Noter #214: Histo­ri­e­un­der­vis­ning efter reformen

Præ­sen­ta­tion af artiklerne

Som vi alle ved trå­d­te bestem­mel­ser­ne vedr. refor­men af de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser i kraft pr. 1. august 2017. Det bety­der at vi, når dis­se linjer læses, er godt i gang med over­vej­el­ser over, hvor­dan vi kan til­ret­te­læg­ge en under­vis­ning, der har­mone­rer med de nye lære­pla­ner for gym­na­si­et og/eller Hf/Hf-enkelt­fag. Og det er net­op her det­te num­mer af Noter bli­ver rele­vant læs­ning! Tema­et for det­te num­mer er nem­lig: Histo­ri­e­un­der­vis­ning efter reformen.

Og hvad er det så præ­cis for emner og spørgs­mål artik­ler­ne har fokus på?

I artik­len, Histo­ri­e­fa­get i STX i det 21. Århund­re­de, stil­ler lek­tor San­ne Faber og adjunkt Kir­sten Lau­ta (Lærer­ud­dan­nel­sen UCC) spørgs­må­le­ne: Hvor­dan kan vi som under­vi­se­re leve op til lære­pla­nens krav om at udvik­le ele­ver­nes histo­ri­ske bevidst­hed? Hvor­dan kan vi ope­ra­tio­na­li­se­re begre­bet histo­risk bevidst­hed i den dag­li­ge under­vis­ning?  I bestræ­bel­sen på at fin­de et svar ind­dra­ger artik­lens for­fat­te­re begre­bet histo­risk tænk­ning og de fire kom­pe­ten­cer, som er knyt­tet her­til. I artik­len gives eksemp­ler på, hvor­dan der kan arbej­des med histo­risk tænk­ning i praksis.

I lek­tor Hei­di Fun­ders (@heidifunder) arti­kel om skrift­lig­hed i histo­ri­e­fa­get frem­stil­les for­skel­li­ge til­gan­ge til at arbej­de med skrift­lig­hed. Der er tale om skrift­lig­hed i prak­sis, så der er man­ge gode fif, vi kan over­fø­re mere eller min­dre direk­te til vores egen under­vis­ning. I slut­nin­gen af artik­len præ­sen­te­res des­u­den Lars Huse­gaards (@larshusegaard) gode råd til SRP, som abso­lut kan anbe­fa­les til både erfar­ne og min­dre erfar­ne vej­le­de­re i SRP med histo­rie som fag.

Den næste arti­kel er skre­vet af Sta­nis Els­borg Simon­sen (@stanis) . Den hand­ler også om skrift­lig­hed i histo­rie.  Artik­len rum­mer enkel­te øvel­ses­for­slag, men foku­se­rer især på, ud fra et soci­o­kul­tu­relt lærings­syn, som vi ken­der det fra den sov­je­ti­ske psy­ko­log og lærings­te­o­re­ti­ker Lev S. Vygot­sky og den­nes teo­ri om ”zonen for nær­me­ste udvik­ling” (ZNU) at vil­le bely­se, hvor­for skrift­lig­hed i histo­rie er en vig­tig læringsstrategi.

Her­ef­ter føl­ger artik­len: Innova­tion i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen – hvor­for og hvor­dan? Den er skre­vet af lek­tor på HHX i Hil­le­rød, Nina Bund­gaard Tri­er, der kom­mer ind på og defi­ne­rer ind­hol­det af for­skel­li­ge innova­tions­kom­pe­ten­cer. Tri­er argu­men­te­rer for for­de­le­ne ved, at vi foku­se­rer på innova­tion i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen og giver i sin arti­kel tre kon­kre­te eksemp­ler på, hvor­dan under­vis­ning der udvik­ler innova­tions­kom­pe­ten­cer­ne kan gri­bes an.

Muse­ums­in­spek­tør og cand. mag. Tis­sel Lund-Jacob­sen præ­sen­te­rer i sin arti­kel den leven­de histo­rie med udgangs­punkt i sit arbej­de ved Øhavs­mu­se­et i Fåborg. Det er tid til at kom­me ud af klas­se­lo­ka­let og ople­ve histo­rie på for­skel­lig vis. I artik­len præ­sen­te­res både de teo­re­ti­ske begre­ber og eksemp­ler på, hvor­dan der kan arbej­des med ree­na­ct­ment og den leven­de histo­rie i prak­sis. Selv­om der er langt til fyns­land for man­ge af vores med­lem­mer, så kan man jo pas­sen­de søge i sit eget områ­de efter til­sva­ren­de muligheder.

Lek­tor Las­se Taa­gaard Jen­sen (@taagaard) giver en kort gen­nem­gang af debat­ten om eksa­mens­for­men på stx. Det blev, som Las­se kon­sta­te­rer, ikke til en fast­hol­del­se af 24 timers for­be­re­del­se.  Den nye eksa­mens­form med 90 minut­ters for­be­re­del­se giver nye udfor­drin­ger, men også nye mulig­he­der. I artik­len gives der bud på, hvor­dan eksa­mens­for­men kan gri­bes an.

