Bal­la­den om Grøn­land

Bal­la­den om Grøn­land

Bal­la­den om Grøn­land – tran­gen til løs­ri­vel­se, råstof­fer­ne og Dan­marks dilem­ma.

Forti­den, nuti­den, frem­ti­den – der har gene­relt været et for lil­le fokus på Grøn­land i Dan­mark. Har jeg ret i min anta­gel­se? At spør­ger man frit ud i en dansk gym­na­sie- eller HF-klas­se, om gene­rel­le grøn­land­ske for­hold og om den fæl­les Dan­mark-grøn­land­ske histo­rie, så vil kun gan­ske få ele­ver, kun­ne givet et ind­sigts­fuldt svar.

I vir­ke­lig­he­den er Grøn­land nok slet ikke en del af de fle­ste unges hori­sont, selv­om øen har haft en til­knyt­ning til Dan­mark i århund­re­der.

Med Mar­tin Bre­ums bog ’Bal­la­den om Grøn­land’ bevæ­ger vi os ele­gant mel­lem både for­ti­den, nuti­den og frem­ti­den. Det er ikke som sådan en histo­ri­e­bog, men en grun­dig, rap­por­te­ren­de frem­stil­ling præ­get af dyb­de­bo­ren­de og kri­tisk jour­na­li­stik. Der­med kan den være et udmær­ket bid­drag til en casestu­dy, even­tu­elt til et AT- eller et KS-for­løb.

Uddrag fra en lang ræk­ke inter­views brin­ges side­lø­ben­de med en grun­dig histo­risk kon­tek­stu­a­li­se­ring, der pri­mært bevæ­ger sig inden­for de sid­ste 300 år. Fra Hans Ege­de kom til Grøn­land i 1721, vide­re over en mild kolo­ni­hi­sto­rie og op til nuti­den.

Inter­viewe­ne fyl­der meget i bogen, og de inter­viewe­de spæn­der over hele spek­t­ret; både poli­tisk og soci­alt. Fra den alme­ne grøn­land­ske befolk­ning, over grøn­land­ske embeds­mænd og top­po­li­ti­ke­re som Aleqa Ham­mond og Minin­ngu­aq Klei­st til dan­ske poli­ti­ke­re som eksem­pel­vis Mogens Lyk­ke­toft. Også den skar­pe og til tider kon­tro­ver­si­el­le Thor­kild Kjær­gaard får inter­es­sant tale­tid i bogen. Sidst­nævn­te ind­gå blandt andet i den ved­va­ren­de kolo­ni­tids­de­bat om Grøn­land. Også i den­ne debat er hele spek­t­ret af hold­nin­ger repræ­sen­te­ret; fra det ene yder­punkt hvor kolo­ni­tids­be­teg­nel­sen slet ikke anses for at kun­ne bru­ges om det histo­ri­ske Dan­mark-Grøn­land­ske for­hold, for­di Dan­mark, ulig den klas­si­ske kolo­ni­ud­nyt­tel­se, pri­mært har behand­let Grøn­land hen­syns- og omsorgs­fuldt. Først gen­nem Det kon­ge­li­ge Grøn­land­ske Sel­skab, og siden ved at gøre øen til en lige­vær­dig del af kon­ge­ri­get (eksem­pel­vis som amt i 1900tallet). Siden igen ved at hjæl­pe med både øko­no­mi­ske blok­tilskud og poli­tisk knowhow til udvik­ling af hjem­mesty­re og selv­sty­re. Det andet yder­punkt er syns­punk­tet, hvor Dan­mark net­op anses for at være et sko­le­ek­sem­pel på en typisk koloni­magt. En koloni­magt som under­tryk­te og udnyt­te­de den loka­le grøn­land­ske befolk­ning på ned­sæt­ten­de vis og af hen­syn til pro­fit.

