Nyheder

Fra pest til corona

Det hand­ler alt­så om en mere leven­de og spæn­den­de for­mid­ling af histo­ri­en, og i de fle­ste af de 15 bind under­teg­ne­de har læst, er det i høj grad lyk­ke­des Bogen er nr. 50 i seri­en 100 dan­marks­hi­sto­ri­er. Den hand­ler, som tit­len anty­der, om syg­dom­me – især epi­de­mi­er – gen­nem histo­ri­en. Seri­en er her­med halvvejs, og det er vel en oplagt anled­ning til se lidt mere gene­relt på hvor­dan seri­ens bøger er udfor­me­de og hvil­ke anven­del­ses­mu­lig­he­der, de har. Bøger­ne har typisk fem kapit­ler. Det før­ste er en intro­duk­tion til bogens emne, ger­ne for­mid­let gen­nem en eller fle­re kon­kre­te, ofte dra­ma­ti­ske situ­a­tio­ner. Det […]

The Silk Routes

The first con­ta­ct betwe­en the peop­le who inha­bi­ted the remo­te areas of Eura­sia took pla­ce in pre­hi­story. In later peri­ods, various pro­ducts found their way from East to West and vice ver­sa. In addi­tion to arti­fa­cts, mate­ri­als, resour­ces, ani­mals and plants, the exchan­ge of ideas, know­led­ge and expe­ri­en­ces, human migra­tion, but also the trans­mis­sion of various pat­ho­gens were sig­ni­fi­cant. The most famous rou­te or the net­work of roads con­nected east and west of Eura­sia was cal­led the Silk Road. The name Silk Road (Sei­den­straße) was coi­ned by the Ger­man geo­grap­her Fer­di­nand von Rich­t­ho­fen in the second half of the 19th century. […]

Noter #232: For­tæl­lin­ger om Rusland

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, For­e­nin­gen af lære­re i sam­funds­fag og reli­gions­læ­rer­for­e­nin­gen afholdt i decem­ber 2021 det sto­re kur­sus ”For­tæl­lin­ger om Rusland” på Has­se­ris Gym­na­si­um. Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen har med det­te num­mer af Noter valgt at føl­ge op på kur­set med et tema med sam­me titel. Ind­hol­det er dog ander­le­des end kur­set, idet kun en af det­te blads bidrag­sy­de­re også holdt fored­rag på Has­se­ris Gym­na­si­um. Lige nu udspil­ler kri­sen i det øst­li­ge Ukrai­ne sig med Rusland som en hove­d­ak­tør, og den sik­ker­heds­po­li­ti­ske situ­a­tion kan meget vel været ændret, i tiden mel­lem dis­se linjer skri­ves (red. d. 15.2.2022) og bla­det når ud til med­lem­mer­ne. Rusland lader således […]

Noter #231: Antik­ken — Det evi­ge Rom

Det­te num­mer af Noter hand­ler om ”Antik­ken”. Der­med udgi­ver vi i vari­a­tio­nens navn et num­mer, som er tra­di­tio­nelt i og med, at dets tema udsprin­ger af en klas­sisk peri­o­di­se­ring inden­for histo­ri­e­fa­get. Det er imid­ler­tid vores ind­tryk, at inter­es­sen for antik­ken er i vækst. Her­til kom­mer antik­kens evi­ge rele­vans, idet vi alle er omgi­vet af arven fra antik­ken eksem­pel­vis i arki­tek­tu­ren, i rets­sy­ste­met, i spro­get, og selv­føl­ge­lig også i vores lære­pla­ner. I avis­ar­tik­ler fore­kom­mer ofte brug af antik­kens histo­rie til både at for­stå sene­re histo­ri­ske fæno­me­ner men også til illu­stra­tion af vores egen tid. Et eksem­pel her­på kun­ne være anven­del­sen af […]

Døde­ns sto­re billedbog

Såle­des slut­ter coun­trysan­ger John­ny Cash (1932–2003) san­gen om apo­ka­lyp­sen When the Man comes aro­und. Num­me­ret er skre­vet med udgangs­punkt i Johan­nes Åben­ba­rin­gen, hvor Døden en per­so­ni­fi­ce­ret som den fjer­de (eller den ble­ge) ryt­ter. Åben­ba­rin­gen er fra omkring år 100 e.kr. og i de næste 900 år leven­de Døden mere som et uaf­vær­ge­ligt fæno­men end en per­son. Omkring år 800 beslut­te­de den orto­dok­se kir­ke at afka­no­ni­se­re Johan­nes Åben­ba­rin­gen, hvil­ket før­te til at den romersk-katol­­ske kir­ke opskrev åben­ba­rin­gens betyd­ning. Her­ef­ter blev Døden per­son, som sær­ligt knyt­ter sig til den vest­eu­ro­pæ­i­ske fore­stil­lings­ver­den. Ste­fan Pajung og Søren Hein Ras­mus­sen har skre­vet en bog om […]

