Noter #249 — Østasien

I det­te num­mer af Noter ret­ter vi blik­ket mod ver­den uden for Euro­pa med udgangs­punkt i Øst­a­si­en. En del har sik­kert prø­vet kræf­ter med at under­vi­se i Kinas histo­rie, men i nær­væ­ren­de udga­ve kan du også læse to artik­ler om for­skel­li­ge per­spek­ti­ver på Taiwans histo­rie. Des­u­den rum­mer num­me­ret en arti­kel om Japan. 

Tro­els Kjems Peter­sen giver læser­ne ind­blik i Taiwans histo­ri­ske rela­tion til Kina og Japan med sær­ligt fokus på, hvil­ken rol­le for­hol­det til Kina spil­ler i en erin­drings­hi­sto­risk og poli­tisk kon­tekst. Taiwan frem­stil­les som et land med sin egen histo­rie og natio­na­le iden­ti­tet sna­re­re end som en “udbry­der­provins” fra Kina. 

Micha­el Dani­el­sen tema­ti­se­rer Taiwans vej til at bli­ve et stærkt demo­kra­tisk fun­de­ret sam­fund, der er vok­set frem under van­ske­li­ge histo­ri­ske omstæn­dig­he­der. Dani­el­sen frem­hæ­ver også, hvor­dan taiwa­ner­nes iden­ti­tet i sti­gen­de grad er ble­vet adskilt fra Kina, især blandt yngre generationer. 

Annet­te Sko­vsted Han­sen skri­ver om havets betyd­ning for øri­get Japans øko­no­mi, sik­ker­heds­po­li­tik og geopo­li­tik. Hun poin­te­r­er, at det omkring­lig­gen­de hav har haft stor betyd­ning i for­hold til at beskyt­te og for­bin­de lan­det til omverdenen. 

Camil­la Ten­na Nørup Søren­sen for­tæl­ler om Kinas til­ba­ge­ven­den som stormagt i en ny ver­den­sor­den, der har vin­ket far­vel til en unipo­lær ver­dens­op­fat­tel­se. Lan­dets gen­rejs­ning som stormagt ses i Kina som et ret­mæs­sigt skridt til at distan­ce­re sig fra Trump-admi­ni­stra­tio­nens ube­reg­ne­li­ge age­ren i verden. 

David Lyn­ge Hein under­sø­ger, hvor­dan og hvor­for Grund­fos har valgt at inve­ste­re i virk­som­heds­hi­sto­rie. I for­læn­gel­se her­af dis­ku­te­res i hvil­ken grad stra­te­gisk histo­ri­e­brug er tro­vær­digt og hvor græn­sen går mel­lem instru­men­tel brug af histo­rie og manipulation.

Jes­per Wil­laing Zeut­hen beskri­ver, hvor­dan Kinas øko­no­mi har udvik­let sig fra pla­nø­ko­no­mi under Mao til en blan­ding af mar­ked og stats­lig kon­trol under Deng Xia­o­ping og sene­re Xi Jin­ping. Der­u­d­over frem­hæ­ver Zeut­hen, at virk­som­he­der i Kina i dag må tage poli­ti­ske hen­syn for at kun­ne ope­re­re succesfuldt. 

I uden­for tema har vi en arti­kel af Tro­els Bru­no Due­lund, der beskri­ver, hvor­dan de bed­ste under­vis­nings­ø­je­blik­ke opstår gen­nem oply­ste dis­kus­sio­ner og ele­ver­nes spørgs­mål, ikke gen­nem et stramt pensum. 

Mar­gen Ott og Mar­tin Hagen Broch har del­ta­get i årets kon­fe­ren­ce i Euro­clio og rap­por­te­rer fra kur­set i Bruxel­les, der i år hav­de “History and hope: Lear­ning for chan­ge” som omdrejningspunkt. 

God læse­lyst!

Log ind og læs Noter onli­ne, hvis du er med­lem af HLF