Her er et par kry­dre­de smags­prø­ver:

Ulrik Lyberth (grøn­læn­der, tid­li­ge­re sko­le­læ­rer): ”Luk­nin­gen af Qul­lis­sat, Thu­le­bo­er­ne, Ivit­tuut, de fader­lø­se. Vi har talt om alle dis­se histo­ri­er i 50 år, uden at der er sket noget. Det gør ondt på os, for­di Dan­mark ikke vil ved­ken­de sig sine fejl. Hvis Dan­mark siger und­skyld, vil­le vi få fred i sjæ­len til at kom­me vide­re. I medi­er­ne er det altid grøn­læn­der­nes skyld, men der er en grund til at tin­ge­ne er, som de er. Det skal gra­ves frem og behand­les som en tan­drod­s­be­hand­ling” (s. 77)

Det irri­te­re­de mig. I Dan­mark var jeg grøn­læn­der, i Grøn­land sag­de de, at jeg var dansk.”
- Nina Niko­la­j­sen (HTX-elev med grøn­land­sk far og dansk mor)

Nina taler ikke grøn­land­sk, og da hun blev inter­viewet om det­te, sag­de hun: ”Det irri­te­re­de mig. I Dan­mark var jeg grøn­læn­der, i Grøn­land sag­de de, at jeg var dansk. Men jeg boe­de jo i Grøn­land, og min far var grøn­læn­der, så det for­stod jeg ikke… Jeg er mere grøn­land­sk, end jeg er dansk, men jeg kan ikke sige, at jeg ikke er dansk. Der er man­ge for­skel­li­ge typer grøn­læn­de­re. Det kom­mer an på, hvor de kom­mer fra i Grøn­land, og hvil­ken gene­ra­tion du er. Dem i 40’erne siger: Tal grøn­land­sk! Mens dem der er på min egen alder, bare spør­ger hin­an­den: Skal vi tale dansk eller grøn­land­sk?” (s.88–89)

Aleqa Ham­mond (lands­sty­re­for­mand, 2014): “I dis­se år er ver­dens fokus ret­tet mod Ark­tis og mod Grøn­land. Vig­ti­ge ark­ti­ske sejl­ru­ter åbner nord for Rusland og nord for Cana­da. Sel­ve Polar­ha­vet åbner op for fiske­ri. Offsho­re olie- og gas­res­sour­cer bli­ver kort­lagt og udfor­sket. Og råstof­fer på land bli­ver kom­merci­elt inter­es­san­te at udnyt­te. Da Grøn­land udgør omkring 20 pro­cent af Ark­tis’ lan­da­re­al, er vi i cen­trum for meget af den­ne opmærk­som­hed… Grøn­land opnå­e­de i 2009 selv­sty­re inden for Kon­ge­ri­get Dan­mark. Det inde­bæ­rer, at det grøn­land­ske folk er et folk i hen­hold til fol­ke­ret­ten, og at Grøn­land der­for har en uomt­vi­ste­lig ret til selv­be­stem­mel­se…” (S. 12–14).

Mogens Lyk­ke­toft (dansk soci­al­de­mo­krat og tid­li­ge­re mini­ster): ”Det er kor­rekt, at for­ti­den har rum­met en ræk­ke fejl­ta­gel­ser, og ikke kun på dansk side. Men der har aldrig været noget ønske om at mis­hand­le den grøn­land­ske befolk­ning. Der fin­des kun få eksemp­ler i ver­den på en koloni­magt, der har haft så lil­le en inter­es­se i at vin­de noget og så stort et ønske om at udvik­le kolo­ni­en… det meste af det, Dan­mark har fore­ta­get sig i Grøn­land, er fore­ta­get ud fra måske lige lov­lig pater­na­li­sti­ske hold­nin­ger, men altid i den bed­ste mening” (s. 35).

Cita­ter­ne afdæk­ker måske, at uan­set ens per­son­li­ge hold­ning, så er bogen i kraft af sine inter­views en frem­ra­gen­de kil­de­sam­ling.

