Af 
På sporet af … ‑bogserien fra Praxis har vokseværk. Her i 2024 er bogserien, der layoutmæssigt og opbygningsmæssigt har en ekstrem høj lækkerhedsfaktor, blevet udvidet med “På sporet af den kolde krig” skrevet af gymnasielærer Mathias Strand. Hvis man tænker, at den kolde krig er et uoverskueligt historisk emnefelt at kaste sig ud i, må dilemmaerne for en undervisningsbog om den kolde krig skrevet i 2024 ikke fremstå mindre: Skal bogen fokusere på den kolde krigs overblik eller have nedslag i enkeltbegivenheder? Hvor meget plads og fokus skal der være på den kolde krigs årsager og konsekvenser? Og hvor meget skal der relateres mellem den kolde krig og dét, der gør, at flere taler om en verdenssituation, der minder om den kolde krig – nu? Etc. etc.
Heldigvis er det ikke undertegnede, der har skulle tænke over det, men holdet bag bogen. Men jeg tænker altid, når man får en så særlig flot og en så velskrevet bog henvendt til elever i hånden, som denne: ”Kan jeg omsætte al den viden fra bogens 10 kapitler og 135 siders fremstillings- og kildetekst til ét forløb for mine elever?”. Særligt er jeg som alle andre undervisere blevet opmærksom på elevernes nuværende forhåndsviden om komplekse historiske begivenheder. Så hvor skal en bog om den kolde krig begynde, hvilke detaljer skal med, hvilke skal ikke med? Det er ingen nem opgave.
I mine øjne er der en tendens til at de fleste undervisningsbøger udelukker mange årstal, navne og sammenhænge for at mindske kompleksiteten for elevernes læsning. Det er også tilfældet i denne velskrevne og fortrinligt opbyggede bog, der bygger på et traditionelt narrativ om den kolde krig, som ses af kapitelopbygningen og i indholdet. Hvis der kommer en 2. udgave, kunne jeg godt ønske mig flere detaljer, navne og mere kontekst – måske som ”mere viden” i form af links eller lignende? Jeg kommer i hvert fald lidt på arbejde i fx kapitlet om starten på den kolde krig i forhold til kontekst om ”de tre stormagter”. Måske jeg selv kan løse det med et kort, som overskriften jo ellers også lover, s. 7 ”Et nyt Europakort” — hvor der desværre ikke er et grafisk Europakort, der viser de tre stormagters ”fordeling”, visuelt set, af Europa. Detaljegrad og sprog er en evig fagbogsdiskussion, så denne diskussion er ikke særligt rettet mod denne udgivelse – men også rettet mod netop denne udgivelse.
Til gengæld er bogens emne mere end i øjenhøjde med elevernes livssituation. Nævn blot Ukraine og Putin. Det giver derfor grund til at overveje, om man skulle have startet bogen med Putin, verdenssituationen og tematisere vores nutid som en mulig ny kold krig? I nærværende bog er denne del placeret i det næstsidste kapitel 9 ”Den kolde krigs genkomst”.
Jeg vil meget gerne storrose den største styrke i bogen. De mange spændende øvelser til hvert kapitel, som findes bagerst i bogen, er yderst veloplagte og skarpt vinklede. Det er en uvurderlig hjælp til læreren, der hele tiden leder efter fornyelse. Øvelserne spænder lige fra Quizlet, Gæt dagens Lektie, Vendespil til gode tidslinjeopgaver. Mange tak herfra!
Og så til overskriftens forslag om at læse bogen baglæns. Hvorfor? Hvis man vender bogen om, så får man som lærer serveret en skitse til forløb på 11 moduler (som dog nok er lidt for mange moduler for mange lærere/skoler). Herefter fremkommer der et overflødighedshorn af øvelser til bogens kapitler. Herfra kan man passende bladre om til kapitel 9 som kapitelstart for forløbet: Den nye kolde krigs genkomst. Der er jo som nævnt mange aktuelle grunde til at undervise i den kolde krig – igen. Denne gang overvejer jeg stærkt bogen, når min 2.g bliver til 3.g næste år, og der sidder en ny person i Det Hvide Hus. Dét gør den kolde krig (næsten) evig aktuel, og det gør nærværende smukke bog meget brugbar til elevlæsning med den vanlige lærerstilladsering.
Brian Larsen
