Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Nyheder

Noter # 244 — Tunesien

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen har til efter­å­ret plan­lagt et spæn­den­de og unikt rej­se­kur­sus til Tunesi­en. I den for­bin­del­se har vi den­ne udga­ve af Noter sat fokus på lan­det for til dels at vise hvor spæn­den­de Tunesi­en er og præ­sen­te­re nog­le emner der kan være rele­van­te for histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen. Sel­ve turen til Tunesi­en kom­bi­ne­rer mødet med Tunesi­ens rige histo­rie og loka­le tune­se­re, der på en eller anden måde er til­knyt­tet uddan­nel­se i lan­det. I bla­det ses det­te gen­nem bidrag fra tre for­skel­li­ge tune­si­ske for­fat­te­re, som vi for­ven­ter at møde på turen, samt artik­ler skre­vet med et ude­fra per­spek­tiv og som har fokus på situ­a­tio­nen i […]

Anmel­del­se — Vøl­vens var­sel (udstil­ling)

Natio­nal­mu­se­et har i fle­re år lig­get bag Moes­gård i ople­vel­ser og nye udstil­lin­ger. Egmont­hal­len, der oprin­de­lig var byg­get til sær­ud­stil­lin­ger, er af bespa­rel­ses­hen­syn siden 2021 ble­vet ind­dra­get til mere vari­ge udstil­lin­ger om den popu­læ­re vikin­ge­tid. Det skul­le sik­re fle­re besø­gen­de. Den før­ste udstil­ling i en serie på tre: “Tog­tet” (2021–24) foku­se­re­de på vikin­ger­nes fær­den og rej­ser med Bjørn Jern­si­des togt (859–63) til Mid­del­ha­vet som film­dra­ma. Den anden udstil­ling, der er plan­lagt til at vare til 2027 hed­der “Vøl­vens var­sel” og har fået ople­vel­sen i lys og lyd flyt­tet frem som ind­led­ning til udstil­lin­gen. Udstil­lin­gen er såle­des opdelt i 2 dele: 1: […]

Anmel­del­se — Tyran (podcast)

Men den­ne anmel­del­se har Noter, så vidt jeg ved, pre­mi­e­re på at anmel­de podcasts. Vi men­te, det var på sin plads, da der bli­ver pro­du­ce­ret man­ge podcast, der for­mid­ler histo­rie på for­skel­lig vis. Det skyl­des, at sær­ligt podcast­me­di­et egner sig til histo­ri­e­for­tæl­ling af for­skel­li­ge årsa­ger, som det er for omfat­ten­de at kom­me ind på her. Jeg vil nøjes med at kon­sta­te­re, at der både i Dan­mark og i det sto­re udland bli­ver pro­du­ce­ret man­ge gode podcasts, der for­mid­ler histo­ri­ske emner. Og lad mig sige det med det sam­me: Det gæl­der også den­ne sæson af Tyran. Jeg er begej­stret!Lyd­pro­du­cer Kim G. […]

Afta­le om epx-uddannelsen

Tirs­dag d. 18.2.2025 lan­de­de rege­rin­gen med SF og DF en afta­le om den nye gym­na­si­a­le uddan­nel­se epx. Du kan læse hele afta­len her­un­der og fin­de mere infor­ma­tion om afta­len på UVM’s hjem­mesi­de. Føl­gen­de afsnit er af sær­lig inter­es­se for histo­ri­e­fa­get i for­hold til den nye epx-uddan­nel­se: På epx vil unge i Dan­mark få en ny vej til stu­die­kom­pe­ten­ce, her­un­der almen dan­nel­se. Fage­ne vil afspej­le erhvervs- og pro­fes­sions­ret­te­de ambi­tio­ner og intro­du­ce­re ele­ver­ne til både huma­ni­sti­ske, tek­ni­ske, natur­vi­den­ska­be­li­ge, eti­ske, æste­ti­ske og digi­ta­le per­spek­ti­ver på almen dan­nel­se. Uddan­nel­sen skal sam­ti­dig ruste ele­ver­ne med soli­de for­be­re­den­de fær­dig­he­der til de uddan­nel­ser, de opnår stu­die­kom­pe­ten­ce til. Det […]

Kro­nik på Altinget.dk — Histo­ri­e­læ­re­re: Den kri­ti­ske sans og sam­fun­dets sam­men­hængs­kraft svæk­kes, hvis epx-ele­ver­ne ikke skal have historie

Link til kro­nik­ken på altinget.dk I fil­men Memen­to lider hoved­per­so­nen af hukom­mel­ses­tab og har tato­ve­ret sit navn på krop­pen for ikke at glem­me det. Vi kom til at tæn­ke på fil­men, da vi fore­stil­le­de os en ver­den uden histo­ri­e­be­vidst­hed. Hvor­dan kan en stats­mi­ni­ster egent­lig sige “vi dan­ske­re,” når man ikke læn­ge­re har en fæl­les histo­rie at træk­ke på? Da rege­rin­gen og alle Fol­ke­tin­gets par­ti­er i 2023 ene­des om en hand­le­plan mod anti­se­mi­tis­me og ind­før­te obliga­to­risk under­vis­ning i holo­caust og andre fol­ked­rab, var det et eksem­pel på, at rege­rin­gen og poli­ti­ker­ne opfat­ter histo­ri­e­fa­get som det cen­tra­le fag for ska­bel­sen af frem­ti­dens samfundskritiske […]