For­ti­den i historiefaget

Jeg har i min afhand­ling om for­ti­dens rol­le i histo­ri­e­fa­get bl.a. vist at ele­ver sjæl­dent møder eller arbej­der med et for­tids­per­spek­tiv i under­vis­nin­gen (Bjer­re 2019). Fagets sty­redo­ku­men­ter, lære­mid­ler og prak­sis appel­le­rer kun sjæl­dent til, at ele­ven skif­ter per­spek­tiv og ind­le­ver sig i de for­ti­di­ge sce­na­ri­er, der arbej­des med. I den­ne arti­kel præ­sen­te­rer jeg kort mine ana­ly­se­greb, og giver på den bag­grund et bud på, hvor­dan lære­re kan arbej­de med for­tids­per­spek­ti­ver – og ikke mindst hvor­dan det­te kan gøres på en histo­ri­e­fag­ligt kva­li­fi­ce­ret måde.  Jeg for­sker i grund­sko­le­fa­get, men vil her per­spek­ti­ve­re til gym­na­si­et gen­nem en ana­ly­se af fire for­skel­li­ge typer […]

Tysker­ne og nazismen

”Tysker­ne og nazis­men” dæk­ker over den sto­re for­tæl­ling om hvor­dan demo­kra­ti­et kol­lap­se­de i mel­lem­krig­sti­dens Tys­kland og gav plads til nazis­men og der­ef­ter skub­be­de ver­den ud i krig. Emnet er oplagt og selv­om der fin­des under­vis­nings­bø­ger med lig­nen­de snit, så er det dej­ligt og vel­kom­ment med et nyt bud på histo­ri­en. For­fat­ter­ne er beg­ge fra Fre­de­ri­cia Gym­na­si­um og har fle­re tit­ler på CV’et. Man mær­ker et sik­kert greb om gen­ren og der ind­le­des lige­frem med et meto­disk kapi­tel, hvis pri­mæ­re sig­te er at bere­de læse­ren på at læg­ge vægt på bil­le­der som kil­de. Oplagt! Om noget brug­te og mis­brug­te nazi­ster­ne billeder […]

Pestens tid. Syg­dom, sam­fund og behand­ling, 1100–1711

I for­or­det til den­ne bog, læg­ger cand.mag. Kri­sti­an Brøn­dum op til, at læse­ren med den­ne bog i hån­den skal kun­ne reflek­te­re over sam­spil­let mel­lem sam­fund, syg­dom­me og men­tale fore­stil­lin­ger. Bogen er byg­get op i fem kapit­ler som på for­skel­lig vis behand­ler udvik­lin­gen af et mere moder­ne syn på syg­dom­me. Bogens før­ste kapi­tel ”Syg­dom, kri­sten­dom og de klo­ge folk” beskri­ver hvor­dan syg­dom­me var en del af det, som Brøn­dum kal­der en magisk-reli­­gi­øs fore­stil­lings­ver­den. Tidens læger var en blan­ding af ”klo­ge­folk” med en prak­tisk viden om syg­dom­me og gejst­li­ge, som så syg­dom­me som udtryk for synd. Fæl­les for de to grup­per var, […]

Fra land til by

Lands­by­en Åsted og sta­tions­by­en Tol­ne lig­ger beg­ge min­dre end 20 kilo­me­ter fra Fre­de­riks­havn. Men for 100 år siden kun­ne den­ne afstand udgø­re to ver­de­ner: Land med sto­re soci­a­le skel, præ­get af begræns­nin­ger og for man­ge men­ne­sker dår­li­ge bolig- og leve­vil­kår, fami­li­er med man­ge børn – ægte som uæg­te – under sam­me tag, ofte med for­æl­dre på aftægt. Og med hårdt fysi­ske arbej­de fra en tid­lig alder, på arbejds­gi­ve­rens vil­kår. Byen som man­ge på lan­det hør­te om og måske også ople­ve­de som fri­hed og mulig­he­der, også for unge fra små kår på lan­det. Min mor­far kom fra et sådant små­kårs­hjem: et lil­le hus­mands­sted hvor faderen […]

Noter #230: Ud af kriser

I den­ne udfor­dren­de tid hvor man ofte bli­ver kon­fron­te­ret med en lind strøm af prø­vel­ser af fx poli­tisk, soci­al, medi­cinsk eller mil­jø­mæs­sig karak­ter har redak­tio­nen valgt at se fremad, idet tema­et for det­te num­mer af NOTER, samt efter­å­rets gene­ral­for­sam­lings­kur­sus, er “Ud af kri­ser”. Den før­ste arti­kel i det­te tema­num­mer “Ud af kri­ser” er Poul Due­da­hls “Epi­de­mi­er­nes epo­ke”. I artik­len opstil­ler for­fat­te­ren 10 punk­ter, som kan være nyt­tig viden til at opnå en bed­re for­stå­el­se for bl.a epi­de­mi­er­nes til­ba­ge­ven­den og folks reak­tions­møn­stre. I den næste arti­kel “Kri­ser — Tre faser i Euro­pas histo­rie. En skit­se” rede­gør Thor­kild Kjær­gaard for det europæiske […]