Artikler
Jytte Nielsen: 100-året for 1915-grundloven og kvinders stemmeret | 14 |
Rikke Halberg: 5. juni 1915.”Nu har vi taget politisk valgret og vi glæder os til at benytte den i kampen mod Tyendeloven!” | 21 |
Jenny Cecilia Strid: Rødstrømpebevægelsen i Danmark – med særlig fokus på Odense | |
Christina Fiig: 100 års jubilæet: Om danske kvindevalgretsforkæmperes internationale impulser | 38 |
Emil Birk: Somaliland | 46 |
Temaet for dette nummer af Noter er ”valgret- og kvinderets-kamp”, og er således et temanummer i anledningen af 100 året for 1915 grundloven. Den første artikel er skrevet af Jytte Nielsen, som er forskningsbibliotekar på KVINFO. I artiklen fremstiller hun en række myter om demokrati, stemmeretskamp og kvindebevægelser som er blevet tydeliggjort i KVINFOs arbejde med at formidle kvindebevægelsens historie. Desuden præsenterer hun en række digitale ressourcer som KVINFO tilbyder til brug i undervisningen. Her er meget godt materiale, hvis man i det kommende skoleår har tænkt sig at arbejde med demokrati, valgret og/eller kvindebevægelse.
Derefter følger en artikel af Cand. Mag. Rikke Halberg, som er ansat i skoletjenesten på Arbejdermuseet i København. Hun fokuserer på 1915 grundloven og hvordan klassetilhørsforholdet var afgørende for hvordan denne grundlov blev opfattet og fejret. En stor del af arbejderklassens kvinder tilhørte arbejderklassens svageste gruppe, de tyende, og selv om denne gruppe også fik valgret i 1915, så bestod den forhadte tyendelov i endnu en del år. Kampen mod tyendeloven stod centralt hos arbejderbevægelsen, og for flertallet af kvinderne i arbejderklassen kom klassekampen før kvindekampen. Arbejderbevægelsens kvinder deltog derfor ikke i det meget omtalte kvindeoptog til kongen d. 5 juni 1915, men i stedet i arbejderbevægelsens samtidige grundlovsmanifestation i Søndermarken.
Den næste artikel af Cand. Mag. Jenny Cecilia Strid og handler om Rødstrømpebevægelsen i Danmark ca. 1970–1980. Artiklen tager udgangspunkt i forfatterens speciale fra Odense Universitet år 2000 og har et lokalhistorisk perspektiv, idet den fokuserer på bevægelsens opståen og virke i Odense. Rødstrømpebevægelsens tilblivelse i Danmark anskues desuden både diakront og
synkront. Dermed trækkes der linjer tilbage til den tidlige kvindebevægelse og stemmeretskamp, som er de 2 første artiklers fokusområde, mens der også ses på samtiden som en forklaring på bevægelsens opståen.
Christina Fiig, cand.scient.pol., Ph.d., skriver om kvindebevægelsens internationale relationer.
Billede: © Den Store Danske, Københavns Museum
Forfatter(e)
Fyn