Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Nyheder

The Chin­e­se educa­tion system

The capi­tal of China is Bei­jing which means Nort­hern Capi­tal (bei-jing) and has been in con­trast to Sout­hern Capi­tal (nan-jing) or Nanjing. The first humans have lived here from 700 000 to 200 000 years ago and this human type is known as Peking man (Homo erectus peki­ne­sis). On the site of Zhoukou­di­an near Bei­jing were found aro­und 40 human remains and this loca­tion is foun­ding point of human sett­le­ment in the Bei­jing region. During the time, Bei­jing has chan­ged its importan­ce up to the 15th cen­tury and the dynasty of Ming when beco­mes impe­ri­al capi­tal. The Chin­e­se educa­tion system

For­bid­den city: how Bei­jing was founded

Bei­jing or nort­hern capi­tal has been one of the most exci­ting cities in the con­tem­porary wor­ld and one of the wor­ld capi­tals today. It is a mix of tra­di­tio­nal Chin­e­se neig­h­bour­hoods and hou­ses cal­led hutong (胡同) and modern skyscrap­pers. Alt­hough the cul­tu­ral her­i­ta­ge of Bei­jing con­sists of dif­fe­rent archi­tec­tu­re, histo­ri­cal remains and events –to men­tion Sum­mer Pala­ce, Tian­tan or Temp­le of Hea­ven, Gre­at Wall, Tia­nan­men Squa­re, the­re is a pla­ce whe­re eve­ryt­hing star­ted: For­bid­den city.

Educa­tion in Anci­ent Egypt

Bar Ankh’ is the name by which our pha­ra­o­hs ance­stors knew the school and its mea­ning is the hou­se of life… In the mea­ning lies the value and con­tent that the school car­ri­es and the role it plays in the life of socie­ty, but the ance­stors’ inte­r­e­sts in the school rea­ched the point of cal­ling it ‘the hou­se of life’, mea­ning that educa­tion end sci­en­ce is about life… Archa­e­o­lo­gi­cal discove­ri­es have proven the exi­sten­ce of schools in dif­fe­rent areas throug­hout anci­ent Egypt, as the­re was a school aro­und the (Rames­se­um) temp­le and ano­t­her in the city mona­ste­ry in the The­bes Cemetery […]

Vin­de­re af kon­kur­ren­cen 2021

Jury­en har valgt at præ­mi­e­re 3 af de i alt 23 ind­le­ve­re­de bidrag. OBS! Hvem der til­de­les første‑, anden- og tred­je­pri­sen på hen­holds­vis 10.000, 5.000 kr. og 3.000 kr. AFSLØRES FØRST VED PRISOVERRÆKKELSEN, der for­ment­lig fin­der sted i sid­ste halv­del af maj måned. Dato­en udmel­des så snart det er muligt. PRISVINDERNE 2021 NÆVNT I TILFÆLDIG RÆKKEFØLGE: LUCCA AYTEMIZ, NICOLAI RIISGAARD og JANET KAMAL fra Bjer­ring­bro Gym­na­si­um med bidra­get: ”Rapsang om finanskri­sen” NYNNE HUSBY SCHEUER og JULIUS ØSTERBYE fra Esper­gær­de Gym­na­si­um med video­en: ”Cor­ona­kri­sen – at lære af for­ti­den for at kun­ne hånd­te­re frem­ti­den” PETRA FAYE VILLADSEN og PIL PRECHT-STORM fra Rysensteen […]

Noter #228: For­bry­del­se og straf

Cri­me History er oppe i tiden. I de sene­re år er der duk­ket fle­re vær­ker op fra de sto­re for­lag, som sæt­ter fokus på fel­tet: For­bry­del­sens ansigt (2013) og Ond­ska­bens øjne (2016) af Poul Due­da­hl, Tyven (2015) af Ulrik Lan­gen, Straf­fet på livet (2018) af Niels H. Kragh-Niel­­sen og Det Sid­ste Skridt (2018) af Hans Gre­ger­sen — for at næv­ne nog­le af de mere omtal­te fag­lit­teræ­re vær­ker. Her­u­d­over er der godt salg i kri­mi­nal­ro­ma­ner, Jus­si Adlers Olsens fil­ma­ti­se­re­de kri­mi­nal­ro­ma­ner er vel­be­søg­te af bio­gr­af­gæn­ge­re, mens lyt­ter­tal­le­ne på True-Cri­­me podcasts sti­ger. For­bry­del­se og straf er et emne, der fasci­ne­rer — og sælger! […]

