Af Familiebilleder er tænkt som en tværfaglig temabog, der skitserer hovedtræk og udviklingslinjer fra de tidligste bondesamfund til i dag ved at fokusere på de skiftende tilgange til familieliv, krop og seksualitet. Bogen er skrevet med elever på ungdomsuddannelser som målgruppe, og der hører en hjemmeside til bogen med omfattende kildemateriale og skriveopgaver.
Bogen består af to dele. Den første del består af 20 korte afsnit som Nielsen kalder Historiefortællinger, hvor hensigten er at dokumentere ”… hvordan den store og den lille historie er tæt forbundet med hinanden” og hvordan menneskets familieliv forandres i takt med den skiftende natur- og kulturhistorie. Igennem disse korte afsnit formidler Nielsen klart og i et meget elevvenligt sprog mange interessante emner så som antikkens syn på kroppen og hvordan dette forandredes med kristendommens indtog, forskelle mellem familieliv i borgerskab og arbejderklasse i 1800-tallet og det ændrede syn på barndommen i begyndelsen af 1900-tallet. Det sidste afsnit i bogens første del gør status på familiens vilkår og muligheder i dag og opstiller fire scenarier for dens fremtid, hvilket fungerer som et interessant oplæg til diskussion og refleksion.
Når man kalder de 20 afsnit for Fortællinger og indleder med at skrive, at fokus er på samspillet mellem den lille og store historie, synes jeg, at der lægges op til en mere narrativ historieformidling, der også kunne have fokus på konkrete menneskeskæbner, hvilket bogen egentlig ikke har. Bogens 20 afsnit skildrer derimod i en klassisk lærerbogsform, hvordan familieliv, krop og seksualitet formes af skiftende religiøse forestillinger, sociale skel, levevilkår og produktionsforhold, altså nogle rimelig klassiske strukturelle forklaringer. Det gør bogen til gengæld også godt.
Gennemgående for bogen er, at teksten er understøttet af et ualmindeligt fint og velvalgt billedmateriale. Bogen indeholder flere billeder end de fleste undervisningsbøger, bl.a. af rigtig mange interessante malerier, der er af høj kvalitet og er tilføjet gode billedtekster. Billederne giver liv og understøtter bogens fokus, og der er mange muligheder for diskussioner og arbejdsopgaver i timerne med udgangspunkt i bogens billeder. Her er Familiebilleder noget særligt.
I bogens del 2 giver bogen ”en række introduktioner til væsentlige sider af familietemaets kultur‑, religions og samfundsvidenskabelige aspekter”. Denne del af bogen er en slags teoretisk værktøjskasse, der måske er tiltænkt KS-samarbejdet på HF. Her introduceres bl.a. van Genneps model for overgangsriter, Podemann Sørensen ritual-myte-model og Roland Barthes definition af mytebegrebet. I samfundsfagsdelen gives et overblik over begrebet identitet og forskellige teoretiske tilgange til det (Freud og Erikson), de forskellige samfundsformer herunder Anthony Giddens og Judith Butlers forskellige tilgange til at karakterisere og analysere det senmoderne samfund.
I denne teoretiske del 2 af bogen sker der noget af et niveauspring både fagligt og sprogligt, som det kan være svært for eleverne at følge med på. Alle de nævnte teoretikere køres igennem på ret få sider, og her synes jeg at det bliver uklart, hvem bogen henvender sig til. Hvis det er tanken at denne bog skal være elevernes første møde med teorierne, går det alt for stærkt, og er skrevet i et meget abstrakt sprog. Eksempelvis introduceres Lars Denciks model over de fire idealtypiske familieformer (Teamfamilie, svingdørsfamilie, den patriarkalske familie og det sociale akvarium). Her er modellen sat ind i teksten og navnene nævnes, men det uddybes ikke, hvad det betyder at f.eks. svingdørsfamilien er ’en moderne, svag familie’. Det forudsætter nærmest at eleverne kender til modellen på forhånd.
Samtidigt bliver sproget i denne del af bogen meget mere komplekst og akademisk, hvilket ses i dette eksempel fra teksten om identitetsdannelse:
”Når en nærmere indsigt i disse forhold [forskellen mellem begreberne ’personlighed’ og ’identitet’] i stigende grad engagerer videnskaberne, bliver menneskelige subjekter gjort til objekter for videnskabelige studier. Alle indsatserne for at udrede og forklare, hvordan identitetsdannelse foregår i et moderne samfund, viser sig i vidt omfang at føre væk fra førnævnte forestillinger om en bestandig essens. Der foregår således et opgør med en essensialistisk forståelse af identitet – baseret på en afvisning af, at der skulle eksistere et identitetens inderste væsen.”
Citat fra bogen
Sådanne sætninger vil være svært stof for mange elever og foregår på et ret højt videnskabsteoretisk niveau, hvilket gør at bogens del 2 næppe vil komme til at fungere som introduktion til teorierne, sådan som der står i indledningen.
Der hører en hjemmeside til bogen, der indeholder nyttige links, skriveopgaver og mange kilder, hvilket er en god hjælp til undervisningen, selv om hjemmesiden godt kunne være mere overskueligt opbygget. Eksempelvis er en del af kilderne samlet i et stort pdf-dokument på 66 sider, hvilket gør det tungt at arbejde med og svært at få overblik over.
Familiebilleder er en visuelt flot bog, der ved hjælp af det gennemgående fokus på familien giver et godt og klart overblik over de lange historiske udviklingslinjer, men hvor der er så stor forskel i sværhedsgraden af bogens to dele, at den kan opleves som to bøger i en.
(Læs også forfatterens egen præsentation af bogen her på sitet /LH)
