Noter #230: Ud af kriser

I den­ne udfor­dren­de tid hvor man ofte bli­ver kon­fron­te­ret med en lind strøm af prø­vel­ser af fx poli­tisk, soci­al, medi­cinsk eller mil­jø­mæs­sig karak­ter har redak­tio­nen valgt at se fremad, idet tema­et for det­te num­mer af NOTER, samt efter­å­rets gene­ral­for­sam­lings­kur­sus, er “Ud af kri­ser”. Den før­ste arti­kel i det­te tema­num­mer “Ud af kri­ser” er Poul Due­da­hls “Epi­de­mi­er­nes epo­ke”. I artik­len opstil­ler for­fat­te­ren 10 punk­ter, som kan være nyt­tig viden til at opnå en bed­re for­stå­el­se for bl.a epi­de­mi­er­nes til­ba­ge­ven­den og folks reaktionsmønstre.

I den næste arti­kel “Kri­ser — Tre faser i Euro­pas histo­rie. En skit­se” rede­gør Thor­kild Kjær­gaard for det euro­pæ­i­ske sam­fun­dets udvik­ling og udfor­drin­ger med udgangs­punkt i føl­gen­de tre faser i Euro­pas histo­rie: i) Ind­til 1450: cyk­li­ske kri­ser, ii) 1450–1950: De kri­se­fri århund­re­des tidsal­der og iii) Fra 1950: Den udskud­te krise.

Tred­je arti­kel “Demo­kra­ti­et har altid været i kri­se” af Mik­kel Thorup giver et spæn­den­de ind­blik i demo­kra­tiets omtum­le­de idéhi­sto­ri­ske til­væ­rel­se fra antik­ken til nuti­den og hvor­dan demo­kra­ti har udvik­let sig i kriser.

Jørn Brøn­dal viser i sin arti­kel hvor­dan det poli­ti­ske land­skab i USA især efter 2. ver­denskrig, har udvik­let sig fra rela­tiv sta­bi­li­tet til et mere omskif­te­ligt og ufor­ud­si­ge­ligt system. Demo­gra­fi, øget poli­tisk pola­ri­se­ring mel­lem par­ti­er­ne og væl­ger­nes svig­ten­de til­lid er cen­tra­le områ­der hvis man skal for­stå de sene­re års for­an­drin­ger i det ame­ri­kan­ske poli­ti­ske landskab.

Fem­te temaar­ti­kel er et uddrag af Vibe Ter­man­sens bog “Kam­pen om Cen­tral­eu­ro­pa” fra 2019. Bogen beskri­ver de bag­ved­lig­gen­de årsa­ger til den udvik­ling, som Cen­tral­eu­ro­pa gen­nem­går i dag, og i uddra­get fra kapi­tel 7 “End er Polen ej fortabt” er fokus bl.a. ret­tet på de histo­ri­ske årsa­ger til den nuvæ­ren­de poli­ti­ske situ­a­tion i Polen.

I det didak­ti­ske hjør­ne deler Ras­mus Elling ud af sine erfa­rin­ger som muse­ums­for­mid­ler ved Muse­er­ne i Fre­de­ri­cia. Med udgangs­punkt i Fre­de­ri­cia bys histo­rie præ­sen­te­rer han os for muse­ets sam­ar­bej­de med bl.a. Fre­de­ri­cia gym­na­si­um og resul­ta­ter­ne af det­te samarbejde.

I Nyt fra For­man­den rede­gør Hei­di Fun­der for hvor­dan den før­ste ’almin­de­li­ge’ eksa­men i histo­rie på stx efter 2017 refor­men er for­lø­bet. Der­u­d­over er der glæ­de over at være til­ba­ge efter cor­o­na ned­luk­nin­gen. I Nyt fra fag­kon­su­len­ten rede­gør Karen Stel­ler Bjer­re­gaard for den nyligt over­stå­e­de eksa­men på stx og for­tæl­ler at de spæn­den­de didak­tisk foku­se­re­de FIP kur­ser fort­sæt­ter her i det kom­men­de skoleår.

Vi håber såle­des, at det­te tema­num­mer giver jer stof til eftertan­ke og måske lige­frem får jer til at over­ve­je del­ta­gel­se i efter­å­rets gene­ral­for­sam­lings­kur­sus, hvor nog­le af for­fat­ter­ne vil uddy­be deres analyser.

God læse­lyst!

Kri­sti­an Arent­sen, Niels Nød­de­bo Peter­sen, Espen Espensen

Ind­hold

Forfatter(e)

Kri­sti­an B. Arentsen

PSGL – kontakt
Nor­disk samarbejde

• Noter #224: Iran
• Noter #233: Nor­den under Den Kol­de Krig
• Noter #235: USA
• Noter #236: Silkevejen