Noter #238: Undervisning i svære emner

I dette nummer af Noter er det målet, at du bliver introduceret til, hvordan man kan undervise i ’Holocaust og andre folkedrab’ og forberedt til generalforsamlingskurset i november. Et kursus som fokuserer på ’Undervisning i svære emner’. Baggrunden for temaet er tilføjelsen ’Holocaust og andre folkedrab’ til læreplanens kernestofområde, som blev tilføjet sidste år. Man kan finde mere inspiration til dette tema på: www. aldrigmere.dk.

Temaartiklerne indeholder refleksioner over undervisning i svære emner med udgangspunkt i Holocaust og folkedrab. De indeholder bl.a. definitioner, perspektiver, konkrete øvelsesforslag samt berører de etiske overvejelser man som lærer kan opleve, når man underviser i svære emner som Holocaust og folkedrab.

’Hvad er folkedrab’ er skrevet af forfatterne til den nye undervisningsbog ’Vejen til folkedrab’ og placerer debatten om folkedrab i en international historisk kontekst, hvor baggrunden for begrebet præsenteres og afsluttes med spændende nedslag i begrebets aktuelle politiske historie.

I artiklen ’75 års historieskrivning om 2. verdenskrig’, skitserer Kirsten Lyllof de forløbne 75 års historieskrivning om anden verdenskrig frem til nu og giver et bud på tre aktuelle bøger med forskellige nye vinkler på, hvordan man kan forstå 2. verdenskrig. En bog undersøger hverdagslivet i Theresienstadt, en anden den polsk-ukrainske konflikt og den sidste, hvordan hollændere forsøgte at undgå hungersnød i besættelsens sidste år.

Hildegunn J. Johannesen har i sin ph.d. undersøgt hvordan elever fortolker kontroversielle emner. Hun viser hvordan eleverne både har svært ved at arbejde med f.eks. folkedrab, men samtidig også kan opnå faglige erkendelser, herunder kvalificere deres historiebevidsthed.

Katrine Vinther Scheibel præsenterer konkrete måder elever kan arbejde med svære emner på. Øvelsen kan blandt andet bruges, når eleverne skal introduceres til et emne som 2. verdenskrig eller Holocaust.

I artiklen ”Sensetive and controversial issues” præsenterer Ana Radakovic´ nogle foreløbige overvejelser omkring at undervise i svære og følsomme emner. Artiklen er til dels skrevet på baggrund af erfaringer fra EuroClio-projektet ”Learning history that is yet not history”, som primært tager udgangspunkt i historie og historieundervisningen i lande på Balkan og erfaringerne med krigene i 90’erne.

Det didaktiske hjørne byder på en analyse af gymnasieelevers opfattelse af historieundervisningen baseret på en undersøgelse fra efteråret 2022-foråret 2023. Undersøgelsen viser, hvordan der kan være tendenser til, at eleverne opfatter faget meget forskelligt, både i forhold til egne interesser, og hvorvidt de går i grundskole eller på en ungdomsuddannelse.

Peter Brodersens artikel “Oplevelse, anslag og forforståelse — Didaktisk dramaturgi i historieundervisningen”, gentrykkes pga. fejl i sidste nummer. Brodersen viser hvordan man som underviser kan anvende oplevelser som anslag til et forløb og derigennem øge elevernes indlevelse og nysgerrighed for den fortid, der undersøges. Med udgangspunkt i en undervisnings-case om 1. verdenskrig fremlægger Brodersen nogle konkrete didaktisk-dramaturgiske greb og fremhæver kvaliteterne ved at overføre det dramaturgiske anslag til sin undervisningspraksis.

God læselyst, Amalie Bonné og Niels Nøddebo Petersen

Temaartikler
Hvad er folkedrab? Af Solvej Berlau & Stine Thuge	6
75 års historieskrivning om 2. verdenskrig Af Kirsten Lylloff	12
Folkedrab og vanskelig viden i historieundervisningen Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen	18
Når jeg tænker på 2. verdenskrig, så tænker jeg på … Af Katrine V. Scheibel	24
Sensitive and controversial issues: Before, during, and after the lesson	29
Det Didaktiske Hjørne
Et fag der deler vandene! Af Niels N. Petersen, Morten Lassen & Christian Vollmond	38
Oplevelse, anslag og forforståelse — didaktisk dramaturgi i historieundervisningen (genoptryk) Af Pete Brodersen	42