I artik­len der bærer tit­len:  Histo­rie B i ny reform­dragt, skri­ver lek­to­rer­ne Jakob Søren­sen og Han­ne Mor­ten­sen (@hannemortensen) (KVUC) om frem­ti­den for Histo­rie B på VUC, hvor Kul­tur­fags­pak­ken er ned­lagt som enkelt­fag. VUC-lærer­ne skal nu i gang med at tæn­ke nyt og måske til­pas­se gam­melt mate­ri­a­le til den ny lære­plan. I den anled­ning giver de to for­fat­te­re deres bud på, hvor­dan man gebær­der sig inden for lære­pla­nens reg­ler, så man lever op til alle krav og nor­mer, sam­ti­dig med at man får udvik­let en form, der er så rum­me­lig, at man har mulig­hed for at bevæ­ge sig – fuld­stæn­dig som da kvin­desagskvin­der­ne i slut­nin­gen af 1800-tal­let udvik­le­de de nye reformdragter.

Lek­to­rer­ne Bri­an D. Ege­de-Peder­sen, Marie-Lou­i­se Ebert Laurit­sen og Mik­kel Peder­sen har skre­vet en arti­kel om KS efter refor­men. I artik­len ser for­fat­ter­ne nær­me­re på, hvad der ken­de­teg­ner “det nye KS” — især med fokus på, hvad ændrin­ger­ne kom­mer til at bety­de for histo­ri­e­fa­get i for­hold til ker­ne­stof, eksa­men og sam­ar­bej­det om dansk-histo­rie opga­ven. Ende­lig skit­se­rer artik­len et par egne­de for­løb i progression.

Artik­len der bærer over­skrif­ten: Og det var Dan­mark og det var Dan­mark… olé, olé, olé…  er skre­vet af lek­tor Niels Nød­de­bo Peter­sen og lek­tor Mor­ten Las­sen. De argu­men­te­rer for at refor­men gør det (end­nu mere) nød­ven­digt at lærebø­ger om Dan­marks­hi­sto­rie for­ny­er sig. Artik­len karak­te­ri­se­rer og kom­men­te­rer på en lang ræk­ke Dan­marks­hi­sto­ri­er –  her­un­der på DR´s sto­re sats­ning Histo­ri­en om Dan­mark — og stil­ler bl.a. spørgs­må­let: Dan­marks­hi­sto­ri­en – en glemt slag­mark? Under­vejs i artik­len ret­ter for­fat­ter­ne blik­ket mod bl.a. Nor­ge, og peger i den for­bin­del­se på for­skel­li­ge for­mid­lings­mæs­si­ge ten­den­ser, de ger­ne ser bre­de sig. Der­ved kan det nem­lig und­gås, at lære­bogs­for­fat­te­ren optræ­der som en objek­tiv auto­ri­tet i for­mid­lin­gen af Danmarkshistorie.

Som en slags rosi­nen i pøl­se­en­den har vi valgt at brin­ge Karl-Johann Hem­mer­sams lil­le arti­kel: ”En slags vare­de­kla­ra­tion” – om lære­bo­gens for­mat”. Som artik­lens titel anty­der for­hol­der også den­ne arti­kel sig til emnet: Lærebø­ger i histo­ri­e­fa­get. Artik­lens hoved­syns­punkt er, at vore lærebø­ger vil vin­de ved at de påfø­res en slags vare­de­kla­ra­tion. Hem­mer­sam giver et eksem­pel på, hvor­dan en sådan vare­de­kla­ra­tion kan udfor­mes og ind­dra­ger flg. 4 dimen­sio­ner:  den geo­gra­fi­ske, den kro­no­lo­gi­ske, den tema­ti­ske og den meto­disk-teo­re­ti­ske. En sådan vare­de­kla­ra­tion vil nemt kun­ne kon­kur­re­re med de fle­ste af de tek­ster på bag­si­den af omsla­get af lærebø­ger, vi ple­jer at bli­ve mødt af. Vare­de­kla­ra­tio­nen vil des­u­den kun­ne styr­ke en mere tyde­lig og eks­pli­cit fag­dis­kurs, både i klas­se­rum­met og på fag­grup­pe- og teammøder.

God for­nø­jel­se med læsningen!

Artik­ler

Forfatter(e)

Win­nie Færk

Histo­rie­kon­kur­ren­cen | Histo­ri­e­di­dak­tisk netværk

• Noter #210: Kam­pen om Dan­mark og Grøn­lands fæl­les fortid
• Hvor­dan kva­li­fi­ce­rer vi ele­vens historiebevidsthed?*
• Vin­de­re af kon­kur­ren­cen 2018
• Histo­rie­kon­kur­ren­cen 2019 — fina­li­ster­ne er fundet!