Af Til høring over udkast til bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser og udkast til gymnasiale læreplaner
Vi vil i vores høringssvar koncentrere os om seks forhold:
- Fordybelsestid til historie (stx)
- Prøveformen i historie A (stx) og historie B (hfe)
- Adgang til internettet i forberedelsestiden.
- Sikring af faglig fordybelse (stx)
- Fastholdelse af historiebrug som centralt element i fagets identitet
- Historie A som overbygningsvalgfag til historie B (hf)
Fordybelsestid til historie (stx)
Ifølge den ny lov om de gymnasiale uddannelser skal elevernes digitale dannelse styrkes, og ”Eleverne skal bl.a. lære at søge information og udøve kildekritik, at lave selvstændige, digitale produktioner og at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge” (bemærkningerne til §29). Historiefaget kommer formentlig til at bære en væsentlig del af denne opgave. Opgaven bliver ikke mindre væsentlig i en tid, hvor eleverne i stigende grad bombarderes med ”fake news”, og hvor vi ifølge mange debattører bevæger os mod et postfaktuelt samfund. Et styrket historiefag vil være meget velegnet til at løfte denne opgave, men det bliver meget vanskeligt inden for vores særdeles begrænsede undervisningstid og uden fordybelsestid.
Vi anbefaler derfor, at der fra centralt hold tilføres fordybelsestid til historie A (stx).
Prøveformen i historie A (stx) og historie B (hfe)
Ifølge høringsbrevet opfordres høringsparterne til særligt at overveje, hvilke fag det vil være hensigtsmæssigt at fastholde 24-timers prøver i. Det fremgår af bemærkningerne til §52 i lov om de gymnasiale uddannelser, at antallet af 24-timers prøver skal begrænses, men at ”24-timers prøver skal bevares, hvor de er fagligt velbegrundede”. Vi mener, at 24-timers prøven er særdeles fagligt velbegrundet i historiefaget, såvel i historie A (stx) og historie B (hfe). Det er også den prøveform, der blev anbefalet i de oprindelige læreplansudkast, og som fik massiv tilslutning på FiP-dialogmøderne i december.
Eksamensformen bygger på, at eleverne selv skal formulere historiske problemstillinger og selvstændigt bearbejde forskelligartet historisk materiale. Således er den særdeles velegnet til at teste opfyldelsen af de faglige mål for faget, specielt de centrale faglige mål om, at eleverne skal kunne “formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid” og “bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien”. Eksamensformen styrker således i høj grad den demokratiske dannelse (jf. lovens almindelige bemærkninger 2.1.1.2.).
I de ny læreplansudkast foreslås en eksamensform, hvor eleverne/kursisterne med en forberedelsestid på 90 minutter skal opstille og besvare 2–3 problemstillinger på grundlag af et materiale på 3–5 normalsider (HI A/stx) eller 3–4 sider (HI B/hfe). Da definitionen på en normalside er ændret fra de gamle til de ny læreplaner svarer f.eks. 5 ”nye sider” til 8,9 ”gamle sider”.
De nye materialesæt skal altså være lidt over halvt så store som de gamle. For mange, især læsesvage, elever vil en stor del af forberedelsestiden gå med at læse, og forsøge at forstå materialet. Muligheden for reelt at arbejde problemorienteret vil være særdeles begrænset, og afprøvningen af opfyldelsen af de faglige mål kun overfladisk.
24-timers prøven bliver ofte beskyldt for at øge de sociale forskelle, fordi eleverne fra akademiske hjem kan trække på et relevant netværk. De undersøgelser, der er lavet, tyder ikke på dette. Tværtimod kunne man frygte, at prøven med kort forberedelsestid, vil stille de svage elever ringere.
Hvis historiefaget skal have en prøveform, der giver mulighed for at arbejde problemorienteret og ikke blot reproducerende, og dermed reelt afprøve opfyldelsen af de faglige mål, så skal 24-timers-prøven fastholdes.
En anden indvending mod 24-timers prøven er, at eksamensgrundlaget er for snævert (kun ét forløb), og at det dermed ikke nødvendiggør eksamenslæsning ud over de 24 timer. Dette kunne imødegås ved at indføre et krav om, at eksaminator under eksaminationen skal bede om perspektivering til mindst ét andet forløb.
