Noter #229: Grønland

For­si­de­bil­le­de
Blok P var en bolig­blok opført i 1960´erne i for­bin­del­se med fol­ke­tin­gets beslut­ning om at moder­ni­se­re Grøn­land. Den blev revet ned i 2012. På gav­len ses det grøn­land­ske flag, sam­men­sat af tøjstyk­ker. Fla­get er et kunst­værk fra 2009, som mar­ke­re­de den grøn­land­ske natio­nal­dag d. 21.6. Vær­ket er udført af Julie Har­den­berg.
(Foto: Peter Løvstrøm/WikiCommons)

I år er det 300 år siden, at den dansk-nor­ske mis­sio­nær Hans Ege­de — den 3. juli 1721 — gik i land på Håbets Ø i Grøn­land. Der­med er der en god anled­ning til, at vi i det­te num­mer af Noter stil­ler skar­pt på for­hol­det mel­lem Dan­mark og Grøn­land før og nu. Her­un­der også på Hans Ege­de og på den erindringspolitiske for­tolk­nings­kamp, der i de sene­re år har udspil­let sig omkring hans per­son, der ses som et sym­bol på den dansk-grøn­land­ske relation.

Thor­kild Kjær­gaard bidra­ger med en arti­kel, der giver et fyl­digt portræt af men­ne­sket og mis­sio­næ­ren Hans Ege­de og der­u­d­over reflek­te­rer over Hans Ege­des histo­ri­e­ska­ben­de betyd­ning. Artik­len ind­le­des med det kon­tra­fak­ti­ske spørgs­mål: Hvad nu hvis Hans Ege­de i 1721 – i år for 300 år siden – ikke var taget til Grøn­land? Sva­ret får du ved at læse artiklen.

Søren Rud skri­ver i sin arti­kel om: ”Hans Ege­de som sym­bol på kolo­ni­pro­jek­tet i Grøn­land”. Artik­len foku­se­rer på og sam­men­lig­ner omstæn­dig­he­der­ne omkring jubilæ­et i hen­holds­vis 1921 og 2021.

Mik­kel Ring Jør­gen­sen under­sø­ger, hvor­dan grøn­land­sk fol­ke­tro, sagn­tra­di­tion og poli­ti­ske udvik­lin­ger ofte er defi­ne­ret i rela­tion til dan­ske kolo­ni­a­le for­hold. Sam­ti­dig bely­ser han, hvor­dan historiebevidsthederne i Grøn­land er tæt knyt­tet til bestem­te opfat­tel­ser og kon­struk­tio­ner af det grøn­land­ske, hvil­ket har betyd­ning for de for­vent­nin­ger og opfat­tel­ser, man møder i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen i gymnasiet.

Einar Lund Jen­sen, Sniff Ander­sen Nexø og Dani­el Thor­leif­sen bidra­ger med en arti­kel om den histo­ri­ske udred­ning vedr. de omstæn­dig­he­der, der lå bag, at 22 grøn­land­ske børn i alde­ren 5–9 år i 1951 blev sendt til Dan­mark på et års ophold, hvor­ef­ter fler­tal­let af bør­ne­ne blev pla­ce­ret på Røde Kors’ bør­ne­hjem i Nuuk.

Ulrik Pram Gad under­sø­ger rigs­fæl­les­ska­bets frem­ti­di­ge grund­lag ved at ana­ly­se­re dan­ske og grøn­land­ske fore­stil­lin­ger om, hvad en stat og nation er, og hvor­dan rigs­fæl­les­ska­bet afhæn­ger af i hvor høj grad, der er fæl­les dan­ske og grøn­land­ske inter­es­ser til at fort­sæt­te en form for fællesskab.

Det didak­ti­ske hjørne

Niels Nød­de­bo Peter­sen og Win­nie Færk peger på for­skel­li­ge for­mer for histo­ri­e­brug der rela­te­rer til Rigs­fæl­les­ska­bet. Artik­len hand­ler dels om som­me­rens debat om ”Eski­mo-isen” dels om under­vis­nings­ma­te­ri­a­let, ”Leven­de Grøn­land”, der er web-base­ret og ind­dra­ger klip fra tre doku­men­tar­film om Grøn­land og des­u­den inde­hol­der arbejds­op­ga­ver — bl.a. vedr. historiebrug.

Loa Bjer­re stil­ler spørgs­må­let: Hvor­dan møder ele­ver­ne for­ti­den i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen? Ofte er det via lærebø­ger­nes alvi­den­de for­tæl­lestil, hvor for­ti­den for­kla­res med nuti­dens køli­ge over­blik. I artik­len ana­ly­se­res en ræk­ke kon­kre­te mate­ri­a­ler, der viser, hvor­dan de ofte har et nutids­blik. Bjer­re for­kla­rer, at ind­le­vel­se i for­ti­den er afgø­ren­de for ele­ver­nes for­stå­el­se, for­di de ellers ikke vil være i stand til at for­tol­ke for­ti­den på for­ti­dens præ­mis­ser, men alt for ofte ’kun’ vil for­tol­ke for­ti­den ud fra nuti­dens vær­di­er og nor­mer. For at give ele­ver­ne mulig­hed for at anta­ge et for­tids­blik er der en ræk­ke for­ud­sæt­nin­ger, som præ­sen­te­res sidst i artiklen.

Win­nie Færk og Niels Nød­de­bo Petersen 

Hans Ege­de (1686–1758)
Kon­ge­lig mis­sio­nær i Grønland4
af Thor­kild Kjærgaard
4
Hans Ege­de som sym­bol
på kolo­ni­pro­jek­tet i Grøn­land
af Søren Rud
12
Den kon­ser­ve­re­de grøn­læn­der
Om histo­ri­e­un­der­vis­ning, fol­ke­tro
og nation buil­ding i Grøn­land
af Mik­kel Ring Jørgensen
17
Den sto­re histo­rie i den lil­le. Om 22
grøn­land­ske børn og Grøn­lands moder­ni­se­ring
af Einar Lund Jen­sen, Sniff Ander­sen Nexø
og Dani­el Thorleifsen
23
Taler vi om det sam­me, når vi taler
om rigs­fæl­les­ska­bet?
af Ulrik Pram Gad
30
Eksemp­ler på histo­ri­e­brug i en
dansk-grøn­land­sk sam­men­hæng
af Win­nie Færk og Niels Nød­de­bo Petersen
45
For­ti­den i histo­ri­e­fa­get
af Loa Inge­borg Bjerre
48
(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Skriv en kommentar