Af 
Nærværende bog har de miljø- og klimamæssige forandringer, der har ændret vores verden gradvist de sidste 250 år som omdrejningspunkt. Den behandler emnet gennem en række historiske cases med det underliggende syn på historien, ”at man kan blive klogere – måske endda mere handlekompetent – af at studere sammenlignelige historiske begivenhedsforløb” (s. 160). De forskellige cases omhandler den stinkende by, luftforurening, landbrugets rolle, klimakrisen samt et afsluttende kapitel, der stiller spørgsmålet: ”Hvordan løser vi klimakrisen?” De forskellige kapitler følges af en række kilder og spørgsmål eller opgaver, der ofte har fokus på de aktører, der til forskellig tid og inden … Continue reading “Anmeldelse — Den grønne Danmarkshistorie”
Af 
Det gode forlag Frydenlund har valgt at udgive anden udgave af David Janos, ”Israel 1948–2025”. Bogen er kronologisk opbygget og starter med Theodor Herzls reaktion på Dreyfus-sagen og på de russiske pogromer i sidste del af 1800-tallet. Hovedparten af kapitlerne handler om perioden fra Israels oprettelse i 1948 til i dag. Perioden frem til 1973 og Yom Kippur-krigen har et entydigt fokus på Israels krige og konflikter med nabolandene. Behandlingen af perioden efter 1973 og frem til 2025 fortsætter dette fokus, men suppleres med en hel del faktabokse, der dels handler om andre israelske forhold som værnepligt, etnisk diversitet blandt … Continue reading “Anmeldelse — Israel 1948–2025”
Det er interessant og relevant at høre stemmerne fra dem, som ikke ofte kommer til orde i den traditionelle historiefortælling, som titlen på bogen ”Stemmer fra Antikken” lover. Som historielærer er jeg altid på udkig efter velegnede kilder til både forløb og til eksamensspørgsmål om de nok velkendte historier om Det Gamle Grækenland eller Antikkens samfund. Forfatteren er Thomas Ammitzbøll Thomsen, der er forskningsprofessor ved Nationalmuseet indenfor det klassiske og hellenistiske Grækenlands historie med særlig fokus på bystatens sociale og politiske historie, så det kan vel tænkes, at han i bogen har inkluderet nogle kilder, som jeg måske ikke allerede … Continue reading “Anmeldelse — Stemmer fra antikken”
Serien 100 Danmarkshistorier har som formål at formidle nedslag fra fortiden i et overkommeligt format, og der er på nuværende tidspunkt udgivet over 80 bøger i serien. I denne udgivelse har Astrid Elkjær Sørensen valgt at se på husmorbegrebet i en politisk kontekst, hvor husmødrenes betydning i perioden 1940–1970 behandles. Bogens udgangspunkt er en demonstration i 1947, hvor 10.000 husmødre i bidende februarkulde, medbringende børn og barnevogne troppede op på Christiansborgs Slotsplads for at protestere mod den førte rationeringspolitik. Efter besættelsens ophør i 1945 havde befolkningen håbet på bedre forsyninger, hvilket ikke var sket, idet hensynet til eksporten betød, at … Continue reading “Anmeldelse — Husmødrenes guldalder – husmødre i oprør 1947”
Af 
På Sporet af Antikkens Grækenland er titlen på en ny lærebog af Ulrik Juel Lavtsen, der underviser på KVUC i Historie, Oldtidskundskab og Religion, som jeg her har haft fornøjelsen af at anmelde. Den er en del af serien, “På sporet af”, udgivet på forlaget Praxis. Formålet med lærebogen er ifølge forordet “at invitere læseren indenfor til en verden og tid, der har haft afgørende indflydelse på europæisk kultur og selvopfattelse: Antikkens Grækenland”. Fokus for denne anmeldelse er derfor, hvordan lærebogen formår at invitere eleverne indenfor. Først og fremmest synes jeg, at det er en god ide med “tekstbobler” ved … Continue reading “Anmeldelse — På sporet af antikkens Grækenland”
