Af 
Metodebog, der introducerer til fagets centrale begreber og teorier i et anvendelsesorienteret perspektiv
Hvis jeg skal nævne ét punkt, hvor historiefaget har ændret sig, siden jeg begyndte at undervise på STX i 2007, vil svaret være metode. Hvor kildekritik tidligere var den helt dominerende metode, som eleverne skulle mestre, præsenteres de nu for at væld af metodiske tilgange og værktøjer til faget. Nogle vil mene, at det er i en sådan grad, at metodefokusset ender i en begrebsbrug for begrebernes skyld, der nogle gange synes vigtigere end selve den historiske periode, mens man som radikal postmoderne historiker vil mene, at man slet ikke kan sige ”den historiske periode”.
I virkeligheden vil de fleste historielærere nok befinde sig et sted mellem de to skitserede positioner, hældende mod den ene eller den anden retning.
Uanset hvad, må reformerne i 2005 og 2016 siges at have øget fokus på historiefagets metodebrug, hvilket i første omgang affødte metodeafsnit i lærebøger, og senere flere deciderede metodebøger til undervisningsbrug. Historiefaglig arbejdsbog af Kasper Thomsen skriver sig ind i denne række, som både en metodegrundbog, en praktisk håndbog og arbejdsbog. Og som kombinationen af de tre ting udfylder den fint en plads i bogreolen, hvor der er få andre udgivelser.
Samlet set har Kasper Thomsen med Historiefaglig arbejdsbog lavet en bog, som giver nogle grundige og interessante tilgange til fagets metoder, ligesom der er masser af inspiration at hente i de konkrete øvelser.
Jens Mann Christiansen
Bogen er inddelt i fire kapitler, hvor det første handler om historiefaglige fundamenter, andet kapitel om historiefaglige tilgange, tredje kapitel behandler den historiefaglige praksis, herunder historie og film, digital historiefaglighed og innovativ historiefaglighed, fjerde kapitel handler om historiefaglig formidling, både skriftlighed og mundtlig fremstilling. Dernæst følger en samling af tekster, for til sidst at have en ordforklaring, der fungerer som et (ret) lille to siders opslagsværk.
Historiefaglig arbejdsbog er meget grundig i sin gennemgang af de forskellige aspekter af faget, og på den måde adskiller den sig fra de fleste andre lignende bøger eller metodeafsnit i lærebøger. Der er masser af interessante dybdegående afsnit, f.eks. et seks sider langt afsnit om historiefagets historie. Det er vældig spændende læsning og giver en god fornemmelse af fagets udvikling og nuværende ståsteder. Men sådan et afsnit viser også bogens begrænsning, da det ikke er specielt elevvenligt, med mindre man er allersidst i 3.g. Og det er oplagt en del af prisen for grundigheden, at noget stof bliver for komplekst eller for udtømmende for nogle elever, men Historiefaglig arbejdsbog indeholder også lettilgængelige og mere elevvenlige afsnit som f.eks. afsnittet om periodisering. Brugen af bogen kræver noget sorteringsarbejde for læreren, hvilket også er helt rimeligt at forlange – alt stof kan jo ikke være lige relevant på alle niveauer. Derudover er der rigtig mange gode figurer og oversigter, der giver fint overblik, og som kan kompensere for de indimellem lidt teoritunge afsnit.
Hvis man er kritisk indstillet over for den meget metodefokuserede undervisning, kan man spørge sig selv, om man har brug for en 200 sider lang bog for at arbejde med historiefagets metoder og tilgange. Men bogen skal ses som et værktøj, der kan introducere til og præcisere metoder med tilhørende øvelser, når det er relevant i forhold til det kernestof, ens klasse arbejder med. Derudover vil mange afsnit være værdifulde, når elever arbejder med forskellige former for projektarbejde og opgaveskrivning, hvor de har tid til at sætte sig ind i specifikke aspekter af faget og stoffet.
I forordet forklarer Kasper Thomsen, at bogens grundtanke er, at man kun kan opnå forståelse for historiefagets tænkning og metoder ved at arbejde med det i praksis. Derfor er alle afsnittene udstyret med tilhørende opgaver. Nogle opgaver er knyttet til specifikke tekster, der er placeret sidst i bogen, og her styrer Kasper Thomsen meget fint uden om en generel tendens til at bruge de samme kildetekster i forskellige udgivelser. De fleste af teksterne er jeg ikke stødt på tidligere, og de fungerer godt til de kapitler, de kobles med. Eksempelvis bruges Niels Brimnes kommentar: ”Apropos: Er krig en tekst” som indgang til en debat om postmoderne historieskrivning. Igen kan man diskutere, hvornår niveau og tid er til den type diskussioner, men hvis man tager hul på den, er her en interessant tilgang. Arbejdsopgaven opfordrer eleven til selv at finde materiale på nettet, ved at ”Brug[e] teksten til at finde frem til de andre bidrag i debatten på internettet”. Det prøvede jeg af, og de første par forsøg gav ikke noget resultat, men efter små ti minutter lykkedes det at finde et andet bidrag til debatten. Praksis med selv at lade eleverne søge ting frem som en del af arbejdsspørgsmålet er udbredt i bogen, og det flugter fint med både STX og HF-læreplanens mål, men det er en god ide at teste søgninger, inden eleverne kastes ud i dem, da deres internettålmodighed ofte ikke rækker til ti minutters forgæves forsøg, selvom der selvfølgelig også er læring i det.
Generelt lægger arbejdsopgaverne op til selvstændigt arbejde, og det er en styrke, at rigtig mange af opgaverne er generelle, så de nemt kan tilpasses forskellige forløb. Så gør det ikke noget, at nogle opgaver er meget tidsspecifikke og hurtigt vil være forældede, da man nemt vil kunne finde noget nyere materiale at kombinere opgaverne med.
Bogens grundighed, gode oversigter og præsentation af rigtig mange metoder, teorier og værktøjer gør, at den godt kunne blive en fast bestanddel af min forberedelse, og så er det altså ærgerligt, at der ikke er et indeks. Den lille ordforklaringsoversigt på to sider bagerst i bogen, er vel tænkt som en form for erstatning, men har slet ikke samme funktion som et indeks.
Som tidligere nævnt bliver nogle dele for komplekse til mange elever og vil først være relevante ret sent i det gymnasiale historieforløb, ligesom nogle dele hører til i den mere nørdede afdeling af historiefaget, selvom meget selvfølgelig kan lade sig gøre, hvis læreren lægger det rette stykke formidlings- og sorteringsarbejde ind. Men samlet set har Kasper Thomsen med Historiefaglig arbejdsbog lavet en bog, som giver nogle grundige og interessante tilgange til fagets metoder, ligesom der er masser af inspiration at hente i de konkrete øvelser.
Forfatter(e)
Underviser på Favrskov Gymnasium
