Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Noter #216: Geor­gi­en og Armenien

Noter #216

I dis­se måne­der, hvor NATO rej­ser sig op i Est­land som tyde­ligt sig­nal til Rusland om at hol­de sig i ro, synes vi, at det er sær­ligt inter­es­sant at brin­ge det­te num­mer af Noter, som sæt­ter fokus på områ­det syd for Rusland – Kaukasus. Hvor­dan er det lige med det områ­de, som blev selv­stæn­digt i 1991, men som ikke er med­lem af NATO? Hvad med Ruslands støt­te til Abka­si­en, og den sneg­le­ag­ti­ge lang­som­me flyt­ning af græn­sen mel­lem Sydos­se­tien og Geor­gi­en. Kan det føre til væb­net konflikt?

Og hvad med Arme­ni­en? Hvor­dan for­hol­der det­te land sig til for­ti­dens man­ge drab?

Artik­ler­ne i det­te num­mer af Noter vil ikke direk­te sva­re på dis­se spørgs­mål, men de vil give bag­grunds­vi­den til at sva­re på en mere kva­li­fi­ce­ret måde. Artik­ler­ne vil også berø­re emner, som hand­ler om, hvor­dan Geor­gi­en og Arme­ni­en for­hol­der sig til deres for­tid og kort om, hvor­dan man under­vi­ser i histo­rie i gymnasiet.

Den før­ste arti­kel ”Arme­ni­en og Geor­gi­en – Kaukasus’ krudt­tøn­de”, skre­vet af Kar­sten Fle­de­li­us giver et over­blik over de to lan­des histo­rie fra omkring 1800 til i dag med fokus på deres ind­byr­des rela­tion, løs­ri­vel­sen fra Sov­je­tu­ni­o­nen, kon­flik­ten i Nagor­no-Kara­bakh og rela­tio­ner­ne til Rusland og Tyr­ki­et. Net­op Arme­ni­ens for­hold til Tyr­ki­et bli­ver uddy­bet i Deniz Serinci’s arti­kel ”Et åbent sår: Det Armen­ske Fol­ke­mord”. I den­ne arti­kel oprid­ses høj­de­punk­ter­ne i Tyr­ki­ets og Arme­ni­ens fort­sat­te kamp for en fæl­les for­stå­el­se af for­ti­den. Artik­len berø­rer også Dan­marks rol­le heri.

Mat­t­hi­as Bjørn­lunds arti­kel beret­ter histo­ri­en om det armen­ske fol­ke­mord, og om hvor­dan det er ble­vet for­stå­et i efter­ti­den op til nuti­dens poli­tisk betænd­te kamp om vur­de­rin­gen af begi­ven­he­der­ne. For­man­den for den geor­gi­ske histo­ri­e­læ­rer­for­e­ning, Nana Tsik­hi­sta­vis, har kort beskre­vet den geor­gi­ske histo­ri­e­un­der­vis­ning, og for­man­den for den armen­ske histo­ri­e­læ­rer­for­e­ning Haykaz Hov­han­ni­sy­an for­tæl­ler kort om hvor­dan histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen fore­går i Arme­ni­en og giver en over­ord­net gen­nem­gang af Arme­ni­ens historie.

Som afslut­ning på tema­et om Kaukasus brin­ger vi en arti­kel af tid­li­ge­re gym­na­si­e­læ­rer Jes­per Gorm­sen, der har spe­ci­a­li­se­ret sig i Rusland og de tid­li­ge­re Sov­jet­sta­ter. Han beskri­ver områ­det i sin arti­kel: ”Geor­gi­en og Arme­ni­en som nedslag i det postsov­je­ti­ske rum — over­vej­el­ser om fag­lig rele­vans og for­mid­ling”. Fokus er på, hvor­dan vi kan brin­ge emner ind i vores histo­ri­e­un­der­vis­ning og Gorm­sen har nog­le spæn­den­de over­vej­el­ser om, hvor­dan vi kan bru­ge podcasts i timer­ne og som afleveringer.

To med­lem­mer af histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, Mor­ten Las­sen og Jonas Uhrskov (@jonas) (beg­ge fra KVUC) har i efter­å­ret været på kur­sus om ”at under­vi­se om den rus­si­ske revo­lu­tion” i Skt. Peters­borg. De beskri­ver mål­lø­se og tan­ke­væk­ken­de i deres arti­kel: ”Den rus­si­ske tåge” om, hvor­dan rus­si­ske histo­ri­e­læ­re­re for­mid­ler en patri­o­tisk for­tids­for­tæl­ling, som fint og uden kon­flik­ter rum­mer både Lenin, Sta­lin, 2. Ver­denskrig og Putin.

