Denne sommers agurketid har bl.a. været præget af en debat om revolutionsbegrebet med Enhedslisten i en ufrivillig hovedrolle. Det beslægtede begreb ”reformer” har gennem en længere periode ændret betydning. Hvor det tidligere blev forbundet med udbygning af velfærdsstaten, er dets konnotationer i dag stort set det modsatte. Sådanne ændringer af begrebernes betydning og kampene herom, siger noget væsentligt om vores samfunds udvikling — ”Historien” om man vil. De fleste er enige om, at formålet med historiefaget i gymnasieskolen er at kvalificere elevernes historiebevidsthed.
Hvad det så vil sige kan vi altid strides om. Når vi (og vores elever) skal forstå den samtid vi lever i og gøre os forestillinger om fremtiden er vi henvist til at gøre det gennem sproget. Men det sprog vi bruger bærer præg af fortiden, og bl.a. af diskursive kampe om begrebernes betydning. Begrebshistorien bygger på en forestilling om, at der eksisterer en række grundbegreber (f.eks. demokrati, folk, nation, frihed, arbejde, familie…), som vi bygger vores forståelse af verden på. Nogle har måske en sofistikeret indsigt i begreberne, mens andre anvender dem mere naivt, men de er mere eller mindre uomgængelige
i forståelsen af den moderne verden.
I dette nr. af Noter sætter vi fokus på begrebshistorien ud fra en betragtning om, at den ikke blot er en langhåret, akademisk modestrømning, men at beskæftigelse med begrebernes historie kan bidrage væsentligt til at kvalificere vores elevers historiebevidsthed.
Artikler
Jan Ifversen: Hvad er begrebshistorie? s. 10
Jeppe Nevers: Demokratibegrebets historie s. 18
Harald Gustafsson: Om stater nu och förr – särskilt Danmark under tidigmodern tid s. 28
Gert Sørensen: Findes Europa? Eller er Europa en latter værd? s.34
Anders Hassing: Hvad er demokrati? s. 39
Kildekvissen s. 44
Steen Larsen & Andreas Bjørn: Studieretningsturen går til Sarajevo s. 45
Erik Lund: To verdener – and never they shall meet? s. 48
Inger Lebech Kaagaard, Søren Stiller Kjærgaard & Lotte Schou: Proces- og produktskrivning i historie. s. 56