Anmel­del­se — Den fran­ske revolution

Der er ved­ta­get fle­re gym­na­si­ere­for­mer, siden der sidst udkom en lære­bog til gym­na­si­et om den Fran­ske Revo­lu­tion. Det­te råder den­ne nye udgi­vel­se fra Systi­me bod på. Det omfangs­ri­ge værk bru­ger omkring en fjer­de­del af plad­sen på tiden ind­til stæn­der­for­sam­lin­gen i 1789. Her­ef­ter kom­mer halv­de­len af bogen med en grun­dig gen­nem­gang af åre­ne 1789–1799. Ende­lig run­der Kjær­gaard Peter­sen af med et kapi­tel om Napo­leons rege­rings­pe­ri­o­de og til sidst et kapi­tel om arven efter revo­lu­tio­nen. Hvert kapi­tel er opbyg­get iden­tisk og star­ter med et kort afsnit ”værd at vide” og en præ­sen­ta­tion af pro­blem­stil­lin­ger­ne der behand­les. Des­u­den lig­ger på i‑bogen en kort […]

Anmel­del­se — På spo­ret af den kol­de krig

På spo­ret af … ‑bog­se­ri­en fra Praxis har vok­se­værk. Her i 2024 er bog­se­ri­en, der lay­out­mæs­sigt og opbyg­nings­mæs­sigt har en ekstrem høj læk­ker­heds­fak­tor, ble­vet udvi­det med “På spo­ret af den kol­de krig” skre­vet af gym­na­si­e­læ­rer Mat­hi­as Strand. Hvis man tæn­ker, at den kol­de krig er et uover­sku­e­ligt histo­risk emne­felt at kaste sig ud i, må dilem­ma­er­ne for en under­vis­nings­bog om den kol­de krig skre­vet i 2024 ikke frem­stå min­dre: Skal bogen foku­se­re på den kol­de krigs over­blik eller have nedslag i enkelt­be­gi­ven­he­der? Hvor meget plads og fokus skal der være på den kol­de krigs årsa­ger og kon­se­kven­ser? Og hvor meget […]

Anmel­del­se — Klimahistorie

”Hvor­dan er vi hav­net i en kli­ma­kri­se? Hvor­dan har vores natur- og men­ne­ske­syn for­an­dret sig over tid? Og hvor­dan har men­ne­skets for­hold til natu­ren haft en betyd­ning for synet på kli­ma­et fra mid­ten af 1700-tal­let til i dag?” Sådan præ­sen­te­rer Elisa­beth Lol­li­ke Ørsted og Deni­se Lin­de­gaard Niel­sen ram­men for deres bog Kli­ma­hi­sto­rie (Colum­bus 2024). Begre­bet om den antro­po­cæ­ne tidsal­der bli­ver struk­tu­re­ren­de, idet den før­ste af bogens tre dele omhand­ler indu­stri­a­li­se­rin­gen i Eng­land og Dan­mark. Kapit­ler­ne fin­der en god balan­ce mel­lem at være alme­ne, så et ker­ne­be­greb som indu­stri­a­li­se­ring ’dæk­kes’, og spe­ci­fik­ke, så man som læser hol­des fast ved den cen­tra­le problemstilling […]

Noter #243 — Tyskland

Tys­kland anno 2024 er svært at bli­ve klog på. Hel­dig­vis vil det Noter, du sid­der med i hån­den sam­men med årets Has­­se­ris-kur­sus for­sø­ge at gøre os klo­ge­re på net­op det: Hvad er den tyske histo­ri­ske arv, og hvor står Tys­kland i dag? Vi lover ikke for meget, når vi siger, at du både bli­ver taget til­ba­ge til sla­get mel­lem ger­ma­ne­re og rome­re i Teu­to­bur­ger­sko­ven, til sla­get mel­lem histo­ri­o­gra­fi­ske opfat­tel­ser af tysk histo­rie, til sla­get mel­lem tyske­re og unga­re­re på en legen­da­risk fod­bold­af­ten i Bern i Schweiz og til nuti­dens slag mel­lem poli­ti­ske og øko­no­mi­ske orto­dok­si­er. Her­over­for er der også alt det […]

SRP-inspira­tion fra KU

Titel på mate­ri­a­ler­ne: SRP — Tysk iden­ti­tet i det 20.–21. århund­re­de — histo­rie A og tysk (stu­di­e­ret­ning) Emnet hand­ler om, hvil­ke histo­ri­ske fæl­lesnæv­ner, der har påvir­ket ska­bel­sen af den moder­ne tyskers natio­na­le iden­ti­tet. SRP — Kvin­ders orgas­me — histo­rie A og bio­lo­gi A Kvin­des orgas­me — hvor­for ved vi så lidt? Det­te emne vil kort­læg­ge, hvor­dan synet på kvin­des seksu­a­li­tet, her­un­der orgas­men, har udvik­let sig fra slut­nin­gen af 1800-tal­let og frem til i dag.  SRP — Det ame­ri­kan­ske valg­sy­stem — histo­rie A og mate­ma­tik A Hvor­dan opnår man en ret­fær­dig man­dat­for­de­ling til repræ­sen­tan­ter­nes hus i USA? Emnet vil kig­ge på demo­kra­tiop­fat­tel­se med henblik […]