Af 
Den 30. bog i serien 100 danmarkshistorier omhandler September forliget i 1899 og er skrevet af Lars Kjølhede Christensen, som er museumsinspektør ved Museerne Helsingør.
Bogen tager sit udgangspunkt i de 107 dramatiske dage tilbage i 1899, som gik forud for indgåelsen af det berømte og skelsættende forlig mellem arbejdstagere og arbejdsgivere på det private arbejdsmarked i Danmark. De fleste danskere, som har en mindre historisk interesse og har læst danmarkshistorien omkring industrialiseringen kender til September forliget. I denne bog præsenteres flere uddybende detaljer i forhold til de mest almindelige bøger om danmarkshistorien. Det er netop også den spændende indgangsvinkel i hele bogserien, at der sættes et mere snævert fokus på enkeltstående begivenheder. Kunsten i at skrive en sådan bog er naturligvis at omfavne begivenheden på de 100 sider, som er stillet til rådighed. Lars Kjølhede Christensen har formået at skrive en letlæselig formidling af denne berømte aftales fødsel i en på mange måder forandringsfyldt tid i Danmarkshistorien.
Bogen starter med at give læseren indblik i de første stridigheder omkring overenskomster på det private arbejdsmarked med de jyske snedkere, som ikke ville acceptere den forhandlede aftale mellem snedkernes fagforbund og snedkermestrene i foråret 1899. Herefter følger en beskrivelse af de forskellige aktører i den store arbejdsmarkedskonflikt i 1899. Hvilke ønsker/interesser havde hhv. fagbevægelsen og arbejdsgivere i skabelsen af denne hårdknude af en forhandling.
Samtidig med at konfliktens parter bliver tydeliggjort for læseren tegner der sig også et vigtigt billede af virkeligheden. Arbejdsgiver- og lønmodtagergrupperne var ikke fuldstændige homogene grupper, som det ofte kan fremstå i mere generelle historiebøger. Kampen frem mod forliget var i fokus internationalt og ikke kun i Danmark, bl.a. var der international økonomisk hjælp til fagbevægelsen og lønmodtagerne.
Resultatet og konsekvenserne af konfliktener interessant i eftertiden, da man sidenhen stolt har fremvist den danske model til omverdenen. Bogen stiller bl.a. spørgsmålet om, hvem der umiddelbart fik mest ud af forliget og dernæst hvem der vandt på den længere bane igennem 1900 tallet. Til sidst åbner bogen op for en diskussion omhandlende den danske models holdbarhed i fremtiden, når man tager nyere tiders arbejdsmarkedskonflikter og den øgede globalisering med i betragtningen af fremtidens danske arbejdsmarked.
