Vin­de­re af kon­kur­ren­cen 2018

Søn­dag den 11/3 blev vin­der­ne af histo­rie­kon­kur­ren­cen 2018 offent­lig­gjort. Her brin­ger vi de tre dom­me­res begrun­del­ser for prisuddeling:

Num­mer 1: ”Her­fra min ver­den går” af Jakob Johan­nes Heyn, Nykø­bing Katedralskole

Præmieoverrækkelse
Thor­kild Kjær­gaard over­ræk­ker 1. præ­mi­en til Jakob Johan­nes Heyns fra Nykø­bing Kated­ralsko­le. Foto: Las­se Taa­gaard Jensen

Jakob Johan­nes Heyns beret­ning om sin fami­lie stræk­ker sig fra 1659 til 2017. Den begyn­der ved hans 7 x tipol­de­mo­ders grav på Møn en kold decem­ber­dag 1659 og slut­ter med for­fat­te­ren selv ved arbejds­bor­det decem­ber 2017, 358 år sene­re. I mel­lem­ti­den er vi gen­nem en ræk­ke nedslag i mere end 350 års fami­lie­hi­sto­rie ble­vet præ­sen­te­ret for det forun­der­li­ge sam­spil mel­lem skæb­ne og til­fæl­dig­hed, mel­lem sam­fund og indi­vid, som bærer slæg­ten – i det­te til­fæl­de en Øster­sø-slægt med cen­trum på de dan­ske syd­hav­sø­er, men med udlø­be­re til Sve­ri­ge, Nordtys­kland og Hol­sten – hen over tidens oprør­te hav.

Vi er ikke i tvivl om, at den­ne besva­rel­se, der – for­u­den over­blik og histo­risk fore­stil­lings- og frem­stil­lings­ev­ne – også demon­stre­rer for­bløf­fen­de kend­skab til såvel den histo­ri­ske fag­lit­te­ra­tur som til, hvad der fin­des i arki­ver­ne, fortje­ner at bli­ve beløn­net med før­ste­pri­sen i Gym­na­si­er­nes histo­rie­kon­kur­ren­ce 2017/2018.

Num­mer 2: Der­for vil jeg være selvmordsbomber

På bag­grund af en viden­de og velaf­ba­lan­ce­ret real­hi­sto­risk frem­stil­ling af især den mili­tan­te isla­mi­sti­ske histo­rie helt til­ba­ge til Pro­fe­tens tid sæt­ter Anni­ka Røn­ne Sch­midt fra Vestjysk Gym­na­si­um Tarm sig i den fik­ti­ve 11-åri­ge dreng You­sefs sted.

You­sef er søn af en frem­træ­den­de og højt respek­te­ret IS-kri­ger, som – blandt andet med sin egen fars mar­tyr­død som eksem­pel – belæ­rer den lil­le dreng om, hvil­ke ofre det for­drer at føl­ge Alla­hs bud og bekæm­pe de van­tro, som tru­er med at øde­læg­ge ver­den. You­sefs høje­ste ønske bli­ver at leve op til sin far og far­far ved at vie sit liv til islams sag. Den måde han fore­stil­ler sig at kun­ne gøre det er ved at bli­ve selvmordsbomber.

Med empa­ti og for­stå­el­se for den lil­le ara­bi­ske drengs tan­ke­ver­den – og med suveræn beher­skel­se af det van­ske­li­ge spring frem og til­ba­ge mel­lem fik­tion og vir­ke­lig­hed – lyk­kes det Anni­ka Røn­ne Sch­midt at teg­ne et smukt og vel­lyk­ket, men også dybt foru­ro­li­gen­de portræt at en vel­be­ga­vet og ide­a­li­stisk dreng, som, midt i dagens kao­ti­ske Mel­le­mø­sten, ger­ne vil gøre sin fami­lie ære. På et mere gene­ra­li­se­ret niveau demon­stre­rer for­fat­te­ren det inti­me og alt for ofte over­se­te sam­spil mel­lem histo­ri­e­be­vidst­hed og frem­tidsi­de­a­ler. Et fortræf­fe­ligt arbej­de, som vi ikke har været i tvivl om fortje­ner at bli­ve beløn­net med andenprisen.

Num­mer 3: ”Den ame­ri­kan­ske førstefamilie”

Vindere
Fra ven­stre ses Thor­kild Kjær­gaard (for­mand for dom­mer­ko­mi­te­en), Jakob Johan­nes Heyns, Anton Lyk­ke­toft, Robert Dun­ker Peder­sen og Mads Laurit­sen , Win­nie Færk (Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen) Foto: Las­se Taa­gaard Jensen

Ved hjælp af en ræk­ke dyg­tigt sam­men­stil­le­de film­klip fra åre­ne 1935 til 1990 demon­stre­rer Anton Lyk­ke­toft, Robert Dun­ker Peder­sen og Mads Laurit­sen fra Rysenste­en Gym­na­si­um på over­be­vi­sen­de måde den gen­si­di­ge spej­ling mel­lem den ame­ri­kan­ske præ­si­dent­fa­mi­lie (”første­fa­mi­lie”) og skif­ten­de fami­liei­de­a­ler i USA fra Franklin D. og Ele­a­nor Roo­se­velts tid i 1930erne over den iko­ni­ske Ken­ne­dy-fami­lie i 1960erne til Nan­cy og Ronald Rea­gans tid i Det Hvi­de Hus i 1980erne. Et modent og ele­gant arbej­de, som vil kun­ne vises i fjern­sy­net uden at fal­de igennem.

THOMAS OLDRUP, CHRISTIAN VOLLMOND, THORKILD KJÆRGAARD (fmd)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *