Af 
Danmarks koloniale fortid fylder forbavsende lidt i danskernes bevidsthed og selvforståelse. Det giver sig også udslag i fokus og tekstvalg i fx litteraturhistorieundervisningen i dansk og i periodiseringen i historie. Det er bogens ambition at åbne for nye mere globale vinkler i undervisningen.
I et tværfagligt samspil mellem dansk og historie sætter Danske kolonihistorier således fokus på kolonialisme, imperialisme og mødet med det fremmede og belyser hvordan Danmarks koloniale fortid også præger diskussioner i nutiden – fx debatten om grønlandsk selvstændighed og identitetspolitiske diskussioner om kolonialvarer og sprogbrug.
Bogens tre temakapitler omhandler tre perioder og emner: kolonialismen i Dansk Vestindien (ca. 1672–1917), imperialismen i Congo (slut 1800-tallet til start 1900-tallet) og Grønlands kolonialisering og afkolonialisering (med særligt fokus på 1900- og 2000-tallet). Bogens sidste del klæder eleverne på til at skrive en større tværfaglig opgave og viser hvordan man kan integrere skriveprocessen i dansk-historie-forløbet.
Bogen kan bruges som grundbog i dansk-historie-forløbet og arbejdet med større tværfaglige opgaver, men er også velegnet til brug i senere flerfaglige forløb og til enkeltfaglige temaforløb.
Til grundbogen hører Danske kolonihistorier – fra sukkerrør til Skipper Mix. Antologi med historiske kilder og de litterære tekster grundbogen lægger op til at arbejde med. (forlagets omtale)
Denne bog og dertilhørende antologi har vi ventet på – og måske endnu mere i danskfaget ind i historie. Som bogen påpeger, fylder Danmarks koloniale fortid forbavsende lidt i danskernes nationalstatsprægede kollektive bevidsthed – og det er en indlysende fejl. Senest har 100-året for salget af De Vestindiske Øer belyst, hvor ringe Danmarks lidet flatterende rolle som en betydelig slavenation og ‑eksportør har fyldt i den offentlige debat. Samtidig har Grønland og danskernes behandling af grønlænderne også i den grad trængt til en stillingtagen og selvransagelse, hvilket i en vis grad er kommet med eksempelvis Kim Leines fremragende romaner om Danmarks kolonihistorie på Grønland. Nu mangler vi at bringe denne gryende bevidsthed ind i undervisningen på gymnasierne, og nærværende grundbog med tilhørende antologi til to af gymnasiets absolutte kernefag nemlig dansk og historie vil være et rigtigt godt sted at starte.
Bogen er altså tænkt tværfaglig i sin natur, og det er måske bogens største problem i disse post-AT-tider, og så alligevel, da det er en slet skjult hemmelighed, at det tværfaglige arbejde faktisk er styrket på de erhvervsgymnasiale- og tekniske gymnasier med reformen, og samtidig skal der eksempelvis også laves en DHO-opgave og en historieopgave med danskfagligt input på HF. Der er med andre ord stadig rige muligheder for at bringe bogen i spil i forskellige tværfaglige sammenhænge, og det er også nødvendigt, da jeg vil vurdere den som lidt for ”tynd” at anvende til et enkeltfagligt temaforløb alene, men det er naturligvis heller ikke forbudt at supplere med yderligere materiale, som man måtte have liggende i skuffen.
Samlet set er der altså tale om et glimrende og stort tænkt værk med både grundbog og antologi, og der er ingen tvivl om, at man vil kunne bruge flere af bogens afsnit til spændende og fængende forløb i undervisningen om vores ”sorte” fortid og fortolkningen og erindringen herom.
Anders Frikke
Det koloniale og postkoloniale tema er interessant og aktuelt – og faktisk ikke helt nyt i eksempelvis engelsk, hvor det i en del år har haft en stærkere position i både litteratur og forskning, men det har været mindre fremtrædende i historie og nok især danskfaget i gymnasiet, og kun i meget begrænset grad med et specifikt nationalt dansk fokus.
