Af 
Det er interessant og relevant at høre stemmerne fra dem, som ikke ofte kommer til orde i den traditionelle historiefortælling, som titlen på bogen ”Stemmer fra Antikken” lover. Som historielærer er jeg altid på udkig efter velegnede kilder til både forløb og til eksamensspørgsmål om de nok velkendte historier om Det Gamle Grækenland eller Antikkens samfund. Forfatteren er Thomas Ammitzbøll Thomsen, der er forskningsprofessor ved Nationalmuseet indenfor det klassiske og hellenistiske Grækenlands historie med særlig fokus på bystatens sociale og politiske historie, så det kan vel tænkes, at han i bogen har inkluderet nogle kilder, som jeg måske ikke allerede kender. Det er i øvrigt hans første bog på dansk.
Det er utvivlsomt sandt, at vores viden om antikkens Grækenland i høj grad er baseret på frie mænds tanker, arkitektur og kunst, og bogens formål er da at give slaver, kvinder, fattige og fremmede lov til (endelig) at tale gennem 34 vidnesbyrd og seks dybdegående kapitler, som vil give en ny og ufortalt historie om antikkens grækere. Bogen indeholder således ikke desto mindre end syv (!) tematiske kapitler. ”Monumenter og fragmenter”, ”Den antikke græske verden”, ”Bydyr”, ”Grækernes slaver”, ”Ved væven”, ”En verden i bevægelse”, ”Vreden og gudinden”. Kapitlerne indeholder desuden flere korte kilder, som ikke er talt med i de lovede 34 vidnesbyrd.
Hver af de syv kapitler har mellem fem til seks vidnesbyrd under sig, men disse vidnesbyrd listet nedenfor hvert kapitel i numerisk orden hænger ikke tematisk sammen med deres kapitel. Det forvirrede mig meget i begyndelsen, men det er resultatet af forfatterens bevidste valg. ”De stemmer, der er samlet i denne bog, ligger hulter til bulter, som de kuriøse fund man kan gøre i en kludekræmmers butik”, og ”læseren opfordres til at finde sin egen sti igennem og gå på opdagelse”. Bogen er med andre ord en samling af fragmenter fra antikken. Kildematerialet varierer også meget fra f.eks. indskrifter på gravsteler, ostraka, motiver på keramik til blyindskrifter og papyrusfragmenter.
Jeg har kigget nærmere på kapitlet ”Grækernes slaver”, der indeholder en fin introduktion til det antikke slaveri som institution og vanskeligheder ved det fra antikken overleverede kildemateriale, der næsten altid er skrevet af slaveejerne. Kapitlet indeholder nogle korte indskrifter fra Delfis mure angående en kvinde ved navn Eisias’ egen frigivelse, og senere Eisias’ egen frigivelse af en slave med visse vidtrækkende betingelser. Vidnesbyrdene fremstår som regel med brun skrift og er indrykket på siden, der er desuden et fotografi, der måske også viser den konkrete støttemur i Delfi, hvorpå indskrifterne befinder sig. Det er nogle spændende vidnesbyrd, som jeg gerne vil give mine elever, dog ville jeg ”klippe” vidnesbyrdene ud, for forklaringerne omkring dem nok er for svære for dem at forstå. Men selv uden forklaringerne siger vidnesbyrdene meget om samtidens syn på slaveri. Under dette kapitel er der kun to til tre andre vidnesbyrd, der relaterer sig til temaet om slaveri f.eks. er nr. 20 ”Kend dig selv” et interessant uddrag fra en selvbiografi, der er skrevet af en eks-slave, om hans sørgelige opvækst, indtil han blev købt og efterfølgende gjort til sin ejers arving(!). Desværre medfølger der intet fotografi af kilden. De andre vidnesbyrd om slaveri må man ifølge bogens ånd således gå på opdagelse efter at finde under de andre kapitler. Her kan jeg f.eks. fremhæve nr. 26’ s ”Langtidsflugtplaner”, der indeholder et ønske om frigivelse indskrevet på en blyplade fra Dodona, der er desværre intet fotografi af kilden, og nr. 25 ”Det bliver værre og værre”, skrevet på en blyplade, hvor en slave jamrer over de tilsyneladende elendige arbejdsforhold på en læreplads. Kilden fremgår desuden fint af et fotografi nederst på siden.
Kvindekapitlet ”Ved væven” indeholder syv vidnesbyrd, der introducerer os til kvinders generelle livsvilkår. Især de første tre vidnesbyrd i form af et gravdigt, en gravindskrift og en sten sat ved en ejendom uden for Athen ca. 303 f.v.t og kommentarerne til dem fungerer fint. Dog savner jeg ligesom ved kapitlet om slaveri et større overblik over det tilgængelige kildemateriale, der ligesom med slaverne, er udfordret af, at langt de fleste kilder ikke er skrevet af kvinderne selv men f.eks. af deres fædre eller ægtemænd. Og det gør en stor forskel. Et eksempel herpå er nr. 4, en indskrift på en cylindrisk gravsten, hvor en kvinde defineres af hendes far og ægtemands navne og status, der er desuden et ledsagende fotografi, hvor de græske bogstaver endda kan læses, så det er meget vellykket. Der er også flere vidnesbyrd om kvinder i kapitlet ”Vreden og gudinden”, der indeholder otte bønner på blytavler til gudinden Demeter fra Knidos. Disse bønner er nemlig skrevet af kvinder, men disse bønner er desuden svære at bruge til ret meget ud over, at de giver indblik i, hvad vrede eller forurettede kvinder beklager sig over til gudinden.
Overordnet fungerer bogen bedst der, hvor vidnesbyrdene fremstår som en samlet tekst og ikke brudstykkevist, og når et fotografi af vidnesbyrdet ledsager teksten, hvilket altid giver en følelse af autenticitet. Der er derudover også flere kort bagerst, der fint viser, hvorfra vidnesbyrdene stammer fra. Bogen er spændende at læse, og jeg forbavses over det varierende kildemateriale, som bogen indeholder. Jeg vil anbefale at købe et eksemplar til biblioteket og få bogen læst selv, og de korte vidnesbyrd kan også give elever i undervisningssituationer et spændende indblik i både slaveri og kvinders livsvilkår i antikkens verden.
Forfatter(e)
