I Kultur og samfund får eleverne både viden om, hvad der karakteriserer de tre fag hver for sig, hvilke metoder og begreber man anvender, og hvordan fagene samarbejder om at belyse aktuelle samfundsmæssige og kulturelle emner som flygtninge, identitet og solidaritet i velfærdsstaten.
Derfor er Kultur og samfund målrettet såvel den fællesfaglige som den særfaglige prøve i faget. (forlagets omtale)
Bag den lidt kedelige titel Kultur og samfund – En grundbog til kultur – og samfundsfagsgruppen på HF, gemmer sig et mindre mesterværk indenfor faglig formidling og tværfagligt samarbejde. Bogen er 3. udgave og er tilpasset 2017 reformen, og emnerne reviderede og opdaterede. Bogen indeholder ligesom de tidligere udgaver en udførlig introduktion til de tre indgående fag, religion, samfundsfag og historie, og deres genstandsfelter og metoder, samt en god og overskuelig indføring i problemformuleringer og taksonomi.
Bogens præsentation af historiefaget og historiefagets begreber er overskuelig og vedkommende og tager udgangspunkt i kursisternes hverdag. Der lægges et fint fokus på, hvad kildebegrebet dækker over og hvordan kilderne kan inddeles, om end præsentationen af det funktionelle kildebegreb kunne have haft nogle flere eksempler til at illustrere bredden i, hvad der kan udgøre en historisk kilde.
Netop formidlingen er noget af det bedste, jeg er stødt på i en grundbog. Det er tydeligt, at bogens forfattere har bestræbt sig på at få gjort bogens formidling og eksempler så kursistrelevant og genkendeligt som muligt, for eksempel ved at inddrage sociale mediers betydning, brud i familiemønstre, syn på børneopdragelse, moderne konfirmationer (…og ) ved at perspektivere Giddens betragtninger om intimitetens forandringer med Tinder.
Anders Pultz Lundgaard
Herudover er der rigtigt gode og velskrevne afsnit om følgende begreber: Kronologi, årsagsforklaring, aktør og struktur og brug og misbrug af historie. Bogens tværfaglige fokus og temaernes indhold taget i betragtning, virker dette fokus fornuftigt og relevant.
Der er et kort afsnit om historiefagets metoder, der kun omhandler kildekritik, men da hvert fag har et begrænset antal sider til rådighed til den enkeltfaglige dimension, virker det logisk at begrænse det metodiske fokus til netop kildekritik. Det er et overskueligt og velskrevet afsnit, der supplerer forklaringen om kildekritik med en lille metodeopgave om den politiske linje under besættelsen. Selvom bogen er beregnet til HF, vil eksempelvis STX elever også kunne få meget ud af bogens forklaringer og øvelser.
Bogens fem temaer er 1) Hvem skaber din identitet? Hvor historiefaget fokuserer på børneopdragelse, 2) Er demokratiet truet? Hvor historiefaget har fokus på demokratiets udvikling fra oplysningstiden og frem til nutidens terrorlovgivning, 3) Hvem er du solidarisk med? Hvor historiefaget belyser udviklingen fra fattighjælp til velfærdsstat, 4) Har vi plads til flygtningene? Hvor historiefaget primært beskæftiger sig med den europæiske kolonisering og imperialisme, og 5) Kina: Fra Mao til marked? Hvor historiefaget fokuserer på brud og kontinuitet i Kinas historie.
Alle fem afsnit får på forbilledlig vis forbundet de tre fag, både i den faglige formidling og i de små kildeuddrag, tekster og opgaver, der træner kursisternes metodiske og analytiske arbejde. De mange opgaver er elevaktiverende og får oftest koblet empirien og de metodiske overvejelser rigtig godt sammen. De fem temaer er desuden tilpasset 2017 reformen ved, at der er knyttet karrierelæring op på hvert afsnit.
Især er afsnittet Hvem er du solidarisk med? velfungerende. Afsnittet undersøger de nutidige og historiske politiske holdninger til velfærdsstaten og ulighed, og kobler det godt sammen med de religiøse betragtninger om næstekærlighed og solidaritet, inden de indre og ydre trusler mod velfærdsstaten i kraft af indvandring, demografiske ændringer, samt en smuldrende social kontrakt problematiseres. I dette afsnit sker der virkelig en faglig syntese, og ved at inddrage historie, ideologier, etik, religiøs praksis, så får kursisterne her alle muligheder for at diskutere og reflektere på et meget højt niveau. Det tilhørende afsnit om karrierelæring fokuserer på sygeplejefaget og får i den forbindelse lavet en god etisk case om sygeplejeetiske dilemmaer i en tid med besparelser.
I tema 4 Har vi plads til flygtningene? lægges der meget fokus på imperialismen og postkolonialismen i både globalt og dansk perspektiv, hvilket er helt relevant, idet kulturmøderne mellem Europa og ”de andre” derved dækkes. Kapitlet inddrager Edward Said og orientalismebegrebet, som forklaring på, hvordan fortidens forestillinger stadig præger nutiden, men man kunne i tillæg til det godt ønske sig, at historiefaget sporede sig tydeligere ind på indvandringens historie i Danmark i perioden efter anden verdenskrig. Denne del dækkes til dels af samfundsfag, men når nu kapitlet hedder Har vi plads til flygtningene? så kunne den hjemlige historie, med højkonjunktur, gæstearbejdere, og de medfølgende debatter om indvandrere og flygtninge godt have fået lidt mere plads.
Der er et par småfejl undervejs: For eksempel bliver Martin Henriksen (DF) til Per Henriksen (s.127) og borgerkrigen i Syrien starter snarere i 2011, ikke 2001 (s. 215), men det er ikke noget, der tager fra at dette er en meget anvendelig, grundig og velformidlet bog. Netop formidlingen er noget af det bedste, jeg er stødt på i en grundbog. Det er tydeligt, at bogens forfattere har bestræbt sig på at få gjort bogens formidling og eksempler så kursistrelevant og genkendeligt som muligt, for eksempel ved at inddrage sociale mediers betydning, brud i familiemønstre, syn på børneopdragelse, moderne konfirmationer, osv. Formidlingen får de lange linjer, fagenes begreber, teorier og teoretikere med, men der er hele tiden et nutidigt samtidsperspektiv, der sætter teorierne og de lange historiske linjer i et nutidigt og relevant perspektiv. Derved er formidlingen hele tiden i øjenhøjde, fuld af hverdagsforklaringer og eksempler til at illustrere det til tider komplekse stof, uden at forfladige og udvande – For eksempel ved at perspektivere Giddens betragtninger om intimitetens forandringer med Tinder. Som rød tråd i den problematiserende og induktive tilgang til faget er således de dilemmaer, der kan opstå i vores samfund når tro, individualitet og samfundshensyn skal sameksistere i et demokrati, for eksempel i forhold til muslimers mulighed for religiøs praksis i det offentlige rum, samt spørgsmålet om, hvorvidt terrorlovgivningen truer demokratiet. Bogens vinkling, brug af teorier og teoretikere samt kilder og tekstuddrag gør, at det hele tiden ligger lige for, at kunne diskutere disse problemstillinger på en kvalificeret og nuanceret måde.