Vi anbefaler derfor, at 24-timers prøven fastholdes i historie A (stx) og historie B (hfe)
Adgang til internettet i forberedelsestiden
Hvis ikke 24-timers prøven fastholdes, bør der være mulighed for adgang til internettet i forberedelsestiden. Det gælder såvel historie A (stx), historie B (hfe) som den enkeltfaglige prøve i ks.
Adgang til internet rummer selvfølgelig mulighed for snyd, men det må imødegås med passende foranstaltninger. Hvis eksamen skal afspejle den daglige undervisning, og elevernes digitale kompetencer skal testes, så giver det ingen mening at afskære adgang til internettet i forberedelsestiden.
Vi anbefaler derfor, at der ved prøver med forberedelsestid i historie gives mulighed for adgang til internet i forberedelsestiden.
Sikring af faglig fordybelse
I læreplanen for historie B (hfe) indgår følgende formulering i beskrivelsen af de didaktiske principper: ”Undervisningen skal tilrettelægges så forskellige aspekter af historisk og kulturel forandring belyses, herunder betydningen af politiske forhold, økonomiske forhold, teknologi, social differentiering, mentalitet og køn”. En tilsvarende formulering findes ikke i læreplanen for historie A (stx). Det virker som om de faglige krav til historie på B‑niveau er større end historie på A‑niveau.
Et vigtigt mål for gymnasiereformerne er at styrke fagligheden. Inddragelse af historiefagets mange aspekter bidrager i høj grad til dette, men det skal åbenbart kun komme B‑niveauet til gode.
I anbefalingerne fra den tværfaglige læreplansgruppe står, at ”afsnittene om didaktiske principper og arbejdsformer i læreplanerne for dansk og historie bør udformes, så de ikke bliver for styrende”. Det er formentlig baggrunden for fjernelse af førnævnte formulering i historie A‑læreplanen. I betragtning af, at beskrivelsen af kernestoffet er ændret i de ny læreplaner, så detaljeringsgraden er væsentlig mindre, så er der ikke fare for, at de didaktiske principper bliver for styrende. Tværtimod sikrer formuleringen om historiefagets aspekter den faglige dybde og bredde.
Vi anbefaler derfor, at formuleringen om historiefagets forskellige aspekter genindsættes under didaktiske principper i læreplanen for historie A (stx).
Fastholdelse af historiebrug som centralt element i fagets identitet
I den tværfaglige læreplansgruppes anbefalinger står der om det oprindelige udkast til læreplan for historie A (stx): ”Der er for stor vægt på historiebrug. Det gælder således om at finde balancen mellem grundlæggende viden, kundskaber og historiebrug”. Vi er ikke enige i, at det oprindelige udkast manglede balance mellem disse størrelser.
Fra Historielærerforeningens side vil vi gerne understrege, at fokus på viden og kundskaber ikke i sig selv befordrer elevernes evne til at forholde sig kritisk og problematiserende til brug af fortid,ligesom et sådant fokus heller ikke fremmer deres evne til at udvikle sig til demokratisk dannede borgere.
Foreningens ønske om at opretholde det oprindelige fokus på historiebrug handler ikke om at nedtone historiefagets vidensdimension, som nogen ser ud til at tro. Tværtimod. Det handler netop om at fokusere på, at i faghistorie dannes viden gennem en særlig fortolkningsproces, og denne proces er ét eksempel på historiebrug. Historiebrug og viden står altså ikke i modsætning til hinanden!
Fagets fokus på historiebrug skal træne eleverne i at kunne skelne mellem faghistorikeres historiebrug og andre former for historiebrug, ikke fordi det ene er bedre end det andet, men fordi gymnasiet er studieforberedende og elever derfor skal rustes til kritisk og videnskabeligt korrekt at kunne konstruere underbygget viden, ligesom de skal trænes i at vurdere om det, der giver sig ud for at være underbygget viden om fortid, nu også reelt er det.