Af 
Nationalmuseet har i flere år ligget bag Moesgård i oplevelser og nye udstillinger. Egmonthallen, der oprindelig var bygget til særudstillinger, er af besparelseshensyn siden 2021 blevet inddraget til mere varige udstillinger om den populære vikingetid. Det skulle sikre flere besøgende. Den første udstilling i en serie på tre: “Togtet” (2021–24) fokuserede på vikingernes færden og rejser med Bjørn Jernsides togt (859–63) til Middelhavet som filmdrama. Den anden udstilling, der er planlagt til at vare til 2027 hedder “Vølvens varsel” og har fået oplevelsen i lys og lyd flyttet frem som indledning til udstillingen. Udstillingen er således opdelt i 2 dele: 1: … Continue reading “Anmeldelse — Vølvens varsel (udstilling)”
Men denne anmeldelse har Noter, så vidt jeg ved, premiere på at anmelde podcasts. Vi mente, det var på sin plads, da der bliver produceret mange podcast, der formidler historie på forskellig vis. Det skyldes, at særligt podcastmediet egner sig til historiefortælling af forskellige årsager, som det er for omfattende at komme ind på her. Jeg vil nøjes med at konstatere, at der både i Danmark og i det store udland bliver produceret mange gode podcasts, der formidler historiske emner. Og lad mig sige det med det samme: Det gælder også denne sæson af Tyran. Jeg er begejstret!Lydproducer Kim G. … Continue reading “Anmeldelse — Tyran (podcast)”
Der er vedtaget flere gymnasiereformer, siden der sidst udkom en lærebog til gymnasiet om den Franske Revolution. Dette råder denne nye udgivelse fra Systime bod på. Det omfangsrige værk bruger omkring en fjerdedel af pladsen på tiden indtil stænderforsamlingen i 1789. Herefter kommer halvdelen af bogen med en grundig gennemgang af årene 1789–1799. Endelig runder Kjærgaard Petersen af med et kapitel om Napoleons regeringsperiode og til sidst et kapitel om arven efter revolutionen. Hvert kapitel er opbygget identisk og starter med et kort afsnit ”værd at vide” og en præsentation af problemstillingerne der behandles. Desuden ligger på i‑bogen en kort … Continue reading “Anmeldelse — Den franske revolution”
På sporet af … ‑bogserien fra Praxis har vokseværk. Her i 2024 er bogserien, der layoutmæssigt og opbygningsmæssigt har en ekstrem høj lækkerhedsfaktor, blevet udvidet med “På sporet af den kolde krig” skrevet af gymnasielærer Mathias Strand. Hvis man tænker, at den kolde krig er et uoverskueligt historisk emnefelt at kaste sig ud i, må dilemmaerne for en undervisningsbog om den kolde krig skrevet i 2024 ikke fremstå mindre: Skal bogen fokusere på den kolde krigs overblik eller have nedslag i enkeltbegivenheder? Hvor meget plads og fokus skal der være på den kolde krigs årsager og konsekvenser? Og hvor meget … Continue reading “Anmeldelse — På sporet af den kolde krig”
”Hvordan er vi havnet i en klimakrise? Hvordan har vores natur- og menneskesyn forandret sig over tid? Og hvordan har menneskets forhold til naturen haft en betydning for synet på klimaet fra midten af 1700-tallet til i dag?” Sådan præsenterer Elisabeth Lollike Ørsted og Denise Lindegaard Nielsen rammen for deres bog Klimahistorie (Columbus 2024). Begrebet om den antropocæne tidsalder bliver strukturerende, idet den første af bogens tre dele omhandler industrialiseringen i England og Danmark. Kapitlerne finder en god balance mellem at være almene, så et kernebegreb som industrialisering ’dækkes’, og specifikke, så man som læser holdes fast ved den centrale problemstilling … Continue reading “Anmeldelse — Klimahistorie”