til de mange konsensusprægede lærebøger, fx Danmarkshistorier, der netop ukritisk reproducerer mange af de i antologien præsenterede konsensusfortællinger.
Det bliver spændende at læse kommende bøger om stridende fortællinger, der går tilbage til tidligere perioder – oplagte stridsområder kunne være ’Vikingetid’ og ’danskhed/ nationalisme’.
Forfatter(e)
Næstformand for historielærerforeningen
