Jeg har modtaget nedenstående fra Jonathan Harmat, JIC:
Til rette vedkommende,
Jeg skriver for at gøre jer opmærksomme på vores gratis undervisningstilbud i Jødisk Informationscenter.
Kort fortalt er jeg projektleder i Jødisk Informationscenter, der blev oprettet i kølvandet på terrorangrebet på Københavns Synagoge i 2015. Vores grundlæggende opgave er at nedbryde fordomme og antisemitisme ved at informere om og undervise i jødedom, jødisk historie og jødisk liv.
Vi er en del af ‘Skoletjenesten’, hvor vi har fire undervisningstilbud – “De danske jøder gennem tiderne”, “Flugt og forfølgelse”, “Jødedom – religion og ritualer”, “Dansk jøde i dag. Alle vores undervisningstilbud er gratis for skoleklasser i Københavns Kommune og finder sted bag Synagogen i Krystalgade. I kan se tilbuddene her https://www.joediskinfo.dk/
Det er også muligt at for jer at booke en jøde til at komme ud på jeres skole til større grupper. Vores undervisere vil fortælle deres historier og svare på spørgsmål – og måske udfordre fordomme? Ideen med dette tilbud er at sætte ansigt på de danske jøder, og mange af vores undervisere, der kommer ud, har selv været flygtninge under anden verdenskrig. Tilbuddet er særligt interessant i år, da det er 75 året for de danske jøders flugt til Sverige. Læs om tilbuddet her https://www.joediskinfo.
Vi mener, at en debat bliver mere nuanceret, når dem, vi taler om, også deltager i samtalerne. Vi har derfor et dialogtilbud kaldt “De nye stemmer” som består af 22 unge muslimer og jøder i alderen 16–20, der tager ud på skoler og laver workshops. Ideen er at bidrage til at fremme gensidig forståelse og få gang i dialogen om diskrimination blandt københavnske unge for derigennem at nuancere forskellige forestillinger som jøder, muslimer og andre danskere måtte have om hinanden. Læs om tilbuddet her https://www.joediskinfo.
Desuden har vi en hjemmeside, hvor vi sætter ansigt på de danske jøder. Hjemmesiden indeholder lærermateriale, artikler, kilder, videoer, som alle kan brunges i undervisningen. Det er muligt for elever at stiller praktiserende jøder spørgsmål ([https://www.joediskinfo.dk)
Jeg håber, at I vil dele informationen blandt jeres lærere.
De bedste hilsner,
Jonathan Harmat , Jødisk Informationscenter
Informationen er hermed delt.
Forfatter(e)
Formand for foreningen 2017–19 | Pedel på historielaerer.dk
Underviser på Herning Gymnasium