Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel giver en solid introduktion til feltet erindringshistorie og hjælper til at besvare hvordan og hvorfor bestemte begivenheder i Danmarkshistorien skaber national identitet, udløser offentlig debat eller bruges til at legitimere aktuel politik.
I den nye udgave er hele bogen opdateret og desuden forsynet med to helt nyskrevne kapitler om henholdsvis Danmarks kolonitid og om velfærdsstatens historie.
Bogen indeholder stadig et teoriafsnit med introduktion til erindringshistorisk teori og metode. Herefter laves fem erindringshistoriske nedslag i Danmarkshistorien, der har betydning for nutidens danske selvforståelse: Vikingetiden, Danmarks kolonitid, 1864–1920, besættelsestiden og kampen om velfærdsstatens historie.
Set udefra kan historiefaget virke uforanderligt. Vikingetiden er vikingetiden og 1864 skete i… 1864. Det kræver nogle gange indgående arbejde med historien for at blive opmærksom på, at den er i konstant forandring, og at det i udgangspunktet er et problem at se historien som noget statisk og permanent.
Ser man historien som uforanderlig, vil udgivelsen af en 2. udgave af en lærebog være en smal sag. Er der gået nogle år siden 1. udgaven, kan man ændre forsiden, og tilføje et lille afsnit sidst i bogen, der siger lidt om den seneste forskning på området, og så er 2. udgaven en realitet. På den måde er der sjældent ret meget brug for at købe 2. udgaven af en bog i en tid hvor fagbudgetterne ofte er det første offer, når der skal spares – og det skal der ret mange steder i uddannelsessektoren.
Men heldigvis adskiller 2. udgaven af Danmarks historie mellem erindring og glemsel sig fra mange andre 2. udgaver. Den ser ikke historien som statisk, men som noget, der er i konstant samspil med den tid og det sted, historien ses fra. Den tilgang gør historiefaget bøvlet og tidskrævende, men også levende, interessant og nærværende, og derfor rigtigt sjovt at undervise i. Således er 2. udgaven af Danmarks historie mellem erindring og glemsel netop en levende, interessant og aktuel udgivelse.
Bogen er bygget op af 6 kapitler, hvor det første kapitel udgør en teoretisk ramme for erindringshistorien med fokus på erindringshistorisk teori og metode. De næste 5 kapitler udgør nedslag i centralt kernestof, heraf 3 kapitler, som også var med i 1. udgaven: Vikingetiden, 1864 og Genforeningen og Besættelsestiden. Disse kapitler er opdateret i forhold til 1. udgaven. Derudover er der tilført to helt nye afsnit: ét om Dansk kolonihistorie og ét om Velfærdsstatens tilblivelse. Begge nye afsnit er ført helt frem til nutiden, så afsnittet om kolonihistorien fokuserer på angerpolitik og historiske undskyldninger med inddragelse af Mette Frederiksens undskyldning til de såkaldte Godhavnsdrenge i 2019. På samme måde inddrager afsnittet om velfærdsstatens historie coronakrisen.
Det er godt, at bogen er helt opdateret, men det er ikke bogens største styrke. Det er, at den hele tiden kobler den teoretiske og metodiske ramme med konkrete historiske afsnit. Hvert kapitel indeholder således en fokuseret fremstilling af den relevante historiske ramme og derefter en kobling til relevant teori fra afsnit 1. Eksempelvis opererer afsnittet om velfærdsstaten med tre forskellige grundfortællinger om velfærdsstaten (en socialdemokratisk, borgerligt liberal og nationalkonservativ) i et afsnit, der kobler erindringspolitik med velfærdsstaten. Grundfortællingerne er enkelt forklaret og er derfor ret anvendelige for eksempelvis 3.g‑elever, som man kan sætte til at se på, hvordan forskellige politikere, dokumentarfilm m.m. taler ind i grundfortællingerne om velfærdsstaten. Når teorien på denne måde er en del af afsnittene, er det nemt at bruge i undervisningen.
Hvert afsnit afsluttes med en lille kildesamling, som tager udgangspunkt i erindringshistorie. Efter kildeafsnittene – eller materialeafsnittene, som bogen kalder dem – følger et par opgaver. De er meget brede og ikke knyttet specifikt til kilderne. Nogle gange kan arbejdsspørgsmål hjælpe til at lede i retning af forfatternes hensigt med kilderne, men det er ikke ambitionen her. Og når man som afslutning på det 3. kapitel i træk støder på opgaven: ”Skriv en tale til…”, føler man sig ikke vildt inspireret. Men det er en mindre ting, og stoffet i sig selv inspirerer så rigeligt læreren til at gå i gang med nye øvelser.
Hvert kapitel er også udstyret med modeller, der viser spørgsmål, som eleven kan stille til eksempelvis museer og andre erindringssteder. Ideen er god, men bogen forfalder til at ville have det hele med, hvilket gør modellerne uoverskuelige og med så mange spørgsmål (25 spørgsmål i én af modellerne), at mange elever vil blive forpustet af bare at læse den. Men igen må det være op til læreren at sortere i det, så det tilpasses det faglige niveau.
Generelt udgør 2. udgaven af Danmarks historie mellem erindring og glemsel en vigtig tilføjelse til et interessant aspekt af historieundervisningen, der fortjener at få masser af plads, fordi det tager udgangspunkt i det sted, historien ses fra. Altså der, hvor nutiden og dermed eleverne oplever historien og stiller det helt relevante spørgsmål: Hvorfor ser vi sådan på den historiske begivenhed?
Vikingetiden er ikke bare vikingetiden, det er to forskellige perioder, afhængigt af om man ser på vikingetiden fra slutningen af 1800-tallet eller fra 2020. 1864 skete ikke kun i 1864, da vores forståelse af begivenhederne omkring 1864 er i konstant forandring, i takt med at vores egen verden forandrer os. Danmarks historie mellem erindring og glemsel, 2. udg. er således en virkelig god og relevant bog, der kan hjælpe med at åbne historiefaget og gøre det nærværende for eleverne.
Forfatter(e)
Underviser på Favrskov Gymnasium