Knud Holch Andersen

Kam­pen om grænsen

Det dansk-tyske græn­seland er i dag præ­get af et vel­ud­vik­let og frugt­bart sam­ar­bej­de hen over de natio­na­le skel. 100-året for den­ne græn­se kan være en god anled­ning til at erin­dre om de stær­ke følel­ser og de poli­ti­ske kræf­ter, der var i spil, da den blev fast­lagt. Og det er net­op det over­ord­ne­de sig­te med GENFORENINGEN 1920. Bogen byg­ger på de grun­di­ge frem­stil­lin­ger af Søn­derjyl­lands og gen­for­e­nin­gens histo­rie, der alle­re­de fore­lig­ger, men den får sit sær­præg ved at foku­se­re på de mænd, der greb til hand­ling, da det tyske neder­lag på Vest­fron­ten i 1918 åbne­de for en græn­se­æn­dring. En ræk­ke personligheder […]

Græn­selan­det

Mon ikke en pæn del af dagens prak­ti­se­ren­de histo­ri­e­læ­re­re deler skæb­ne med den­ne anmel­der: Vi har ikke helt styr på Søn­derjyl­lands ali­as Slesvigs kom­pli­ce­re­de histo­rie. Men nu er chan­cen der – til­med på over­kom­me­li­ge 100 vel­til­ret­telag­te sider. Udgangs­punk­tet er 1232, da Val­de­mar Sejr sik­re­de sin søn Abel en pas­sen­de posi­tion ved at udnæv­ne ham til her­tug af Jyl­land – og det betød i prak­sis Søn­derjyl­land. Bogen føl­ger – og afkla­rer – den kom­pli­ce­re­de udvik­ling, hvor her­tug­døm­met bli­ver en sær­lig stat, for­bun­det med både Dan­mark og Hol­sten. Car­sten Por­skrog behand­ler en ræk­ke poli­ti­ske nøg­le­si­tu­a­tio­ner og vig­ti­ge beslut­nin­ger, der for­mer Slesvigs særlige […]

I histo­ri­e­di­dak­tik­kens maskinrum

Der vil ved­bli­ven­de være tale om et meget omfat­ten­de tids- og resur­se­spild, så læn­ge under­vis­nings­fa­get histo­rie ikke er mere på bøl­ge­læng­de med læg­folks histo­ri­e­in­ter­es­ser end til­fæl­det ofte er i dag (s. 207).” Så skar­pt kan Ber­nard Eric Jen­sen for­mu­le­re sig i sit opgør med den tra­di­tio­nel­le histo­ri­e­fag­lig­hed. Gen­nem årti­er har han i adskil­li­ge publi­ka­tio­ner leve­ret afgø­ren­de bidrag til udvik­ling af dansk histo­ri­e­di­dak­tik med histo­ri­e­be­vidst­hed og histo­ri­e­brug som nøg­le­be­gre­ber. Med historiebevidsthed/fortidsbrug har han sam­men­fat­tet og vide­re­ud­vik­let sin forsk­ning. Han argu­men­te­rer for at ind­fø­re ”et mere frugt­bart og inklu­sivt histo­ri­e­be­greb end det histo­ri­e­fag­li­ge, der fort­sat dan­ner nor­men inden for histo­ri­e­fa­get (s.426).” Og […]

Fra for­tid til histo­rie. Histo­ri­e­fa­gets iden­ti­tet og meto­der, 2. udgave

Gui­de til histo­ri­e­fa­get i ny udga­ve Før­ste udga­ve af Fra for­tid til histo­rie udkom i 2013 (anmeldt i NOTER 199). Den var et læn­ge sav­net bud på, hvor­dan man kan defi­ne­re og fast­hol­de histo­ri­e­fa­gets iden­ti­tet i 2005-gym­­na­siets mel­lem­fag­li­ge sam­spil ikke mindst knyt­tet til Almen Stu­di­e­for­be­re­del­se (AT) og stu­di­e­ret­nings­pro­jek­tet (SRP). Med gym­na­si­ere­for­men i 2017 er faget anbragt i en ny vir­ke­lig­hed, men beho­vet for at give ele­ver­ne en grund­læg­gen­de for­stå­el­se af faget og dets meto­der er bestemt ikke ble­vet min­dre. Anders Has­sing og Chri­sti­an Vol­l­mond har valgt at til­pas­se den meget kva­li­fi­ce­re­de gui­de til den nye bekendt­gø­rel­se og sam­ti­dig omre­di­ge­re bogen, […]