Af Temaet for dette nummer af Noter ”Fortid og fortælling” lægger op til didaktiske overvejelser over, hvilken rolle fortællingen kan/må/skal have, når man som historiker underviser i historie. Diskussionen om historieskrivningen som litterær genre er ikke ny. Introduktionen af postmodernistisk teori fra 1970’erne og frem satte historievidenskaben på prøve. Hvis etablering af viden blot
var en konstruktion – blev historiefremstillingen da blot til fiktion? Debatten med udgangspunkt i forskellige erkendelsesteoretiske positioner rasede op gennem 1990’erne i historikerkredse og endte vel i for sig i en pragmatisk ”løsning”, som de fleste danske historikere er bevidste om: Historie er både kendsgerninger og konstruktion. Denne pragmatiske løsning gør spændingsfeltet mellem fiktion og fakta i historievidenskaben og i historieundervisningen til en evig aktuel problemkreds.
Noter ”Fortid og fortælling” indledes med artiklen ”Historie og fiktion” af Ulrik Langen. Ulrik Langen er professor ved Saxoinstituttet, KU og forfatter til en lang række historiebøger. Seneste værk er ”Tyven – Den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene”. I artiklen behandler Ulrik Langen spændingsfeltet mellem fakta og fiktion i historievidenskaben. Ifølge Langen er der en klar grænse — et helt uomgængeligt skel mellem historie og fiktion, men det udelukker ikke at bruge fortælling som videnskabelig kommunikationsform.
Artikler
| Ulrik Langen: Historie, fiktion og fortælling | 10 |
| Jesper Kaalund: Om brugen af tegneserier i historieundervisningen | 14 |
| Rasmus Dahlberg: Fortæl historien! | 25 |
| Henriette Aaby Enevoldsen: Når nutiden er fortid – Science fiction i historieundervisningen | 27 |
