Af Genforeningen havde markant indflydelse på elevernes skolegang både før, under og efter 1920. En ny digital udstilling fortæller, hvordan man i klasseværelset sikrede dannelsen af trofaste, fædrelandskærlige borgere – i kampen for nationens overlevelse.
”Genforeningen har haft stor betydning for vores selvforståelse og det vrimler med spændende fortællinger. Skolens rolle i årene omkring Genforeningen er virkelig vigtig – men den hører vi ikke så meget om. Det har vi nu forsøgt at råde bod på”.
Historiker og professor Ning de Coninck-Smith fra projektgruppen Skolehistorie, som står bag udstillingen
Da Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920, skete det efter næsten seks årtier med konflikter og tovtrækkerier mellem Danmark og Preussen, det senere Tyskland. På begge sider af grænsen var klasseværelset en central spiller, når det gjaldt udformningen af fremtidens borgere. Og det fokus fortsatte op igennem 1900-tallet. En ny digital udstilling ser nærmere på de anskuelsestavler lærerne præsenterede eleverne for, den litteratur, der var med til at forme elevernes fædrelandsforståelse og den nationale fædrelandshistorie, der skulle sikre de kommende generationers tilknytning til Danmark. Men det var på bekostning af danske og tyske mindretalskulturer på begge sider af grænsen. En fremgangsmåde, der stadig ses i den danske skole i dag.
Kampen om de unge
Efter nederlaget til Preussen i 1864, måtte man tænke om i Danmark. Landet var blevet mindre, mere ubetydeligt, og måske i fare for helt at forsvinde. Man måtte se indad. I den digitale udstilling ’Hvor går grænsen?’ får vi et indblik i hvordan anskuelsesbilleder, litteratur og sprog blev brugt i undervisningen, for at give skoleeleverne en naturlig tilknytning til deres fædreland og forberede dem på at deltage i kampen for nationens overlevelse. Anskuelsesbilleder var illustrationer, der hang i skolestuen og illustrerede flora, fauna, historie, religion og andre fagområder. I de danske skoler fokuserede lærerne på at give de kommende generationer forståelse for det danske sprog, indsigt i den særlige danske kultur og viden om fædrelandshistorien, så de kunne støtte op om landets fortsatte eksistens. De danske elever blev præsenteret for anskuelsesbilleder af Danmarks oldtid, de barske vikinger, den nordiske mytologi og Danmarks historie. Fokus var på de opbyggelige fortællinger om slag, der blev vundet, fjender, der blev nedkæmpet og en stærk nation, der altid klarede sig, trods modstand. Den samme fortælling fandt sted syd for grænsen med omvendt fortegn.
Kulturkonflikt
Den heftige kulturkamp i skolen skete på bekostning af de mange skoleelever, der enten var en del af det danske mindretal syd for grænsen eller det tyske mindretal nord for grænsen. Det var en gammel sprogkonflikt med rødder langt tilbage i historien. Inden nederlaget i 1864 tvang den danske stat de tysksindede skolebørn ind i en dansk skolekultur i hertugdømmerne. Det var igennem børn og unge man skulle sikre nationens fremtid og de, der ikke havde danske rødder, søgte man at påvirke og assimilere i samfundet. En ikke uproblematisk tilgang, der skabte konflikter på kryds og tværs af kulturer, sprog og fysiske grænser
Historiker og professor Ning de Coninck-Smith, fra DPU på Aarhus Universitet, sidder med i projektgruppen Skolehistorie, som står bag udstillingen. Hun finder emnet yderst relevant, ikke mindst i forbindelse med 100-året for Genforeningen:
”Genforeningen har haft stor betydning for vores selvforståelse og det vrimler med spændende fortællinger. Skolens rolle i årene omkring Genforeningen er virkelig vigtig – men den hører vi ikke så meget om. Det har vi nu forsøgt at råde bod på”.
FAKTA
Udstillingen Hvor går grænserne? er produceret af Skolehistorie i et samarbejde med Aarhus Universitet.
(Teksten er en pressemeddelelse fra Skolehistorie)
