Mellem erindring og glemsel i Baskerlandet

Hvert år afholder den europæiske sammenslutning af historielærerforeninger EUROCLIO en stor konference med deltagere fra hele Europa + enkelte deltagere fra resten af verden. I år blev konferencen afholdt 2–7. april i San Sebastian (eller Donostia som byen hedder på baskisk) med temaet ”How can history education change today?”.

At historieundervisning, og omgang med fortiden i det hele taget, er af stor betydning for nutiden er ikke mindst tydeligt i et land som Spanien og i en region som Baskerlandet. Efter Francos død og overgangen til demokrati var den nyere historie underlagt en ”Pact of Silence”. Der blev vedtaget en amnestilov, der kom nogle få politiske fanger fra Francotiden til gode, men som først og fremmest sikrede det gamle regimes folk mod retsforfølgelse.

Efter årtusindeskiftet blev de første massegrave fra borgerkrigens tid åbnet, og den fortrængte fortid begyndte så småt at blive taget op til behandling. I 2007 vedtog parlamentet en ”Historical Memory Law”. (Det kaldes den som regel, men én af lovens fædre,José Álvarez Junco, som deltog på konferencens første dag, er meget imod denne betegnelse). Formålet med loven, som blev vedtaget under den daværende socialistiske regering, var bl.a. at identificere ofre for borgerkrigen og Francotiden, yde hjælp til disse, fjerne frankistiske symboler fra det offentlige rum m.m. Den nuværende konservative (post-frankistiske) regering har ikke afskaffet loven, men reduceret det beløb, der er afsat til at føre den ud i livet til 0.

Disse problemstillinger og mange andre blev på konferencen behandlet gennem foredrag, paneldebatter, workshops og meget mere. Programmet omfattede også museumsbesøg, udflugt til Guernica og skolebesøg. Den skole vi besøgte, tilhørte Ikastola-netværket. Det er en skoleform, der udspringer af de illegale, baskiske skoler fra Francotiden. Nu fungerer de som halvoffentlige skoler med en vis forældrebetaling. De omfatter alt fra børnehaver til gymnasieniveau. Hovedsproget er baskisk, men historieundervisningen på gymnasietrinnet foregår på engelsk, (ikke bare fordi vi var der). Undervisningen virkede kvalificeret og sympatisk, men stramt styret – ikke af staten, men af skolenetværket.

Konferencen var arrangeret af EUROCLIOs sekretariat i samarbejde med den nystartede, landsdækkende spansk historielærerforening og den baskiske historielærerforening. At det kunne lade sig gøre, var en kæmpe bedrift, men samarbejdet forløb ikke helt uden gnidninger. På EUROCLIOs generalforsamling, (som også var en del af konferencen), søgte og opnåede den baskiske historielærerforening status som selvstændigt, fuldgyldigt medlem af EUROCLIO. Det kolliderer med forsøget på at etablere en landsdækkende historielærerforening (med udstrakt regionalt selvstyre).

Konferencen havde ca. 170 deltagere fra 33 lande. Den største oplevelse ved at deltage i disse konferencer er altid at møde og udveksle erfaringer med historielærere fra andre dele af verden. Samtidig får man chancen for at opbygge brugbare kontakter, der kan bruges rent praktisk i forbindelse med blandt andet studie- og udvekslingsrejser.

Fra Danmark deltog ud over undertegnede, som var udsendt af den danske historielærerforening, Regina Olsen og Hanne Mortensen fra bestyrelsen, Benny Christensen, der er Euroclio-ambassadør, samt Morten Lassen og Niels Nøddebo Petersen fra KVUC. Vi kan kun anbefale at man tager afsted når næste års konference løber af stablen 21.–27. april 2018 i Marseille, Frankrig med temaet ”Mediterranean Dialogues”. Euroclio arrangerer også andre kurser, som fx det der finder sted i St Petersborg i forbindelse med 100-året for den Russiske revolution 27.–28. oktober 2017.

Lars Peter Visti Hansen og David Kyng