Af 
Af Peter Frederiksen
Med udgangspunkt i de nye læreplaner fra 2017 er Vores Verdenshistorie en moderne fremstilling med kilder, der rammer eleverne og gør historien nærværende. Vores Verdenshistorie er en serie i tre bind.
Bøgerne har en kronologisk tilgang med tematiske nedslag inden for hver afgrænset tidsperiode med fokus på læreplanen.
Tredje og sidste del af Peter Frederiksens verdenshistorie begynder omkring 1870 og afsluttes med tiden efter Den Kolde Krig. Bogen starter ved imperialismen, der fører læseren til 1. verdenskrig. Herefter er der 3 gode nedslag i Mellemkrigstidens Rusland, Tyskland og USA. Efter 2. verdenskrig behandles ’Koloniernes løsrivelse’ efterfulgt af 2 kapitler om den kolde krig i henholdsvis USA og Europa. Kina behandles fra borgerkrigen i 1930´erne til omkring 1989, og bogen afsluttes med et kapitel om ’Verden i opbrud’. Ambitionen har i alle 3 bind været at belyse 3 ’civilisationer’; den kristne/ europæiske/ amerikanske, den kinesiske og den islamiske civilisation, der dog ikke har fået så meget plads i tredje bind.
En subjektiv historiebog
Som én af de første lærebøger bruger forfatteren en større del af introduktionen på at tydeliggøre, hvordan processen med at skrive en lærebog er en proces, hvor man foretager til- og fravalg. På denne måde kan den opmærksomme elev muligvis læse bogen mere kritisk. Denne indledende positionering følges op på s. 66 med fokuspunktet ’Fremstillinger af revolutionen’ (Den Russiske Revolution), hvor eleven skal arbejde med analyser af fremstillinger. På denne måde anspores eleven til at arbejde med at gøre lærebogen til genstand for analyse. Og netop fokuspunkterne er de centrale områder i ’Vores verdenshistorie’, der skaber mulighed for at eleven arbejder kritisk.
Fokuspunkter
Som tidligere nævnt i anmeldelsen af bind 1 og 2, så er det nye spændende element i ’Vores verdenshistorie’ de såkaldte ’fokuspunkter’, fordi de tilbyder elever og lærere fortolkningsredskaber i form af begreber og metoder til, hvordan man kan arbejde mere refleksivt med den ellers overvejende redegørende og alvidende fremstillingstekst. Dog bruger fokuspunkterne oftest fremstillingsteksten, og derfor er fremstillingsteksten både betydningsfuld for elevens opnåelse af fakta viden, men også genstand for de analytiske og refleksive opgaver i fokuspunkterne. På denne måde er det i fokuspunkterne, at elevens historiefaglige arbejde med verdenshistorien for alvor kvalificeres.
Flere af læreplanens centrale emner og begreber som f.eks. historiebevidsthedsbegrebet, historiebrug, diskursanalyse og metode er gennemgående fokuspunkter i alle 3 bind og skaber på denne måde mulighed for at arbejde med samme tilgange og begreber i forskellige historiske perioder.
Indhold
I kapitlerne om 1. verdenskrig, Rusland og Tyskland suppleres den velformulerede grundbogstekst med kilder, hvor konkrete personers tanker og følelser kommer til udtryk. Det tilbyder eleverne gode muligheder for indlevelse. Særligt formidlingen af den lille historie fungerer fint, fordi den viser de totalitære regimers brutalitet overfor befolkningerne. Dette formidles også fint i kapitlet om Kina, hvor man møder en rødgardist under kulturrevolutionen.
I de 3 bind er der forståeligt forskel på hvilke historiske forandringer, der forklares grundigt med tydelige årsagsforklaringer, og hvilke forandringer der ikke tydeliggøres. I dette bind kunne man ønske lidt mere tydelige forklaringer på ’Murens fald’. Måske fordi der fokuseres godt på DDR, så bliver der mindre plads til den samlede forklaring.
Sammenhænge
Den samlede ambition om, at man kan følge 3 civilisationer over tid, samtidig med at man kan følge temaer som styreformer, køn, levevilkår og kulturmøder og også arbejde med de samme begreber i forskellige kontekster, giver rige muligheder for, at man kan arbejde med bøgerne på forskellige måder. Tilsammen giver den klassiske fremstillingstekst og fokuspunkterne rige muligheder for at styrke både elevernes grundlæggende forståelse for især den vestlige verdens historiske udviklinger og kvalificerer de måder, man kan arbejde med fortiden på via fokuspunkterne.
Forfatter(e)
Næstformand for historielærerforeningen