Vi anbefaler derfor, at ordlyden vedrørende fagets identitet og formål føres tilbage til ordlyden, som den var, i det oprindelige læreplansudspil.
Historie A som overbygningsvalgfag til historie B (hf)
Historie A er et oplagt valgfag til den nye faglige overbygning på HF.
Indholdet i en HF‑A bekendtgørelse skal, jf. traditionen for valgfag, bestå af det indhold der adskiller STX‑A bekendtgørelsen fra Hfe-Bekendtgørelsen/KS-bekendtgørelsen.
Det giver samlet set to væsentlige faglige mål at arbejde med, samt 3–4 delelementer i kernestoffet, hvis der tages udgangspunkt i HFe Historie B‑bekendtgørelsen.
Et sådant omfang vil være passende for et halvårligt overbygnings-forløb med de tildelte 50 timer. (Bilag 1, udkast til bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser, s. 20)
Det vil være et godt supplement til de øvrige “typiske” overbygningsfag som eksempelvis Matematik A, Engelsk A eller Tysk B, som hver især har et større timemæssigt omfang.
En løsning er at ændre kravet om forløb fra 8–15 til måske 3–5 forløb, når der er tale om en overbygning på 50 timer, og ikke som på STX 190 timer.
Bekendtgørelsesudkastet nævner som sagt allerede et løft fra B til A i historie, uden dog at specificere indholdet. Det er først og fremmest denne specificering og tydeliggørelse af muligheder for anvendelsen, vi ønsker et fokus på.
Hvis hensigten med afsnittet om løft fra B til A ikke er tænkt i denne sammenhæng, så vil en model med de 125 timer, som er givet til ordinære løft af B til A, give gode muligheder for at planlægge Historie B til A som både halvårligt og helårligt fag, her ville det give mening med eksempelvis 4–8 forløb. 125 timers-modellen vil åbne op for at placere faget på 2. år, fremfor på overbygningsforløbet.
Ud over muligheden for at bruge faget i overbygningen og den frihed det giver til skolernes ledelser, så har der i mange år været et udbredt ønske blandt HF-elever om at have muligheden for at bygge oven på både KS-pakken og enkeltfaglig Historie B. Særligt elever, der er stærke i de samfundsvidenskabelige fag, udtrykker et ønske om at kunne hæve niveauet til A.
Problemet ved blot at bruge STX-bekendtgørelsen for Historie A er kravet om 8–15 forløb som forudsætning for eksamen. Dette krav er helt rimeligt ved et 3‑årigt STX-forløb. Men når faget komprimeres til ét år, så er det uundgåeligt, at forløbene bliver for overfladiske og komprimerede — ikke mindst hvis der blot er 50 timer til at løfte faget fra B til A.
På baggrund af dette håber vi meget, at der vil kunne inkorporeres en mulighed for at udbyde Historie A som overbygningsfag til Historie B, med fokus på de elementer af STX-bekendtgørelsen for Historie A, som ikke er rummet af bekendtgørelsen for Historie B og KS. Derudover skal antallet af påkrævede forløb naturligvis modsvare den tildelte timepulje. Her kunne et umiddelbart fornuftigt perspektiv være 3–5 forløb på de tildelte 50 timer. Dermed er det ca. samme krav til forløb som et C‑niveaufag, som oftest har et omfang af 75 timer.
Opsummerende vil en mulighed for at kunne løfte Historie B til A være en lille tilføjelse i bekendtgørelsen, men den vil åbne op for større fleksibilitet i planlægning af skemaer — en åbning, der længe har været et ønske om blandt både elever, undervisere og ledelse. Umiddelbart er der ingen ulemper ved denne tilføjelse: Løftet fra B til A vil ikke have indvirkning på søgningen til gymnasiet, hvor faget er obligatorisk på A‑niveau, men det vil være et ekstra tilbud til de fagligt velfunderede hf’ere, der tager overbygningen for at komme på de videregående uddannelser, som er let at inkorporere.
Vi anbefaler derfor, at der gives mulighed for Historie A som overbygningsvalgfag til historie B på hf.
Bestyrelsen
Forfatter(e)
Formand for foreningen fra 2013–17
