Hvad er historielaerer.dk?
Historielærer.dk er et website bygget til historielærerforeningen for gymnasiet og HF af Lars Henriksen. Foreningen betaler for hosting hos WP Engine og software. Langt det meste af siden er dog lavet med gratis Open Source software, fx WordPress og Buddypress.
Hvad er formålet med historielaerer.dk?
Kort sagt: At lave en social og faglig platform for videndeling, hvor brugerne ikke betaler med deres persondata og hvor vi lærere selv kan bestemme opbygningen. Et socialt og fagligt netværk ejet og kontrolleret af historielærere.
Hvorfor lavede I historielaerer.dk?
EMU’en er et godt offentligt videndelingssted, men det er kun 1‑vejs-kommunikation, og det var ved at blive udkonkurreret af Facebook, som var/er godt i gang med at monopolisere internettet. Selv fagkonsulenter og statsministeren hjælper et privat firma med at høste brugernes data, når de kommunikerer på den platform, og det synes jeg er bekymrende. Ville vi finde os i, at et privat firma havde et tilsvarende monopol på vores fysiske infrastruktur, og vi skulle aflevere vores besøgshistorik til dem, når vi kørte på villavejene? Er det rimeligt at lærerne skal aflevere deres data til Facebook for at blive opdateret om deres fag?
Hvordan logger man ind?
Du skal selv oprette en brugerkonto, også selvom du allerede er medlem af foreningen. På den måde kan du selv bestemme, hvilken mailadresse, du vil bruge sammen med historielaerer.dk. Når du har bekræftet din mailadresse, kan du logge ind.
Lige efter persondataloven trådte i kraft fjernede jeg muligheden for login med sociale medier.
/LH