Af Dette nummer af Noter har det særdeles aktuelle tema om dansk kolonihistorie om det tidligere Dansk Vestindien. Temaet aktualiseredes 31. marts 2017, hvor man markerede 100-året for salget af øerne i Caribien til USA. Der er det seneste ½ år udkommet en strøm af bøger om Dansk Vestindien og det er ikke svært at finde materialer herom. I denne forbindelse skal der særligt gøres opmærksom på pragtværket om dansk kolonihistorie, der udkom i marts 2017 til erstatning for ”Vore gamle tropekolonier” (udg. første gang 1953 med senere revisioner). Værket har som et af de 5 bind et om Vestindien. Det nye værk må være et must på enhver historikers boghylde og være til stede på alle skolers bibliotek.
Artiklerne i dette nummer af Noter peger på nogle af de mere upåagtede aspekter af denne del af kolonihistorien og vægter forslag til undervisning heri.
Poul Olsen giver i ”Et dansk slavesamfund: De dansk-vestindiske sukkerøer” en bred indføring i den danske kolonitid i Dansk Vestindien med fokus på slaveriet og produktionen af sukker. Han argumenterer bl.a. med at transithandelen med slavegjorte var langt større end de slavegjorte, der blev købt i De Vestindiske øer af plantageejerne. Han peger også på, at reproduktionen blandt de slavegjorte ikke kunne opretholde den mængde arbejdere, der var brug for til at opretholde sukkerproduktionen. Dette forsøgte man at afhjælpe ved at indføre et forbud mod slavehandelen og gav plantageejerne 10 år til at indføre så mange slaver som muligt. Poul Olsen omtaler også det voldregimente, der opretholdt slavesamfundet. Artiklen slutter med overvejelser over, hvad vi kan lære af historien om de danske besiddelser i Vestindien.
Rigsarkivet præsenterer digitaliseringen af Det Vestindiske Arkiv, som vel nok er det mest fuldstændige arkivmateriale om dansk kolonihistorie. Arkivet blev offentligt tilgængeligt 31. marts 2017 og artiklen fortæller om arkivets indhold og præsenterer muligheder for anvendelsen i den daglige undervisning. Der er således henvisninger til Rigsarkivets vejledninger i søgemuligheder og anvisninger på, hvor man kan finde hjælp til at læse den vanskelige gotiske håndskrift til brug for lærere og elever.
Mette Boritz, Nationalmuseet, fortæller om museets økonomiske problemer med at etablere en udstilling i anledning af salget af øerne. Dette endte med en udstilling på Christiansborg 31. marts og en mere permanent udstilling fra efter- året 2017, som skoleklasser kan få stort udbytte af at besøge. Her vil fokus være på enkelte skæbner – en menneskeliggørelse af kolonitiden. Dette bringer artiklen forskellige eksempler på.
Rikke Lie
Keld Grinder Hansen, Andelslandsbyen i Holbæk, skriver om skolesystemet i Dansk Vestindien. Dette er et lidt upåagtet kapitel i dansk kolonihistorie. Grinder-Hansen peger på at skolesystemet og undervisningen først for alvor kom i gang efter 1900 – tidligere havde den været særdeles mangelfuld på trods af de gode intentioner. Skoledirektøren Rübner-Petersen var temmelig fortørnet over manglen på undervisning i dansk og stort set 7 nr. 213 / juni 2017 alle andre fag. For ham var løsningen uddannelse af flere lokale lærere samt en skolereform i 1912.
Astrid Nonbo Andersen skriver om reparations eller rettere den genoprettende eller reparerende retfærdighedstanke, som er en af de måder man kan argumentere for erstatning på. Hun trækker linjer tilbage til Nürnberg processerne, hvor også ’forbrydelser mod menneskeheden’ blev etableret som princip. Bevisførelsen her var især baseret på skriftlig dokumentation af forbrydelserne – i modsætning til sagen mod Eichmann i 1961. Herfra trækkes linjer op til i dag, hvor retsprincipperne er blevet videreudviklet i f.eks. sandhedskommissioner forskellige steder i verden med forskellige formål.
Nana Weine Okholm fortæller om samarbejdsprojekter mellem lokale Vestindiske NGOer og interesserede lokale om i samarbejde med danske arkitektstuderende at renovere gamle danske bygninger og indrette dem sådan, at de kan bruges til at uddanne lokale vestindere og fremme turisme mv.
Bertha Rex Coley & Rikke Lie Halberg har i august udgivet en undervisningsbog om den Transatlantiske Slavehandel med flere forslag til undervisningen sammen med et stort kildemateriale og foreslår her at arbejde med de arbejdsmæssige forhold for de tidligere slavegjorte arbejdere i slutningen af 1870erne i et oprør under anførsel af “The Fireburn Queen”, Mary Thomas. Artiklen arbejder især med opfattelsen på de (tidligere) slavegjorte. Artiklen peger på vanskelighederne med at arbejde med de meget få udsagn fra den slavegjorte befolkning.
Anders Bjørn beskriver de lokale forhold på Christianshavn sammen med udviklingen af denne del af byen i forlængelse af den transatlantiske slavehandel. Det understreges at den økonomiske del af bydelen var stærkt tilknyttet slavehandelen. Samtidig med dette beskrives en oplagt mulighed for at lave en ekskursion til bydelen med en klasse, hvor alt dette illustreres. Artiklen indeholder også en guide til en tur rundt på Christianshavn – det handler blot om at tage bladet i hånden og føre klassen rundt i det interessante (og hyggelige) område.
Sebastian Lang Jensen bringer forslag til inddragelse af historiske sites i undervisningen til det danmarkshistoriske oversigtsforløb med udgangspunkt i den transatlantiske slavehandel og verdensarv og beskriver konkrete forslag til hvordan dette gennemførtes på Christianshavns Gymnasium. Elevernes arbejder indgik i Transfer Dagen 31. marts på Københavns Rådhus og blev integreret i samarbejde med bl.a. dansk og samfundsfag. Forløbet handlede om at bygge bro mellem det internationale og det lokale i den daglige undervisning, samt at inddrage og udnytte lokale aktører og temaer i arbejdet med globale problemstillinger.
Peder Wiben beretter om UNESCOs skolenetværk om Den Transatlantiske Slavehandel og foreslår henvisninger til undervisningsmaterialer herom.
Linkbibliotek om Dansk Vestindien (tilføjet af brugere på historielærer.dk)
Udenfor tema
Morten Hillingsø Munk skriver om historie lærebøgerne i artiklen ” Historiebogen – en konstruktion af faget” som en replik til artiklen i Noter 212. Overvejelserne drejer sig om fag og didaktik. Burkhard Sievers præsenterer resultaterne af årets vinderprojekter i Historiekonkurrencen og angiver temaet for næste års konkurrence. Som sædvanlig er der alle anmeldelserne samt kursusoversigt og en oversigt over foreningens udvalg.
God fornøjelse!
(Materiale forbeholdt foreningens medlemmer — log ind for at se det)Forfatter(e)
KS og HF‑E | Historielaerer.dk | Historiedidaktisk netværk
