Af 
Anastasia Christensen fra Rosborg Gymnasium i Vejle vandt årets førstepris på 10.000 kr., som søndag blev uddelt på Historiske Dage i Øksnehallen i København. Anastasia imponerede juryen med sit flotte, kreative og detaljerede brætspil om udvandringen til Amerika fra Europa. Spillet passede perfekt inden for rammen af årets tema, som var ”en ny begyndelse”. Andenpræmien på 5.000 kr. gik til Sigrid Trettvik Petersen fra Oure Kostgymnasium for beretningen ”Fra statslig opdragelsesanstalt til kostgymnasium – historien bag Vejstruplunds hvide facader”. Der handler om Vejstruplund Pigehjem, som havde til huse samme sted, hvor Oure Kostgymnasium i dag ligger. Tredjepræmien på 3.000 kr. […]
Af Axel Moos 
En sag kan ses fra flere sider, og det er oftest lærerigt at forsøge på det. Denne bogs erklærede mål er at få os til at se Rusland i et nyt og bedre lys. Rusland i almindelighed og præsident Putin i særdeleshed har ellers ikke mange venner i Danmark, så bogen udfylder unægtelig et tomrum i den danske diskussion, også og navnlig fordi der er tale om en sammenhængende og generel fremstilling. Og kronen på værket blev udviklingen i Ukraine efter den orange revolution. Skal man tro forfatteren, har russerne udviklet et alvorligt forfølgelseskompleks. Forfatteren har været korrespondent for Politiken […]
Af 
Det handler altså om en mere levende og spændende formidling af historien, og i de fleste af de 15 bind undertegnede har læst, er det i høj grad lykkedes Bogen er nr. 50 i serien 100 danmarkshistorier. Den handler, som titlen antyder, om sygdomme – især epidemier – gennem historien. Serien er hermed halvvejs, og det er vel en oplagt anledning til se lidt mere generelt på hvordan seriens bøger er udformede og hvilke anvendelsesmuligheder, de har. Bøgerne har typisk fem kapitler. Det første er en introduktion til bogens emne, gerne formidlet gennem en eller flere konkrete, ofte dramatiske situationer. Det […]
Af 
The first contact between the people who inhabited the remote areas of Eurasia took place in prehistory. In later periods, various products found their way from East to West and vice versa. In addition to artifacts, materials, resources, animals and plants, the exchange of ideas, knowledge and experiences, human migration, but also the transmission of various pathogens were significant. The most famous route or the network of roads connected east and west of Eurasia was called the Silk Road. The name Silk Road (Seidenstraße) was coined by the German geographer Ferdinand von Richthofen in the second half of the 19th century. […]
Af 
Historielærerforeningen, Foreningen af lærere i samfundsfag og religionslærerforeningen afholdt i december 2021 det store kursus ”Fortællinger om Rusland” på Hasseris Gymnasium. Historielærerforeningen har med dette nummer af Noter valgt at følge op på kurset med et tema med samme titel. Indholdet er dog anderledes end kurset, idet kun en af dette blads bidragsydere også holdt foredrag på Hasseris Gymnasium. Lige nu udspiller krisen i det østlige Ukraine sig med Rusland som en hovedaktør, og den sikkerhedspolitiske situation kan meget vel været ændret, i tiden mellem disse linjer skrives (red. d. 15.2.2022) og bladet når ud til medlemmerne. Rusland lader således […]
Dette nummer af Noter handler om ”Antikken”. Dermed udgiver vi i variationens navn et nummer, som er traditionelt i og med, at dets tema udspringer af en klassisk periodisering indenfor historiefaget. Det er imidlertid vores indtryk, at interessen for antikken er i vækst. Hertil kommer antikkens evige relevans, idet vi alle er omgivet af arven fra antikken eksempelvis i arkitekturen, i retssystemet, i sproget, og selvfølgelig også i vores læreplaner. I avisartikler forekommer ofte brug af antikkens historie til både at forstå senere historiske fænomener men også til illustration af vores egen tid. Et eksempel herpå kunne være anvendelsen af […]
Af 
Således slutter countrysanger Johnny Cash (1932–2003) sangen om apokalypsen When the Man comes around. Nummeret er skrevet med udgangspunkt i Johannes Åbenbaringen, hvor Døden en personificeret som den fjerde (eller den blege) rytter. Åbenbaringen er fra omkring år 100 e.kr. og i de næste 900 år levende Døden mere som et uafværgeligt fænomen end en person. Omkring år 800 besluttede den ortodokse kirke at afkanonisere Johannes Åbenbaringen, hvilket førte til at den romersk-katolske kirke opskrev åbenbaringens betydning. Herefter blev Døden person, som særligt knytter sig til den vesteuropæiske forestillingsverden. Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen har skrevet en bog om […]
Af Loa Bjerre 
Jeg har i min afhandling om fortidens rolle i historiefaget bl.a. vist at elever sjældent møder eller arbejder med et fortidsperspektiv i undervisningen (Bjerre 2019). Fagets styredokumenter, læremidler og praksis appellerer kun sjældent til, at eleven skifter perspektiv og indlever sig i de fortidige scenarier, der arbejdes med. I denne artikel præsenterer jeg kort mine analysegreb, og giver på den baggrund et bud på, hvordan lærere kan arbejde med fortidsperspektiver – og ikke mindst hvordan dette kan gøres på en historiefagligt kvalificeret måde. Jeg forsker i grundskolefaget, men vil her perspektivere til gymnasiet gennem en analyse af fire forskellige typer […]
Af 
”Tyskerne og nazismen” dækker over den store fortælling om hvordan demokratiet kollapsede i mellemkrigstidens Tyskland og gav plads til nazismen og derefter skubbede verden ud i krig. Emnet er oplagt og selvom der findes undervisningsbøger med lignende snit, så er det dejligt og velkomment med et nyt bud på historien. Forfatterne er begge fra Fredericia Gymnasium og har flere titler på CV’et. Man mærker et sikkert greb om genren og der indledes ligefrem med et metodisk kapitel, hvis primære sigte er at berede læseren på at lægge vægt på billeder som kilde. Oplagt! Om noget brugte og misbrugte nazisterne billeder […]
I forordet til denne bog, lægger cand.mag. Kristian Brøndum op til, at læseren med denne bog i hånden skal kunne reflektere over samspillet mellem samfund, sygdomme og mentale forestillinger. Bogen er bygget op i fem kapitler som på forskellig vis behandler udviklingen af et mere moderne syn på sygdomme. Bogens første kapitel ”Sygdom, kristendom og de kloge folk” beskriver hvordan sygdomme var en del af det, som Brøndum kalder en magisk-religiøs forestillingsverden. Tidens læger var en blanding af ”klogefolk” med en praktisk viden om sygdomme og gejstlige, som så sygdomme som udtryk for synd. Fælles for de to grupper var, […]