Af 
Når vi tænker på enevælden, bliver det nemt enevælden som det forældede og urimelige system, som demokratiet afløste i 1848–49. Derfor er det glimrende, at der nu kommer en lærebog, der undersøger enevældens tidsalder på dens egne betingelser. Fordi det var en periode, hvor ”væsentlige dele af det moderne Danmarks fundament blev støbt”, som Rasmus Thestrup Østergaard skriver i forordet og påviser i bogen.
”Enevældens tid” behandler i seks hovedafsnit forskellige vinkler på tiden 1660–1789. Det kan forekomme lidt mærkeligt, at bogen afsluttes i 1789, men på den anden side markerer den franske revolution jo opgøret med den almægtige konge, og stof om den danske enevældes afslutning kan let findes andre steder, så på den led giver det udmærket mening.
Bogens hovedafsnit har forskellige fokus, og det er ikke som sådan en kronologisk gennemgang, nærmere en undersøgelse af forskellige aspekter ved enevældens tid. Resultatet bliver da også noget forskelligt, og det skyldes også, at bogen aldrig har et entydigt fokus på dansk(-norsk) enevælde.
Første afsnit er logisk nok ”Enevældens indførelse”. Her er lagt et europæisk perspektiv, og begivenhederne i Danmark omkring 1660 nævnes blot på et par linjer, hvilket er besynderligt kortfattet, selvom kilde 1.3 uddyber. Man savner også en egentlig definition af enevælde. Afsnit to behandler enevældens økonomiske fundament overraskende letforståeligt, men uden at behandle merkantilismen. Afsnit tre handler om magtens selviscenesættelse. Det er langt og grundigt, og har mange udtryksformer med, malerier, ceremonier, mønter, hyldestdigt mm., og er klart et af bogens mest spændende afsnit. Det gælder også bogens femte afsnit, nemlig enevældens modernisering af Danmark(-Norge) set ud fra fem begreber: nationsbygning, sekularisering, videnskab, kapitalisme og individualisering. Det fungerer godt og er fyldigt i tekst og kilder. Bogens to øvrige afsnit, afsnit fire om forbrydelse og straf og seks om globaliseringens første fase, er mere løsrevne, og kan virke som sidespor. Afsnit fire går i dybden omkring straf (med nogle lidt besynderlige perspektiveringer til retsopgøret efter besættelsen og USA’s brug af dødsstraf), mens afsnit seks bliver en noget forjaget gennemgang af forskellige aspekter ved Europas forhold til den nye verden, hvor både pirateri og den columbianske udveksling (af dyr, planter og sygdomme), sølvpriser og ædle vilde behandles i forbifarten. Det vil ligesom både for meget og for lidt.
Så for en umiddelbar betragtning virker bogens fokus uklart. Imidlertid er bogens indfaldsvinkel projektarbejde (herunder større opgaver som SRP), og på den baggrund virker valget af flere fokus gennemtænkt. Afsnittene tre og fem kan bruges i forhold til fx samfundsfag, afsnit tre med fx dansk. Bogen har forslag til projektarbejde i de forskellige afsnit.
Bogens styrke er imidlertid først og fremmest det rige udvalg af kilder. Her er virkelig noget at komme efter for den nysgerrige elev eller lærer, og mange af teksterne har en umiddelbar appel, som fx denne:
”Musketeren Hinrich Puffvogel skød en matros ned bagfra på gaden. Puffvogel var anklaget for strømpetyveri og ville egentligt først have skudt sin sergent, men kunne ikke finde ham, hvorfor han skød den første den bedste”.
(del af kilde 4.5)
Her er da noget at tale om! Og der er bønskrifter, Holberg-epistler, købmandsregninger, interessante tal og tabeller og billedmateriale i overflod, og meget af det er ikke set før i undervisningsbøger. Det er glimrende. En del uddrag fra moderne historiebøger (fx fra John Darwins suveræne ”After Tamerlane” (2007)s. 120–121) forekommer noget løsrevne fra den større sammenhæng, de er skrevet i, og for nogles vedkommende også ret utilgængelige for eleven pga. akademisk sprog. Men dem kan man så vælge til eller fra.
Der er dog også et par indvendinger. Her savnes Kongeloven 1665 (men den kan selvfølgelig let findes online). (fx på Danmarkhistorien.dk, red.) Der savnes også en beskrivelse af oplysningstiden, der nævnes i bogen og som jo må være baggrunden for at forstå kilder af fx Voltaire og Holberg. Og forskellen på enevælde og oplyst enevælde. Foruden altså de førnævnte: enevælde og merkantilisme.
Bogen anbefales til (tværfagligt) projektarbejde og klart som inspirerende lærereksemplarer til faggruppen, men om den er velegnet til det typiske undervisningsforløb må være op til den enkelte lærers vurdering. Til forlaget: papirkvaliteten er for ringe, hvilket blev bevist empirisk under skrivningen af denne anmeldelse, det er ikke slidstærkt nok og opløses nærmest af spildt kaffe. Og forsidebilledet er altså uretfærdigt uinspirerende i forhold til indholdet.
