Af At seksualitet altid har holdt menneskeheden beskæftiget, kan der ikke herske nogen tvivl om. Men at historikere har beskæftiget sig med denne del af menneskelivet, er forholdsvist nyt. Dette nummer af Noter indeholder artikler om skiftende tiders kategoriseringer af syg og sund seksualitet, om samfundets forsøg på at tæmme seksualiteten og om baggrunden for de forandringer i synet på seksualitet, der har ført os frem til, hvor vi står i dag. Artikler der alle, på forskellig vis, viser historikeres bud på, hvordan seksualiteten både har tilpasset sig til og udfordret skiftende tiders samfundsnormer. Derfor har vi valgt at kalde dette nummer af Noter for: Seksualitet og samfund i historisk perspektiv.
Ofte er seksualiteten besværlig. Den er besværlig for os mennesker, fordi vores lyster ikke altid passer til samfundets normer. Den er også besværlig for os historikere, fordi emnet kan være svært at finde kildemateriale til. Hvad ved vi egentlig om, hvad der sker bag de oftest lukkede døre og nedrullede gardiner?
Vi indleder dette nummer med en artikel af Thomas Oldrup, der handler om forandringerne i synet på seksualoplysning i 1940´erne og ‑50´ernes Danmark, og om hvordan samfundet er begyndt at vurdere seksualitet i lyset af videnskabelige og sundhedsmæssige perspektiver. Artiklen omhandler bl.a. udgivelserne af de mange lægevidenskabelige manualer og skrifter, som undersøgte og beskrev seksualitet og kønsroller i den nævnte periode.
I artiklen af Peter Edelberg handler det især om skiftene, i den måde homoseksuelle ér blevet opfattet på — især i perioden efter 1945 og frem til i dag. Edelberg undersøger, hvad der ligger bag de beskrevne skift og stiller spørgsmålet: Er der tale om en frigørelses- eller normaliseringsproces?
Nummerets tredje artikel er skrevet af Jesper Vaczy Kragh. Artiklen fokuserer dels på, hvad der af samfundet kategoriseres som “afvigende seksualitet” og dels på den psykiatriske behandling af bl.a. seksualforbrydere i perioden fra 1918–1968 med en perspektivering til i dag.
Karin Lützen sætter fokus på de særlige kvindevenskaber fra omkring år 1900, som vi i dag nok vil kalde homoseksuelle forhold, men som vi reelt ikke ved, hvad var. Er begrebet “homoseksuel” derfor det rigtige at bruge?
Niels Nyegaard skriver om den store sædelighedssag i 1906 og undersøger bl.a., hvordan samtiden beskrev og opfattede de involverede mænd. På Rigsarkivets hjemmesider ligger en del kildemateriale, som er lige til at bruge i undervisningen, hvis du skulle blive inspireret til et forløb eller projekt om emnet. Denne hjemmeside beskrives i en artikel i bladet.
Uden for tema bringer vi en beskrivelse af historielærerforeningens rejsekursus til Georgien og Armenien. Det er dog ikke kun en beretning fra Kaukasus, men også en refleksion over områdets geopolitiske situation. Vi er stolte af at fortsætte det flotte nye grafiske arbejde fra det forrige nummer af Noter. Vi har forhørt os rundt omkring og stort set alle giver ros til det flotte nye design.
På bestyrelsens vegne Hanne Mortensen og Winnie Færk
(Materiale forbeholdt foreningens medlemmer — log ind for at se det)Forfatter(e)
Ansvarlig for Historie B.
Af 
Af