Nyt fra fag­kon­su­len­ten febru­ar 2021

Kære kol­le­ger BREAKING NEWS: fre­dag den 5. febru­ar blev der ind­gå­et en poli­tisk afta­le ved­rø­ren­de som­me­rens prø­ver. For 3.g’erne på stx bety­der, det at de alle skal til prø­ve i skrift­lig dansk og til mundt­lig prø­ve i SRP. Der­u­d­over skal ele­ver­ne i 3.g til yder­li­ge­re to mundt­li­ge prø­ver i stu­di­e­ret­nings­fag eller øvri­ge fag på A‑niveau. Det åbner for, at ele­ver­ne i 3. g kan kom­me til mundt­lig prø­ve ihisto­rie A. Også på HF kan histo­rie B nemt kom­me i spil, når kur­si­ster­ne skal til op til 4 mundt­li­ge prø­ver. Ved udar­bej­del­sen af de mundt­li­ge eksa­mens­spørgs­mål har insti­tu­tio­ner­ne lokalt mulig­hed for […]

USA’s udfor­drin­ger

Et ame­ri­kansk val­går skal selvsagt kal­de på en ræk­ke udgi­vel­ser af USA-bøger, og det­te års valg er ikke min­dre spæn­den­de; hver­ken hvad angår val­gets udfald eller de bøger, der er kom­met i den anled­ning. Det ene­ste der i skri­ven­de stund står rela­tivt klart, er, at USA’s næste præ­si­dent vil være for­hadt af en stor mino­ri­tet i befolk­nin­gen. Brøn­dum og Ras­mus­sen taler om at sto­re dele af væl­ger­ne er rasen­de på den mod­sat­te kan­di­dat og for­sø­ger at for­kla­re det­te og andre inter­es­san­te para­dok­ser i tred­je udga­ven af USA’s udfor­drin­ger. Imid­ler­tid vil­le den­ne anmel­del­se bli­ve meget, meget kort, hvis oven­nævn­te bog skulle […]

Epi­de­mi

Det er fra græker­ne, vi har beteg­nel­sen og over­skrif­ten: Epi­de­mi. Under den Pel­opon­ne­si­ske krig mel­lem Spar­ta og Athen kom pest til Athen. Epi bety­der blandt og demos bety­der folk. Alt­så: Syg­dom blandt fol­ket. I dag har vi pan­de­mi og pan dæk­ker alle. Under kri­gen mel­lem Spar­ta og Athen 431 – 404 fvt. blev Athen ramt af pest, og årsa­ger­ne var man­ge. Befolk­nin­gen var stu­vet sam­men inden for mure­ne og boe­de der­for tæt. Sam­ti­dig var Athens hav­ne­by Piræus en drif­tig ind­falds­vej til syg­dom­me.  Arkæ­o­lo­ger har siden fast­slå­et, at det var tyfus. Jea­net­te Var­berg er muse­ums­in­spek­tør på Natio­nal­mu­se­et og Poul Due­da­hl pro­fes­sor på […]

Det sor­te USA

Som euro­pæ­e­re kig­ger vi fra tid til anden på det mysti­ske land på den anden side af Atlan­ter­ha­vet, og fra tid til anden vir­ker det som om, USA lig­ger på en anden pla­net. Hvor­dan kan men­ne­sker, som vi langt hen af vej­en deler histo­rie, kul­tur og sprog med, alli­ge­vel kan være så ander­le­des. Jørn Brøn­dals bog er ikke et dår­ligt sted at begyn­de, hvis man vil lære noget om vores kusi­ner og fætre på den anden siden af dam­men. Førsteud­ga­ve af Brøn­dals Det sor­te USA kom i 2016, og selv om det ikke vir­ker som læn­ge siden, er der alligevel […]

Histo­ri­e­fa­gets nuti­di­ge relevans

Set ude­fra kan histo­ri­e­fa­get vir­ke ufor­an­der­ligt. Vikin­ge­ti­den er vikin­ge­ti­den og 1864 ske­te i… 1864. Det kræ­ver nog­le gan­ge ind­gå­en­de arbej­de med histo­ri­en for at bli­ve opmærk­som på, at den er i kon­stant for­an­dring, og at det i udgangs­punk­tet er et pro­blem at se histo­ri­en som noget sta­tisk og per­ma­nent. Ser man histo­ri­en som ufor­an­der­lig, vil udgi­vel­sen af en 2. udga­ve af en lære­bog være en smal sag. Er der gået nog­le år siden 1. udga­ven, kan man ændre for­si­den, og til­fø­je et lil­le afsnit sidst i bogen, der siger lidt om den sene­ste forsk­ning på områ­det, og så er 2. […]