Af Sovjetunionens sammenbrud var det 20. århundredes største geopolitiske katastrofe, har Vladimir Putin hævdet. Selvom man ikke deler hans syn på begivenheden som (udelukkende) en katastrofe, kan man ikke komme uden om, at den havde enorme konsekvenser – ikke bare for resten af verden og for de folkeslag, der havde været underlagt det russisk-sovjetiske imperium, men også for russerne selv.
Ikke mindst konflikterne om Krim og de østlige Ukraine har selvfølgelig sat fokus på, hvad Sovjetunionens efterfølgerstat, Rusland, er for en størrelse. Putins Rusland er efterhånden blevet et forbillede for autoritære, national-konservative kræfter også i Vesteuropa, og selvom Rusland er en svækket stat, kandets indflydelse på ”det nære udland” jo ikke afskrives. Netop forholdet mellem Rusland og dets ”nære udland” er temaet for Mette Skaks artikel. Ifølge Mette Skak har hverken den russiske elite eller befolkningen for alvor lagt den kolde krigs logik bag sig. Rusland fungerer som en kontrarevolutionær stormagt, som altid ser fremmede staters indblanding bag opstande og revolutioner i nabolandene. Rusland føler sig truet af mere fremgangsrige samfundsmodeller. Ikke bare Vesten/EU udøver farlig tiltrækning. Også Kinas geopolitiske fremgang ses som en trussel. Derfor bliver Rusland nød til at markere, at det ikke er uden omkostninger for nabolandene at vende sig bort fra Rusland.
Artikler
| Mette Skak: Rusland og dets ’nære udland’ | 10 |
| Søren Riishøj: Rusland: fra plan til marked – og kold krig | 16 |
| Jens Jørgen Nielsen: Rusland mellem Fukuyama og Huntington | 22 |
| Torben Heuer: Historisk bevidst(løs)hed | 30 |
| Annika Hvithamar: Idealet om Symfonia: den russisk-ortodokse kirke og den russiske stat | 39 |
Søren Riishøjs artikel handler om de økonomiske konsekvenser af Sovjetunionens sammenbrud og overgangen fra plan- til markedsøkonomi. Man kommer ikke uden om, at disse konsekvenser, i hvert fald i første omgang, var katastrofale. Chokterapien fik nok afviklet planøkonomien, men ikke sat en fungerende markedsøkonomi i stedet. Privatiseringen skete under vilkår, der gjorde det muligt for nogle få oligarker at tilegne sig enorme formuer på den almindelige befolknings bekostning. Den russiske kapitalismes svaghed blev udstillet ved den økonomiske nedsmeltning i 1998. Selvom de første år efter Putins magtovertagelse var præget af økonomisk fremgang, hvilede denne stadig på et skrøbeligt grundlag. Medvedjevs forsøg på at modernisere Ruslands økonomi blev aldrig rigtigt til noget, og kombinationen af finanskrise, faldende oliepriser og vestlige, økonomiske sanktioner rammer nu Rusland benhårdt.
I starten af 1990’erne var Rusland ifølge Jens Jørgen Nielsen præget af ”en euforisk, næsten forelsket holdning til alt vestligt”
Jens Jørgen Nielsens syn på Putins Rusland adskiller sig noget fra de fleste andre vestlige iagttageres. I starten af 1990’erne var Rusland ifølge Jens Jørgen Nielsen præget af ”en euforisk, næsten forelsket holdning til alt vestligt”. Under Putin har Rusland i højere grad forsøgt at finde sin egen model, og har bl.a. erkendt, at Rusland har legitime sikkerhedsinteresser, som ikke nødvendigvis stemmer overens med vestens. Jens Jørgen Nielsen giver i høj grad vesten skylden for det forværrede forhold mellem Rusland og vesten de senere år. Vesten har brudt en række løfter fra den kolde krigs sidste år – bl.a. om at afstå fra yderligere udvidelser af NATO mod øst. Jeltsins forsøg på at gøre Rusland til et liberalt demokrati i vestlig forstand slog fejl. Putins bestræbelser går ud på at udvikle Rusland på egne præmisser, hvilket ifølge Jens Jørgen Nielsen grundlæggende er positivt.
Torben Heuer har i flere omgange været dansk lektor i Skt. Petersborg. Her satte han bl.a. de studerende til at tale med deres forældre og bedsteforældre om, hvordan de opfattede Stalintiden. Med det som udgangspunkt beskriver Torben Heuer forskellige erindringspolitiske kampe, som har udspillet sig i Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud. F.eks. beskriver han foreningen MEMORIALs kamp for at undgå, at stalinismens forbrydelser forsvinder i glemslen. Artiklen kommer også ind på de mere pluralistisk orienterede lærebøger til historieundervisningen, der begyndte at udkomme i 1990’erne, og på det projekt om udarbejdelse af en ny, opbyggelig enhedshistorie, som det russiske undervisningsministerium har sat søen.
St Basils Katedral og gerningsstedet for Nemtsovs mord.
Annika Hvithamar skriver om det tætte forhold mellem kirke og stat i den russiske historie og forklarer hvorfor et tæt forhold til staten er karakteristisk for ortodoks kristendom. Det er karakteristisk, at den russisk-ortodokse kirke i den post-sovjetiske periode så hurtigt har formået at genvinde sin position som kirken for det russiske folk. Desuden har kirken gennem tætte forbindelser til den politiske elite formået at opnå stor indflydelse i det russiske samfund. Her spiller præsident Putins symbolske brug af og personlige forhold til den russisk-ortodokse kirke en særlig rolle. Annika Hvithamar sammenligner også russernes forhold til den ortodokse kirke med danskernes forhold til folkekirken og kommer med en for mange nok noget overraskende konklusion.
Udenfor temaet skriver Andreas Lieberoth og Peter Brunbech fra Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling om et nyt — frit tilgængeligt — didaktisk værktøj til historieundervisningen: Dilemmaspillet 9. april 1940, som er et interaktivt spil, der præsenterer eleverne for kontrafaktisk historie og lader dem eksperimentere med at være i Staunings sted de afgørende timer 8.–9. april 1940, da Tyskland invaderer Danmark. Spillet giver på en nem og enkel måde elever og lærere mulighed for at prøve kræfter med den vanskelige disciplin, som kontrafaktisk historie unægteligt er. Trods sin enkelhed er spillet nuanceret og solidt baseret på historiske fakta.
Desuden er der korte præsentationer om undervisningsmateriale om dels Afrikansk migration samt et nyt evalueringsværktøj til skriftligt arbejde.
(Materiale forbeholdt foreningens medlemmer — log ind for at se det)Billedcredit: Taget den 28/2 2015 af Jay, under CC-licens
Forfatter(e)
Formand for foreningen fra 2013–17
Tak til Torben Heuer for en spændende artikel om russisk historieskrivning. Kunne man ikke samle 4–5 sider med eksempler, som eleverne kunne arbejde med?
Torben Heuer har faktisk sendt os et par eksempler til fri afbenyttelse — se her:
https://historielaerer.dk/fora/emne/russisk-historiebrug/