
I disse måneder, hvor NATO rejser sig op i Estland som tydeligt signal til Rusland om at holde sig i ro, synes vi, at det er særligt interessant at bringe dette nummer af Noter, som sætter fokus på området syd for Rusland – Kaukasus. Hvordan er det lige med det område, som blev selvstændigt i 1991, men som ikke er medlem af NATO? Hvad med Ruslands støtte til Abkasien, og den snegleagtige langsomme flytning af grænsen mellem Sydossetien og Georgien. Kan det føre til væbnet konflikt?
Og hvad med Armenien? Hvordan forholder dette land sig til fortidens mange drab?
Artiklerne i dette nummer af Noter vil ikke direkte svare på disse spørgsmål, men de vil give baggrundsviden til at svare på en mere kvalificeret måde. Artiklerne vil også berøre emner, som handler om, hvordan Georgien og Armenien forholder sig til deres fortid og kort om, hvordan man underviser i historie i gymnasiet.
Den første artikel ”Armenien og Georgien – Kaukasus’ krudttønde”, skrevet af Karsten Fledelius giver et overblik over de to landes historie fra omkring 1800 til i dag med fokus på deres indbyrdes relation, løsrivelsen fra Sovjetunionen, konflikten i Nagorno-Karabakh og relationerne til Rusland og Tyrkiet. Netop Armeniens forhold til Tyrkiet bliver uddybet i Deniz Serinci’s artikel ”Et åbent sår: Det Armenske Folkemord”. I denne artikel opridses højdepunkterne i Tyrkiets og Armeniens fortsatte kamp for en fælles forståelse af fortiden. Artiklen berører også Danmarks rolle heri.
Matthias Bjørnlunds artikel beretter historien om det armenske folkemord, og om hvordan det er blevet forstået i eftertiden op til nutidens politisk betændte kamp om vurderingen af begivenhederne. Formanden for den georgiske historielærerforening, Nana Tsikhistavis, har kort beskrevet den georgiske historieundervisning, og formanden for den armenske historielærerforening Haykaz Hovhannisyan fortæller kort om hvordan historieundervisningen foregår i Armenien og giver en overordnet gennemgang af Armeniens historie.
Som afslutning på temaet om Kaukasus bringer vi en artikel af tidligere gymnasielærer Jesper Gormsen, der har specialiseret sig i Rusland og de tidligere Sovjetstater. Han beskriver området i sin artikel: ”Georgien og Armenien som nedslag i det postsovjetiske rum — overvejelser om faglig relevans og formidling”. Fokus er på, hvordan vi kan bringe emner ind i vores historieundervisning og Gormsen har nogle spændende overvejelser om, hvordan vi kan bruge podcasts i timerne og som afleveringer.
To medlemmer af historielærerforeningen, Morten Lassen og Jonas Uhrskov (@jonas) (begge fra KVUC) har i efteråret været på kursus om ”at undervise om den russiske revolution” i Skt. Petersborg. De beskriver målløse og tankevækkende i deres artikel: ”Den russiske tåge” om, hvordan russiske historielærere formidler en patriotisk fortidsfortælling, som fint og uden konflikter rummer både Lenin, Stalin, 2. Verdenskrig og Putin.
Dertil er der en yderligere opfordring til at melde sig til at anmelde bøger i Noter. Der var desværre
kun ganske få der henvendte sig efter opslaget i Noter 215. Hertil kommer som sædvanligt anmeldelserne, oversigt over anmeldelserne og kommende kurser i foreningens regi sammen med en oversigt over bestyrelsens konstituering i udvalg og endelig adresser til bestyrelsen og regionalsekretærerne.
Vi har planlagt et rejsekursus til efteråret til Armenien og Georgien, hvor vi skal beskæftige os med den geopolitiske situation i området gennem møder med eksperter og diplomater samtidig med, at vi skal besøge smukke steder og museer. Derudover skal vi besøge gymnasier og tale med gymnasielærere. Vi vil meget gerne have flere med på rejsen, derfor skal du endelig ikke holde dig tilbage, hvis dette nummer af Noter har givet dig lyst til selv at se, høre og smage lidt af Kaukasus.
God læsning!
Hanne Mortensen og Lars Peter Visti Hansen,
Bestyrelsen, Historielærerforeningen for gymnasiet
og HF.
Forfatter(e)
Ansvarlig for Historie B.




Kære Hanne og Peter (og alle bidragsydere),
Det lyder som et fantastisk spændende nummer af Noter. Personligt glæder jeg mig rigtig meget til at læse Morten Lassen og Jonas Uhrskovs (@jonas) artikel, ”Den russiske tåge”, da jeg selv er ved at skrive en artikel til tidsskriftet Kulturstudier, hvor jeg netop kommer ind på den russiske statsmagts historiebrug i forhold til dannelsen af den nationale identitet, og herunder også glorificeringen af tiden under Stalin og Sovjetunionen.
Er det i øvrigt muligt, at I på emu.dk kan skrive de næste numres temaer (og deadlines), hvis man nu havde lyst til at sende et bidrag 🙂
Bh Stanis
Tillader mig lige at tagge jer @hannemortensen og @larsvisti 😉
Kære Stanis
Dejligt, at du ser frem til at læse bladet. Lassen og Urhskovs er artikel er bestemt værd at læse.
Det fremgår altid af Noter, hvad det kommende tema er (Det står bagerst i bladet).
Jeg kan dog oplyse, at vi på det netop overståede bestyrelsesmøde i København besluttede følgende kommende temaer (med forbehold for ændringer):
217 (medio april/ maj 18) Mellemøsten – Syrien (Lars Peter, Lasse)
218: (medio maj /juni 18) 1. verdenskrig (Versailles) (Heidi, Lars Peter, Kristian)
219 (medio oktober/ november 18) 1968 (Jacob.. og ?)
220: (medio januar/ februar 19): Køn ( Hanne, Winnie)
Du — og andre — er naturligvis altid velkomne til at byde ind med idéer om temaer, og du kan altid indsende en artikel — måske kan den bringes, selvom den ikke lige passer til bladets tema.
Du skriver, at du tillader at “tagge os” — jeg er ikke helt klar over, hvad du mener (måske var det for at få os til at svare hurtigere? :-)) . Kan du forklare?
Venlig hilsen Hanne Mortensen
Hej @hannemortensen,
Tak for svar 😉
Ja, det var rent faktisk for at få jer til at se min kommentar og svare hurtigere. Tænker at “tagge-funktionen” gjorde dig opmærksom på min kommentar — beklager min ivrighed 😉
Spændende temaer! Findes der også deadline-datoer for indsendelsen af artikelforslag?
Bh
Stanis
Kære Stanis
Så hjalp det jo at “tagge” 🙂
De forskellige deadlines fremgår af parenteserne efter udgivelsesnummeret.
Venlig hilsen
Hanne Mortensen