Bogen behandler emnet gennem tre specifikke geografiske nedslag på henholdsvis De Vestindiske Øer, Congo og Grønland. Til hvert kapitel er der et imponerende antal opgaver, man kan lade sig inspirere af i undervisningen, og herudover er der – som nævnt – også en tekstantologi med både fiktionstekster og historisk kildemateriale. Især første del om De Vestindiske Øer er interessant og indeholder en række interessante og nye vinkler til undervisningen nok især fordi, der er udkommet flere fremragende litterære fortolkninger af Danmarks rolle som slavenation på det seneste – mest kendt og interessant er her Mich Vraas Haabet, som også er repræsenteret i uddrag i antologien, men der er også en lang række interessante vinkler på den aktuelle debat om den koloniale fortid herunder Lars Løkkes tale i forbindelse med 100-års jubilæet for salget af øerne. Og hvorfor ikke diskutere Haribos ”Skippermix” eller indretningen af ”Afrikaforlystelserne” i Djurs Sommerland med eleverne? Alt sammen spændende og interessant.
Ligeledes er det sidste afsnit om Grønland aktuel såvel i litteraturen (fx Kim Leine, som er repræsenteret i antologien med et uddrag af både Profeterne i Evighedsfjorden (2012) og Rød mand/Sort mand (2018). Hertil er der også debatter om Knud Rasmussens rolle som fortolker af grønlandsk kultur og den stående diskussion om grønlændernes status i det danske samfund i dag mellem afhængighed og selvstændighed.
Bogens midterdel omhandler Congo, og den er desværre mere tynd og påklistret end de andre. Det er helt relevant at inddrage Afrika og koloniseringen af dette kontinent i denne bog, hvilket dette afsnit i hvert fald historiefagligt primært har til formål, men der er ingen tvivl om, at man sagtens kan finde bedre og mere uddybende gennemgange af fx imperialismen og dens følger i andre bøger, ikke mindst fordi det for de fleste historielærere altid har været kernestof i undervisningen. Den danskfaglige vinkel på lige netop Congo er ret svær at få øje på og må mest af alt siges at være lidt søgt. Dette forhold afspejler antologien også, hvor såvel kildetekster som litterære uddrag faktisk for de flestes vedkommende introducerer imperialistiske aspekter generelt og kun for enkelte teksters vedkommende specifikt omhandler Congo eller Afrika for den sags skyld.
Det er klart, at man ikke kan få det hele med, når man samler så forskelligartede emner og temaer under den samme overordnede ramme, og man må altid foretage nogle valg. Man kunne sagtens have inddraget Latinamerika eller eksempelvis Indien, men i denne sammenhæng finder jeg det dejligt, at forfatterne faktisk har valgt at prioritere det konkrete arbejde i undervisningen højt, da der som tidligere nævnt er mange forslag til opgaver i bogen, man kan lade sig inspirere af.
Personligt savner jeg dog en lidt dybere teoretisk introduktion til forskningsfelterne og positionerne indenfor imperialisme og postkolonialismeforskningen. Her synes jeg, at forfatternes ambitioner på elevernes vegne kunne være højere – de skal også kunne tåle noget, der er lidt vanskeligere og mere teoretisk. Det er mig desuden lidt en gåde, hvordan forfatterne har kunnet overse den fremragende danske forfatter Jacob Ejersbo i denne bogs kontekst. Han er i den grad relevant netop her.
Det skal som det sidste lige med, at bogen faktisk har en fjerde del, som omhandler skrivning dansk og historie. Afsnittet er tænkt som en slags grundbog til DHO-forløbet, hvor eleven introduceres til opgaveskrivningens forskellige faser. Jeg ved ikke, hvorfor denne del er medtaget i bogen – det skader selvfølgelig ikke, men jeg kan heller ikke rigtigt se, at afsnittet er relevant. Under alle omstændigheder ville det have været langt bedre med en uddybning af temaafsnittene eller en stærkere teoretisk introduktion til forskningsfelterne end et generelt afsnit om skrivning i historie og dansk, som ikke bidrager med nyt til hverken bogens tema eller opgaveskrivningens kunst.
Samlet set er der altså tale om et glimrende og stort tænkt værk med både grundbog og antologi, og der er ingen tvivl om, at man vil kunne bruge flere af bogens afsnit til spændende og fængende forløb i undervisningen om vores ”sorte” fortid og fortolkningen og erindringen herom.
Forfatter(e)
Underviser på Middelfart Gymnasium og HF
