Niels Nøddebo Petersen

Noter #226: Byens historier

Den­ne udga­ve af ’Noter’ foku­se­rer på ’byens histo­ri­er’. Mik­kel Thel­le og Jør­gen Elsø­es artik­ler peger på, at det kan være svært at afgræn­se, hvad byhi­sto­rie er; afhæn­gig af om fokus er på byens frem­komst, urba­ni­se­ring, funk­tion (bysy­ste­mer) eller på det der sker i byer­ne som f.eks. byli­vet eller soci­a­le kon­flik­ter (urba­nis­me). Artik­ler­ne i det­te num­mer af ’Noter’ byder på vink­ler af byhi­sto­ri­en. Jør­gen Elsø­es spæn­den­de arti­kel om Mid­delal­der­by­er­nes udvik­ling giver læse­ren en betyd­nings­fuld bag­grunds­vi­den, så man får bed­re ind­sigt, når man i de føl­gen­de artik­ler læser vide­re om Aal­borgs, Oden­ses, Køben­havns og par­cel­hus­by­er­nes udvik­lin­ger, soci­a­le møder og sam­men­sæt­nin­ger. Jakob Ørnbjerg […]

Ver­dens­hi­sto­rie

Intro­duk­tion 2. del af Peter Fre­de­rik­sens ver­dens­hi­sto­rie spæn­der fra Marco Polos rej­ser i 1200-tal­let til tiden før 1. ver­denskrig, der er dog hoved­vægt på for­skel­li­ge peri­o­der under og efter Oplys­ning­sti­den. Der er 7 hoved­af­snit: Opda­gel­ser­nes tid; Oplys­ning­sti­den; Ide­o­lo­gi­er­nes tid; Kul­tur­mø­de­r­nes tid (Osman­ni­ske rige); Impe­ri­a­lis­mens tidsal­der; Kinas sid­ste kej­ser­dy­na­sti og Drøm­men om Ame­ri­ka. 2 ud af 7 afsnit foku­se­rer på områ­der uden­for Vesten (Osman­ni­ske rige og Kina) Bind 2 har sam­me struk­tur som bind 1 med fak­ta­o­ri­en­te­re­de frem­stil­lings­tek­ster, der løben­de sup­ple­res af kor­te kil­deud­drag og 20 fokus­punk­ter. Hvert af de 7 afsnit afslut­tes med tjeks­pørgs­mål og over­blik over ker­ne­stof. 2. del af […]

Vores ver­dens­hi­sto­rie 1

Peter Fre­de­rik­sens nye ’Vores ver­dens­hi­sto­rie’ er en 3 binds ver­dens­hi­sto­rie, hvor 1. bind nu fore­lig­ger. Bogen er ind­delt i 8 kapit­ler, hvor Euro­pa fyl­der mest med kapit­ler om Antik­kens Græken­land, Romer­ri­get, Mid­delal­de­ren og Renæs­san­cen, mens der uden­for Euro­pa er kapit­ler om Byzans og de mus­lim­ske impe­ri­er, Kina og Meso­a­me­ri­ka. I hvert kapi­tel er der tema­er om sty­re­for­mer, nations­dan­nel­ser, kon­flik­ter, revo­lu­tio­ner, demo­kra­ti, lige­stil­ling og glo­ba­li­se­ring. På den­ne måde kan læse­ren føl­ge et tema gen­nem tiden og i de for­skel­li­ge geo­gra­fi­ske områ­der, som bogen dæk­ker. Efter hvert kapi­tel er bogen for­sy­net med et ’over­blik’, der er en form for ind­hold­stje­kli­ste og en […]

Nuti­di­ge til­gan­ge til slaverihistorie

Gun­vor Simon­sen poin­te­r­er i sin arti­kel, at fag­hi­sto­ri­en skal bru­ges til fort­sat at under­stre­ge de kom­plek­se histo­ri­ske pro­ces­ser om bag­grun­de­ne for og udvik­lin­ger­ne af sla­ve­ri og sla­ve­sam­fund, for­di der er en ten­dens til, at medi­er­ne og den offent­li­ge debat ofte kom­mer til at for­mid­le en meget for­enk­let ’histo­risk sand­hed’ om de onde sla­ve­e­je­re over­for de pas­si­ve ofre. Simon­sen kri­ti­se­rer her den såkald­te ’fortræng­ning­s­te­se’. De for­tæl­lin­ger, der beto­ner, at for­mid­lin­gen af Dan­mark som sla­ve­ri­na­tion er ble­vet nedt­o­net og fortrængt, har, iføl­ge bl.a. Simon­sen, en ten­dens til at foku­se­re for meget på det moral­ske aspekt mel­lem dem, der var gode og dem […]

Dan­mark som konfliktzone

Udgangs­punk­tet for anto­lo­gi­en ’Kon­flik­tzo­nen Dan­mark’ er, at der inden­for natio­nen eksi­ste­rer for­skel­li­ge kon­kur­re­ren­de for­tæl­lin­ger om for­ti­den, som også kom­mer til at præ­ge frem­ti­den. For­tæl­lin­ger skal her for­stås bredt, som for­ske­res, poli­ti­ke­res og læg­folks for­stå­el­ser af for­ti­der, som både kan være i kon­sensus og i kon­flikt. Det er sjæl­dent set, at fag­hi­sto­ri­ke­re i Dan­mark for­sø­ger at præ­sen­te­re dis­kus­sio­ner om for­tids­for­tolk­nin­ger i en sam­let udgi­vel­se, og der­for er det med stort udbyt­te, at man i den­ne anto­lo­gi har mulig­hed for at føl­ge bag­grun­de­ne og argu­men­ter­ne for og imod for­skel­li­ge for­tæl­lin­ger. Den­ne til­gang, hvor man i anto­lo­gi­en under­sø­ger for­tæl­lin­ger­nes ind­fly­del­se og magt i […]

Når san­ser, mate­ri­a­li­tet og del­ta­gel­se kan ska­be læring og motivation

METTE BORITZ: ’Muse­ums­un­der­vis­ning’, Syd­dansk Uni­ver­si­tets­for­lag 2018. 259 sider. 275 kr. I bogen ’Muse­ums­un­der­vis­ning – med san­ser og mate­ri­a­li­tet på kul­tur­hi­sto­ri­ske muse­er’, under­sø­ger Met­te Boritz, hvor­dan muse­er­ne kan styr­ke ele­ver­nes ople­vel­ser og til­eg­nel­se af viden ved en øget foku­se­ring på sans­nin­ger og akti­ve­rin­ger af muse­er­nes rum og gen­stan­de.Når en 6. klas­se på besøg på fri­lands­mu­se­et bli­ver bedt om at lave mid­dag til her­ska­bet ved at fyre op i kom­fu­ret, bage kager og dæk­ke bord, får alle ele­ver­ne opga­ver og arbej­der aktivt med muse­ets inte­r­i­ør og gen­stan­de. Dis­se san­se­li­ge og kro­p­s­li­ge prak­si­ser­fa­rin­ger er afgø­ren­de for, at et muse­ums­be­søg bli­ver godt og lære­rigt — det […]