Noter #231: Antikken - Det evige Rom

Dette nummer af Noter handler om ”Antikken”. Dermed udgiver vi i variationens navn et nummer, som er traditionelt i og med, at dets tema udspringer af en klassisk periodisering indenfor historiefaget. Det er imidlertid vores indtryk, at interessen for antikken er i vækst. Hertil kommer antikkens evige relevans, idet vi alle er omgivet af arven fra antikken eksempelvis i arkitekturen, i retssystemet, i sproget, og selvfølgelig også i vores læreplaner.

I avisartikler forekommer ofte brug af antikkens historie til både at forstå senere historiske fænomener men også til illustration af vores egen tid. Et eksempel herpå kunne være anvendelsen af begrebet ”Thukydids Fælde”, hvormed forholdet mellem USA som den etablerede magt og Kina som den opstigende magt i vor tid sammenlignes med situationen mellem Sparta og Athen i antikken.

Den første prioritering, vi har foretaget, er at afgrænse den del af antikken, vi gerne vil sætte fokus på i dette nummer. Valget er faldet på Romerriget. Et sådant valg kan altid diskuteres, det er truffet bl.a. ud fra den praktiske betragtning, at det er vores indtryk, at det ofte er denne del af antikkens historie, der undervises i på ungdomsuddannelserne.I

den første artikel har Peter Fibiger Bang skrevet med Venedig som omdrejningspunkt og med et globalhistorisk udsyn om imperiet som et efterstræbt ideal.

Derefter har Hans Bonde i artiklen ”Via kroppen ind i kulturen — I antikkens lys” skrevet om idræt, kappestrid og kropskultur i antikken.

I den tredje artikel har Carsten Hjort Lange forklaret Roms overgang fra fra (sen)republik til kejsertid og fra borgerkrig til fred samt skrevet om definitioner af krig, borgerkrig og kategorier af krige i Senrepublikken.

I den fjerde artikel har Tønnes Bekker-Nielsen stillet nye og didaktisk inspirerende spørgsmål til den gamle historie om Romerriget.

Derefter har Kasper Grønlund Evers skrevet om ”Rom og De antikke ”Silkeveje” – tidlige eurasiske forstadier til Globaliseringen’.

Endelig har Steffen Heiberg i artiklen ”Rom i senantikken” skildret byen Roms udvikling og forfald efter det vestromerske riges sammenbrud.

Det organisatoriske stof indledes med nyt fra den nye formand Niels Nøddebo Petersen, der kort redegør for resultaterne af valgene på generalforsamlingen. I nyt fra fagkonsulenten skriver Karen Steller Bjerregård bl.a. om Fip-kurserne, den nye eksamensform samt det nye tiltag ”Nyt fra fagkonsulenten”. Derefter får den afgåede formand Heidi Funder ordet med sin beretning fra generalforsamlingen, hvori
hun gennemgår foreningens arbejde i de forgange to år. Endelig bringes også Emilie Kjersgaard Mortensens referat af generalforsamlingen.

Den sidste artikel er fra det didaktiske hjørne, det er Laura Styrk og Marie Rathcke Lillemark ”Fortidens fingeraftryk – Artsbestemmelse med ny teknologi”. Forfatterne er fra Statens Naturhistoriske Museum og skriver om museets undervisningstilbud til gymnasieelever.

Indhold

Venedig som omdrejningspunkt – en global fabulerende fortælling om Romerriget af Peter Fibiger Bang	4
Via Kroppen ind i kulturen — I antikkens lys af Hans Bonde	8
Rom fra (sen)republik til kejsertid, fra borgerkrig til fred: en alternativ forklaring af Carsten Hjort Lange	14
Romerriget: Nye spørgsmål til en gammel historie af Tønnes Bekker-Nielsen	22
Rom og De antikke ”Silkeveje” – tidlige eurasiske forstadier til Globaliseringen af Kasper Grønlund Evers	30
Rom i Senantikken af Steffen Heiberg	37