Sidst­nævn­te anmel­der-påstand er måske end­nu mere sand i kraft af, at bogen var meget nutids­bun­det – ’var’, for­di der her tæn­kes på nuti­den i begyn­del­sen af 2014. Bogen er skre­vet inden Aleqa Ham­mond snub­le­de i sin egen bilags­skan­da­le, og måt­te afgi­ve mag­ten. Bogen er tænkt som en aktu­el bog, er som en rød tråd for­hol­der den sig net­op kri­tisk til Aleqa Ham­monds reto­rik, argu­men­ta­tion og poli­ti­ske stand­punk­ter. Tre aspek­ter man kan hæv­de, alle har været unu­an­ce­re­de og til tider præ­get af en stærk bøj­ning af histo­ri­en i en meget dan­sker­kri­tisk vin­kel. Som for­fat­ter til en KS-grøn­lands­hi­sto­rie (LogR, som­me­ren 2015), har jeg boret mig ned i pro­ble­ma­tik­ken og mener, at Bre­ums tone er spot on: Aleqa Ham­mond har til tider været uhy­rer ten­den­tiøs i sin reto­rik og i sin histo­ri­e­brug, og i en sådan grad at det ten­de­rer det usan­de.

Grøn­land opnå­e­de i 2009 selv­sty­re inden for Kon­ge­ri­get Dan­mark. Det inde­bæ­rer, at det grøn­land­ske folk er et folk i hen­hold til fol­ke­ret­ten, og at Grøn­land der­for har en uomt­vi­ste­lig ret til selv­be­stem­mel­se…”
Aleqa Ham­mond

For­di ’Bal­la­den om Grøn­land’ udkom net­op som bilags­sa­gen rul­le­de, er den som sam­tids­bog alle­re­de let­te­re for­æl­det.

Også vur­de­rin­gen af Grøn­lands frem­tid har ryk­ket sig siden bogen udkom. Men Grøn­lands frem­tid pro­ble­ma­ti­se­res i for­hold til den histo­ri­ske for­tid, og både de inter­viewe­de og Bre­um selv for­hol­der sig hold­nings­mæs­sigt til Dan­mark-grøn­lands­for­hol­det. Som under­tit­len –’Tran­gen til løs­ri­vel­se, råstof­fer­ne og Dan­marks dilem­ma” — skit­se­re, så peger bogen i sær­lig grad frem mod et muligt frem­ti­digt råstof­se­ven­tyr på Grøn­land. Hvor­dan Dan­mark skal for­hol­de sig til det­te omdis­ku­te­re­de poten­ti­a­le, er en af bogens hoved­te­ma­er. Det­te er en meget nuti­dig pro­ble­ma­tik, der fort­sat fyl­der dag­bla­de­ne, og sik­kert vil gøre det i åre­ne frem­over. Et eksem­pel på det­te er det kine­si­ske fir­ma Gene­ral Mining’s pla­ner. I janu­ar 2015 køb­te fir­ma­et licens til et jer­n­mi­ne­pro­jekt ved Isua, nor­døst for Nuuk. Minen skal etab­le­res af kine­si­ske entre­pre­nø­rer og impor­te­ret kine­sisk arbejds­kraft. Ud over minen omfat­ter pro­jek­tet boli­ger til kine­se­re, en fabrik, en 100 km lang vej og en udskib­nings­havn. Selv­sty­ret reg­ner med, at pro­jek­tet kan give ca. 30 mil­li­ar­der kr. i skat­te­ind­tæg­ter.

I arbej­det med råstof­spro­ble­ma­tik­ken kan bogen i høj grad benyt­tes. Ud fra bogen kan man kon­stru­e­re en ræk­ke pro­blem­stil­lin­ger og/eller et oplæg til en dis­kus­sion af for­hol­det mel­lem Grøn­land og Dan­mark. Besva­rel­ser­ne og en even­tu­el dis­kus­sion i klas­ser­ne kan tage udgangs­punkt i cita­ter fra kil­der som eksem­pli­fi­ce­ret oven­for. Til den­ne brug har bogen mine anbe­fa­lin­ger.

Tho­mas P. Lar­sen (også anmeldt i fag­tids­skrif­tet ’Noter’)

Lek­tor ved Ege­dal Gym­na­si­um
For­fat­ter hos Lind­hardt og Ring­hof samt for­la­get Alfa.
Anmel­der for fag­tids­skrif­tet Noter

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.