Der­til er der en yder­li­ge­re opfor­dring til at mel­de sig til at anmel­de bøger i Noter. Der var desværre
kun gan­ske få der hen­vend­te sig efter opsla­get i Noter 215. Her­til kom­mer som sæd­van­ligt anmel­del­ser­ne, over­sigt over anmel­del­ser­ne og kom­men­de kur­ser i for­e­nin­gens regi sam­men med en over­sigt over besty­rel­sens kon­sti­tu­e­ring i udvalg og ende­lig adres­ser til besty­rel­sen og regionalsekretærerne.

Vi har plan­lagt et rej­se­kur­sus til efter­å­ret til Arme­ni­en og Geor­gi­en, hvor vi skal beskæf­ti­ge os med den geopo­li­ti­ske situ­a­tion i områ­det gen­nem møder med eks­per­ter og diplo­ma­ter sam­ti­dig med, at vi skal besø­ge smuk­ke ste­der og muse­er. Der­u­d­over skal vi besø­ge gym­na­si­er og tale med gym­na­si­e­læ­re­re. Vi vil meget ger­ne have fle­re med på rej­sen, der­for skal du ende­lig ikke hol­de dig til­ba­ge, hvis det­te num­mer af Noter har givet dig lyst til selv at se, høre og sma­ge lidt af Kaukasus.

God læs­ning!

Han­ne Mor­ten­sen og Lars Peter Visti Hansen,

Besty­rel­sen, Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen for gymnasiet
og HF.

Arkiveret i kassen med Noter

5 kommentarer til “Noter #216: Geor­gi­en og Armenien

  1. Kære Han­ne og Peter (og alle bidragsydere),

    Det lyder som et fan­ta­stisk spæn­den­de num­mer af Noter. Per­son­ligt glæ­der jeg mig rig­tig meget til at læse Mor­ten Las­sen og Jonas Uhrsko­vs (@jonas) arti­kel, ”Den rus­si­ske tåge”, da jeg selv er ved at skri­ve en arti­kel til tids­skrif­tet Kul­tur­stu­di­er, hvor jeg net­op kom­mer ind på den rus­si­ske stats­magts histo­ri­e­brug i for­hold til dan­nel­sen af den natio­na­le iden­ti­tet, og her­un­der også glo­ri­fi­ce­rin­gen af tiden under Sta­lin og Sovjetunionen.

    Er det i øvrigt muligt, at I på emu.dk kan skri­ve de næste num­res tema­er (og dead­li­nes), hvis man nu hav­de lyst til at sen­de et bidrag 🙂

    Bh Sta­nis

  2. Kære Sta­nis
    Dej­ligt, at du ser frem til at læse bla­det. Las­sen og Urhsko­vs er arti­kel er bestemt værd at læse. 

    Det frem­går altid af Noter, hvad det kom­men­de tema er (Det står bagerst i bladet).
    Jeg kan dog oply­se, at vi på det net­op over­stå­e­de besty­rel­ses­mø­de i Køben­havn beslut­te­de føl­gen­de kom­men­de tema­er (med for­be­hold for ændringer):
    217 (medio april/ maj 18) Mel­le­mø­sten – Syri­en (Lars Peter, Lasse)
    218: (medio maj /juni 18) 1. ver­denskrig (Ver­sail­les) (Hei­di, Lars Peter, Kristian)
    219 (medio oktober/ novem­ber 18) 1968 (Jacob.. og ?)
    220: (medio januar/ febru­ar 19): Køn ( Han­ne, Winnie)

    Du — og andre — er natur­lig­vis altid vel­kom­ne til at byde ind med idéer om tema­er, og du kan altid ind­sen­de en arti­kel — måske kan den brin­ges, selv­om den ikke lige pas­ser til bla­dets tema. 

    Du skri­ver, at du til­la­der at “tag­ge os” — jeg er ikke helt klar over, hvad du mener (måske var det for at få os til at sva­re hur­ti­ge­re? :-)) . Kan du forklare?

    Ven­lig hil­sen Han­ne Mortensen

  3. Hej @hannemortensen,

    Tak for svar 😉 

    Ja, det var rent fak­tisk for at få jer til at se min kom­men­tar og sva­re hur­ti­ge­re. Tæn­ker at “tag­ge-funk­tio­nen” gjor­de dig opmærk­som på min kom­men­tar — bekla­ger min ivrighed 😉

    Spæn­den­de tema­er! Fin­des der også dead­li­ne-dato­er for ind­sen­del­sen af artikelforslag?

    Bh
    Stanis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *