Temaet for dette nummer af Noter ”Fortid og fortælling” lægger op til didaktiske overvejelser over, hvilken rolle fortællingen kan/må/skal have, når man som historiker underviser i historie. Diskussionen om historieskrivningen som litterær genre er ikke ny. Introduktionen af postmodernistisk teori fra 1970’erne og frem satte historievidenskaben på prøve. Hvis etablering af viden blotvar en konstruktion – blev historiefremstillingen da blot til fiktion? Debatten med udgangspunkt i forskellige erkendelsesteoretiske positioner rasede op gennem 1990’erne i historikerkredse og endte vel i for sig i en pragmatisk ”løsning”, som de fleste danske historikere er bevidste om: Historie er både kendsgerninger og konstruktion. Denne […]
Hvorfor den aktuelle interesse for 1864? Hvorfor samles vi om at mindes et af Danmarkshistoriens største nederlag? Efter nederlaget i 1864 blev Danmark en af Europas mest harmoniserede nationalstater. I løbet af 50 år fra 1814 til 1864 forsvandt store befolkningsdele med et andet sprog ud af riget. I næsten 150 år har det danske samfund ikke i nævneværdigt omfang oplevet modsætninger af national karakter. Kan den aktuelle interesse hænge sammen med, at denne nationalt ‑harmoniskestat i disse år er under pres fra fremmede kulturer? Nederlaget i 1864 udløste en af krigstraumer præget kulturtilstand, som gennemsyrede det danske samfund i […]