Denne anmeldelse fokuserer på antologiens 2 artikler, hvor historiefaget undersøges, nemlig kapitel 5: ’Historiebrug som identitetspolitisk dannelse – i og uden for skolen’ og kapitel 8: ’Forestillinger om grundloven i læremidler for samfundsfag og historie – mellem systembevarende myte og ideologikritik’ begge skrevet af Claus Haas, lektor ved DPU. I ’Historiebrug som identitetspolitisk dannelse – i og uden for skolen’ er den centrale inspiration hentet fra Bernard Eric Jensens socialkonstruktivistiske fortolkning af en historiebevidsthedsdidaktik, der afviser historiefagets ’fortidsfiksering’ og i stedet fokuserer på, hvordan alle mennesker (lægfolk) altid er brugere af fortiden. Derfor må de emner, man arbejder med i skolefaget […]
Bogen består af 26 små kapitler om en række forskellige temaer knyttet til historieundervisning. Den er rettet mod lærerstuderende og historielærere i grundskolen, men langt det meste er også relevant for lærere på ungdoms- og voksenuddannelser, om end det måske ikke sådan er nyt. Bogens ophav kommer til udtryk på den måde at kapitlerne er udstyret med arbejds- og studiespørgsmål til den lærerstuderende og at forfatterne nogle steder henvender sig direkte til en historielærerlæser. Derfor kunne man også sagtens bruge nogle af dem som udgangspunkt for et faggruppemøde. Der er også gode henvisninger efter hvert kapitel, bl.a. til interessante og […]
Hvis jeg skal nævne ét punkt, hvor historiefaget har ændret sig, siden jeg begyndte at undervise på STX i 2007, vil svaret være metode. Hvor kildekritik tidligere var den helt dominerende metode, som eleverne skulle mestre, præsenteres de nu for at væld af metodiske tilgange og værktøjer til faget. Nogle vil mene, at det er i en sådan grad, at metodefokusset ender i en begrebsbrug for begrebernes skyld, der nogle gange synes vigtigere end selve den historiske periode, mens man som radikal postmoderne historiker vil mene, at man slet ikke kan sige ”den historiske periode”. I virkeligheden vil de fleste […]
METTE BORITZ: ’Museumsundervisning’, Syddansk Universitetsforlag 2018. 259 sider. 275 kr. I bogen ’Museumsundervisning – med sanser og materialitet på kulturhistoriske museer’, undersøger Mette Boritz, hvordan museerne kan styrke elevernes oplevelser og tilegnelse af viden ved en øget fokusering på sansninger og aktiveringer af museernes rum og genstande.Når en 6. klasse på besøg på frilandsmuseet bliver bedt om at lave middag til herskabet ved at fyre op i komfuret, bage kager og dække bord, får alle eleverne opgaver og arbejder aktivt med museets interiør og genstande. Disse sanselige og kropslige praksiserfaringer er afgørende for, at et museumsbesøg bliver godt og lærerigt — det […]
“Der vil vedblivende være tale om et meget omfattende tids- og resursespild, så længe undervisningsfaget historie ikke er mere på bølgelængde med lægfolks historieinteresser end tilfældet ofte er i dag (s. 207).” Så skarpt kan Bernard Eric Jensen formulere sig i sit opgør med den traditionelle historiefaglighed. Gennem årtier har han i adskillige publikationer leveret afgørende bidrag til udvikling af dansk historiedidaktik med historiebevidsthed og historiebrug som nøglebegreber. Med historiebevidsthed/fortidsbrug har han sammenfattet og videreudviklet sin forskning. Han argumenterer for at indføre ”et mere frugtbart og inklusivt historiebegreb end det historiefaglige, der fortsat danner normen inden for historiefaget (s.426).” Og […]
Per Fibæk Laursen er en af mine helte. Han har gennem en stor produktion af pædagogisk-didaktiske bøger stillet skarpt på relationen mellem lærer og elev – den er nemlig den, der betyder noget, når eleven skal flyttes fagligt. Det er – i hvert fald som udgangspunkt – ikke metoden, der ændrer noget. Vi er som gymnasielærere gennem årene blevet præsenteret for det ene nye påfund efter det andet, der gang på gang er blevet udråbt som den hellige gral. Hvem har ikke hørt om begreber som synlig læring, tværfagligt samarbejde, ny skriftlighed og Cooperative Learning. Hver især har disse ”diller” […]