Den danske middelalderhistoriker Torben K. Nielsen fortæller i dette bind af 100 Danmarkshistorier om årets 800-års jubilar, nemlig Dannebrog. Forfatteren angriber emnet, ved at se Dannebrog som et erindringssted, hvis funktion har ændret sig fra et adeligt erindringssted (s.35) til at Dannebrog i dag er et ”mangfoldigt, pragmatisk og ikke ekskluderende symbol” (s.99). Undervejs i bogen får vi et klart blik for, hvordan anvendelsen af flaget opstår og ændrer sig over tid. Således peger Nielsen blandt andet på, at den første konge som aktivt bruger Dannebrog er Valdemar Atterdag. I lighed med andre tyske nabostater som Savoyen og Schweiz antager […]
I denne bog giver de tre idehistorikere Maria Brockhoff, Rikke Peters og Mikkel Thorup en introduktion til studiet af konspirationsteorier. Bogen er delt i to dele, hvor 2/3 af bogen dækker forskellige teoretiske aspekter af studiet af konspirationsteorier, mens den sidste 1/3 er fem mere grundige eksempler på forskellige konspirationsteorier. Før vi starter, så lad os lige tage bogens definition på begrebet, ”… nemlig antagelser om, at der bag en bestemt hændelse kan findes en skjult plan eller årsag, som ikke er umiddelbart tilgængelig for alle. Årsagen holdes bevidst skjult af en eller flere personer eller instanser og det antages […]
Det brogede Østeuropa I denne bog har Mathias Strand stillet sig den opgave at beskrive hundrede års østeuropæisk historie. Efter et spændende introducerende kapitel om gensidige fordomme mellem befolkningerne i Vest- og Østeuropa, følger et kort kapitel om Østeuropas historie efter 1918. Dernæst kommer fire tematiske kapitler om demokrati, økonomi, nationalisme og religion og endelig slutter bogen med at kapitel om Østeuropa efter Murens Fald. Bogen er flot illustreret og fremstillingsdelen skal roses for at tage udgangspunkt i nutidige problemstillinger, samt at være skrevet i et elevvenligt sprog, som gør det muligt at bruge bogen på alle niveauer i gymnasiet. […]
Noter #203 var egentlig tænkt som et årstalstemablad, ligesom de forrige numre om henholdsvis 1814, 1864 og 1914. “Vi laver et blad om Slaget ved Clontarf”, sagde Rasmus. “Om hva’ sagde du?” , sagde Lars. “Ja, det berømte slag ved Clontarf i 1014 — og Knud den Store blev også valgt til konge i England i 1014” Det viste sig at være svært at få artikler om disse jubilæumsbegivenheder, så bladet er endt med at blive en samling blandede bolsjer, dog er der flest med vikingesmag. Bjørn Matzen introducerer til vikingetiden og giver konkrete forslag til at arbejde med perioden efter […]