Kunsthistoriker Sine Krogh og lektor i tysk Anna Sandberg, Københavns Universitet, har skrevet en fin lille bog om de kulturelle eftervirkninger af det traume, som ramte Danmark med nederlaget i 1864. Nederlaget betød, Selv om de færreste i dag skænker denne monumentale begivenhed mange tanker, er der ingen tvivl om, at den har spillet en afgørende rolle for danskerne i mange, mange år. Min morfar, der døde som en ung mand i 1920, var hele sit voksne liv optaget af sagen som medlem af foreningen ”To Hjerter”, der symboliserede den tætte forbindelse mellem danskerne nord og syd for Kongeåen – den nye … Continue reading “Anmeldelse — Nederlagets ekko, 1864”
Kære læser I dette nummer af Noter sætter vi fokus på krigens mange ansigter. Gennem analyser, historiske nedslag og personlige vidnesbyrd undersøger vi, hvordan krig former samfund, fortællinger og vores forståelse af hinanden. I bladet kan du bl.a. læse artikler af Troels Burchall Henningsen, Marck Schack, Christian Axboe Nielsen, Thea Sindbæk Andersen, Lea Sose, Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard, der fra forskellige faglige perspektiver belyser krig som politisk fænomen, retligt problem, historisk erfaring og didaktisk udfordring. Troels Burchall Henningsen diskuterer, med inspiration fra Clausewitz, forholdet mellem krig og politik og præsenterer fire måder at forstå krigens rolle i … Continue reading “Noter #248 — Krig”
Nyt undervisningsmateriale udarbejdet i samarbejde mellem HistorieLab, The American International School Cyprus, Contested Histories, Education for the 21st century og EuroClio. EU har bidraget til finansiering af projektet. Herunder kan du læse forordet og derefter dokumentet, som også kan downloades. Forordet:Når vi undersøger, hvordan historien fremstilles i det offentlige rum, kan vi se hvordan fortiden former vores forståelse af nutiden. Bevæger man sig gennem byen, møder man — også som elev — forskellige udtryk for kulturarv. Det kan være statuer, gadenavne, bygninger og andre mindesmærker med historisk betydning. Hver enkelt bærer på sin egen kulturelle, æstetiske, materielle og kollektive værdi, … Continue reading “Monument(al) Challenges”
Sidste efterår var der breaking news og gul bjælke alle vegne, da de to brødre og kamphaner, Noel og Liam Gallagher, endelig og langt om længe genforenedes med henblik på denne sommers måske største musikbegivenhed: det genopståede Oasis’ turné, der skulle bringe dem rundt i Storbritannien og alle os, der var unge i 1990’erne kunne kun drømme om at få billetter til at skråle med på Wonderwall og Don’t look back in anger. Oasis’ genforening trækker tråde tilbage til dengang, Storbritannien var cool. Da New Labour tog verden (eller måske mere Vesteuropa) med storm, Tony Blair kunne gå på vandet, og … Continue reading “Noter #247 — Hvad nu, Storbritannien?”
Nærværende bog har de miljø- og klimamæssige forandringer, der har ændret vores verden gradvist de sidste 250 år som omdrejningspunkt. Den behandler emnet gennem en række historiske cases med det underliggende syn på historien, ”at man kan blive klogere – måske endda mere handlekompetent – af at studere sammenlignelige historiske begivenhedsforløb” (s. 160). De forskellige cases omhandler den stinkende by, luftforurening, landbrugets rolle, klimakrisen samt et afsluttende kapitel, der stiller spørgsmålet: ”Hvordan løser vi klimakrisen?” De forskellige kapitler følges af en række kilder og spørgsmål eller opgaver, der ofte har fokus på de aktører, der til forskellig tid og inden … Continue reading “Anmeldelse — Den grønne Danmarkshistorie”
Det gode forlag Frydenlund har valgt at udgive anden udgave af David Janos, ”Israel 1948–2025”. Bogen er kronologisk opbygget og starter med Theodor Herzls reaktion på Dreyfus-sagen og på de russiske pogromer i sidste del af 1800-tallet. Hovedparten af kapitlerne handler om perioden fra Israels oprettelse i 1948 til i dag. Perioden frem til 1973 og Yom Kippur-krigen har et entydigt fokus på Israels krige og konflikter med nabolandene. Behandlingen af perioden efter 1973 og frem til 2025 fortsætter dette fokus, men suppleres med en hel del faktabokse, der dels handler om andre israelske forhold som værnepligt, etnisk diversitet blandt … Continue reading “Anmeldelse — Israel 1948–2025”
Det er interessant og relevant at høre stemmerne fra dem, som ikke ofte kommer til orde i den traditionelle historiefortælling, som titlen på bogen ”Stemmer fra Antikken” lover. Som historielærer er jeg altid på udkig efter velegnede kilder til både forløb og til eksamensspørgsmål om de nok velkendte historier om Det Gamle Grækenland eller Antikkens samfund. Forfatteren er Thomas Ammitzbøll Thomsen, der er forskningsprofessor ved Nationalmuseet indenfor det klassiske og hellenistiske Grækenlands historie med særlig fokus på bystatens sociale og politiske historie, så det kan vel tænkes, at han i bogen har inkluderet nogle kilder, som jeg måske ikke allerede … Continue reading “Anmeldelse — Stemmer fra antikken”
Inklusion bør være en grundlæggende præmis for undervisning i dag. I dette temanummer af Noter undersøger vi, hvordan historiefaget kan rumme og engagere alle elever – uanset baggrund og forudsætninger. Artiklerne spænder bredt: fra det nære danske klasselokale til det europæiske perspektiver og fra didaktiske refleksioner til konkrete undervisningsmodeller og inspirationer. Dette nummer af Noter begynder med artikler af Mirela Redzic og Margen Otts hvor de sætter fokus på behovet for at inkludere elever med minoritetsbaggrund i vores undervisning. De arbejder på henholdsvis jyske og københavnske gymnasier med forskellige elevsammensætninger og erfaringer, men begge peger på nødvendigheden af at gentænke … Continue reading “Noter #246 — Inklusion”
Serien 100 Danmarkshistorier har som formål at formidle nedslag fra fortiden i et overkommeligt format, og der er på nuværende tidspunkt udgivet over 80 bøger i serien. I denne udgivelse har Astrid Elkjær Sørensen valgt at se på husmorbegrebet i en politisk kontekst, hvor husmødrenes betydning i perioden 1940–1970 behandles. Bogens udgangspunkt er en demonstration i 1947, hvor 10.000 husmødre i bidende februarkulde, medbringende børn og barnevogne troppede op på Christiansborgs Slotsplads for at protestere mod den førte rationeringspolitik. Efter besættelsens ophør i 1945 havde befolkningen håbet på bedre forsyninger, hvilket ikke var sket, idet hensynet til eksporten betød, at … Continue reading “Anmeldelse — Husmødrenes guldalder – husmødre i oprør 1947”
