Af 
Den foreliggende bog er Thiedeckes sidste i serien om skæbnestunder i Danmarkshistorien. Skæbnestund lyder ærefrygtindgydende, men betyder i virkeligheden blot ”vigtigt, afgørende øjeblik” ifølge Den Danske Ordbog. Som sådan kan det måske være en anden indgang til begrebet ”brud”, som vi godt kan lide at bruge i historieundervisningen. Og hvor langt varer dette ”øjeblik”? Thiedecke fører historien helt op til i dag, hvilket jeg personligt godt kan lide, selvom risikoen er, at noget kan gå i en helt anden retning. Forfatteren nævner selv ”Grønlandskrisen 2025”, som en skæbnestund, der er uafsluttet. Det gør kun afsnittet mere interessant, og der er væsentlige kildebidrag, som jeg selv vil bruge i uddrag i forbindelse med et globaliseringsemne.
Generelt må man nok sige om kilderne i bogen, at mange af dem er meget lange. Det stiller desværre efterhånden ret store krav til elevens udholdenhed og formåen. Tiden synes mere at være til bøger, som dem vi kender fra ”På sporet af” serien. Og det gælder faktisk ikke kun de læsesvage. I en ideel verden ville man jo gerne have, at eleverne satte sig ned og læste hele den lange kilde, men læreren må afgøre, hvad klassen kan kapere.
De øvrige skæbnestunder i bogen tenderer også mod den politiske historie og inkluderer Kanslergadeforliget, Danmarks besættelse, Samarbejdspolitikkens sammenbrud, Den københavnske folkestrejke (selvom den ikke umiddelbart betitles skæbnestund i indholdsfortegnelsen), Befrielsen, Danmark i Nato, Danmark i EF og altså til sidst Grønlandskrisen.
Kunne man forestille sig andre skæbnestunder? Det vil være op til læreren og eleverne at komme på noget. Der er ikke nogen introduktion, i hvert fald i dette bind, til hvordan man kan og skal opfatte begrebet, men kunne man tale om kulturelle, sociale, teknologiske skæbnestunder?
Bogen består af introducerende brødtekst til de enkelte afsnit efterfulgt af et antal kilder. Materialet er ikke derudover bearbejdet med for eksempel spørgsmål til teksten eller andre elevaktiverende opgaver.
Styrken i bogen er den vægt, der lægges på diskussion og debat, altså synspunktsmateriale, f.eks. om Kanslergadeforliget og myterne om det. Her fik jeg selv for noget tid siden er forfærdeligt svar fra ChatGPT, der vist nærmest tog fejl af Danmark og Tyskland!
Relevant synspunktsmateriale kan findes i flere afsnit, og det kunne i forbindelse med skrivning af større opgaver være med til at løfte elevens niveau i den diskuterende del.
Troels Peter Grøn
Forfatter(e)
