HISTORIEKONKURRENCENS FINALISTER 2019
Hermed har Historielærerforeningen for gymnasiet og HF fornøjelsen af at præsentere finalisterne i Historiekonkurrencen 2019 med temaet: MIN BY.
Præcis hvilken af de tre finalist-grupper der tildeles første‑, anden- og tredjeprisen på henholdsvis 10.000, 5.000 og 3.000 kr. afsløres først på Historiske dage d. 31. marts, kl. 11.30 på Blå Scene i Øksnehallen, Kbh. V. Priserne og de tilhørende begrundelser uddeles af fhv. udenrigs‑, finans- og skatteminister: Mogens Lykketoft.
Finalisterne er (nævnt i tilfældig rækkefølge):
SARA PONTOPPIDAN og MATHILDE JOHANSEN, Viby Gymnasium
SIGNE SVANE KRYGER og SIDSE MARIE BJERRING LYNGBY, Alssundgymnasiet
MAGDA SKYTTE, EMMA MEIONG og VICTOR DINESEN, Rysensteen Gymnasium.
Historiekonkurrencens dommerpanel bestod i år af historikeren Cecilie Nielsen, der især er kendt fra værtsrollen i DR´s: Guld i købstæderne, historikeren Thomas Oldrup, der er redaktør for det populærhistoriske magasin: Alt om Historie og historiker, lærebogsforfatter og fagkonsulent i faget historie, Christian Vollmond.
”I en rigtig flot video, der betjener sig af et meget moderne formsprog og som rammer tidsånden godt, præsenterer Magda Skytte, Emma Mei Ong og Victor Dinesen deres iagttagelser af, hvordan Kina er til stede og repræsenteres i Tivoli i København.
Dommerformand og historiker Thorkild Kjærgaards begrundelse for at præmiere “Kina i Tivoli”
Videoens formidlingsmæssige kvaliteter er, at den er baseret på egenoptagelser og har en god speak, der fint forholder sig til forholdet mellem fortid og nutid. Der er en god anvendelse af historiefagets metoder og historiefaglige begreber, som gør videoen interessant og oplysende.
En fascinerende video der er bygget på en god idé!”
Konkurrencen 2019

De seneste års vinderopgaver har været vidt forskellige, både hvad indholdet og formen angår.
Det er muligt at aflevere jeres produkt elektronisk såvel som fysisk.
I lighed med tidligere år vil vi dog endnu en gang gøre opmærksom på, at det kan være en fordel med selvfundet kildemateriale, hvilket ofte er lettere, hvis man vælger et lokalt emne. Tidligere vinderopgaver har handlet om Istedgade, om tekstilindustrien i Herning og om slægtshistorie med udgangspunkt ved en 7 X tipoldemoders gravsted på Møn i 1659.
Uanset dit valg af vinkel og materialer tæller – som allerede sagt — også den gode formidling af stoffet positivt. Indhold og indpakning er begge vigtige, når produktet skal bedømmes af juryen. Alle unge fra STX, HF-og VUC-kurser, HHX og HTX kan deltage. Aldersgrænsen er max. 25 år. Man kan deltage individuelt eller i grupper på højst 4. 10.000 kr. til vinderen 2. pladsen får 5000 kr. 3. pladsen 3000 kr. De tre første pladser får muligheden for at deltage i internationale seminarer med historieinteresserede unge fra andre dele af Europa.
Deadline er 10/2 2019.
Forfatter(e)
Historiekonkurrencen | Historiedidaktisk netværk