
Denne bog har indienskender cand.phil. Peter Johansen skrevet under skærpet tilsyn af redaktør Morten Hilligsø Munk, som har sørget for at gøre bogen spiselig for unge mennesker. For flere detaljer om de to herrers samarbejde henvises til bogens webinar, som ligger på Youtube.
Bogen er et omfattende værk og er opdelt i tre dele. De to første kapitler handler om Indien i dag og de fire gennemgående skoler inden for indisk historieskrivning. Herefter følger otte kapitler om Indiens historie, hvor to er dedikeret til henholdsvis tiden før Islams komme, muslimernes Indien, briternes Indien og endelig tiden efter uafhængigheden. Endelig følger tre cases som dykker ned hinduismens rolle, yoga og indisk soft power samt Trankebar som dansk koloni. De tre sidste kapitler tager alle deres udgangspunkt i nutiden, men de otte kronologiske kapitler tager deres udgangspunkt i fortiden og ser, hvordan hver periode er fortolket af de fire historieskoler og deres underskoler.
Generelt er bogen godt disponeret med klar teori i form af historiografi, historiebrug og erindringshistorie og med en gennemtænkt struktur, specielt for de midterste kapitler, som både tilbyder læsefokus og kronologisk overblik til eleverne, men også en række forskellige opgaver med tilhørende kilder, man som lærer kan vælge mellem.
Samlet set har vi dermed at gøre med en velskrevet og gennemtænkt lærebog, som både kan bruges til at få viden om verdens mest folkerige land, men også den postkoloniale tænkning, som står stærkt i det globale syd.
De ting, man som underviser nok skal gøre sig klart, er, at man bliver nødt til at prioritere i den lange bog. Måske man derfor skal læse de to første kapitler samt vælge et par af de kronologiske kapitler, hvor denne anmelder med stort udbytte ofte har undervist i det muslimske imperium.
Et andet sted, hvor man nok skal tænke sig om, er at alle tekster i bogen konsekvent kaldes kilder. Her ville jeg selv skelne mellem kilder og fremstillinger, mens de i bogen samles under én hat. Fastholdes bogens terminologi, skal eleverne i hvert fald kunne svare på ”kilde til hvad.” En sidste kort ting er, at bogen konsekvent sammenligner udviklingen i Danmark og Indien. Det virker lidt påtaget og måske det her vil være mere produktivt at sammenligne med postkolonial tænkning i andre lande eller udviklingen af andre store imperier.
Disse sidste bemærkninger ændrer dog ikke ved at bogen tilbyder et rigtigt godt bud på, hvordan verden ser ud, hvis den betragtes ude fra Europa.

