Af 
Tyskland anno 2024 er svært at blive klog på. Heldigvis vil det Noter, du sidder med i hånden sammen med årets Hasseris-kursus forsøge at gøre os klogere på netop det: Hvad er den tyske historiske arv, og hvor står Tyskland i dag?
Vi lover ikke for meget, når vi siger, at du både bliver taget tilbage til slaget mellem germanere og romere i Teutoburgerskoven, til slaget mellem historiografiske opfattelser af tysk historie, til slaget mellem tyskere og ungarere på en legendarisk fodboldaften i Bern i Schweiz og til nutidens slag mellem politiske og økonomiske ortodoksier. Heroverfor er der også alt det fredelige: historien om, hvordan den dansk-tyske grænse blev en god historie, hvordan tyskerne langsomt men nogenlunde indædt kom i gang med retsopgøret efter nazismen, samt hvordan tyskerne lærte at holde af det ‘genforenede’ nationalmannschaft. Endvidere, vil vi erfare, at der på tysk findes et nyt verbum, scholzen, dvs. at love noget — det kunne være våben til Ukraine — for derefter ikke rigtigt at levere på løftet.
Kort sagt: Tyskland er komplekst, den tyske historie er kompleks, og den tyske fortælling om den tyske historie er kompleks. Og således vil dette Noter-nummer bidrage med interessante problemstillinger til din undervisning, der dykker ned i nye og andre facetter og hjørner af Tysklands alsidige historie.
Jonathan Grønbæks artikel “Den nationale selvrefleksion – en tysk disciplin” beskæftiger sig med det såkaldte sonderweg-begreb og hvordan dette spiller en væsentlig rolle i frembringelse og skabelse af “det tyske” i både historisk, kulturel og historiografisk sammenhæng.
Herefter følger Mads Jedzinis, analytiker ved Tænketanken EUROPA, artikel “Tysklands Zeitenwende er afslutningen på 1989 – men egyndelsen på hvad?”, som handler om sammenhænge mellem Murens fald og det nylige tyske Zeitenwende og betydningen for den tyske politiske historie, idet tyskerne har måttet erkende, at deres ’succeshistorie’ er falmet de seneste år med Ukrainekrig, økonomisk afmatning og migrationsstrømme som bagtæppe.
I sin artikel “Die Nationalmannschafts betydning for tysk kultur og selvforståelse” behandler Mikael Busch hvordan det tyske fodboldlandshold og dyrkelsen heraf har bidraget til fælles nationalfølelse og mentalitetshistorisk forandring. I fodboldsammenhæng er der (igen) plads til patriotisme og national stolthed.
I nummerets fjerde artikel “Postmigrantiske forhandlinger. Historiske perspektiver på de tyske debatter om flugt og indvandring” udfolder lektor ved Syddansk Universitet og formand for Dansk Tysk Selskab, Moritz Schramm, den historiske udvikling i den tyske indvandringsdebat og diskuterer Tysklands overgang til et postmigrantisk samfund, som er et nybrud i forhold til den tankegang, der herskede særligt i forbindelse med indvandringen af gæstearbejdere i 1960’erne.
Karl Christian Lammers udfolder i artiklen “Opgøret og omgangen med nazismen efter 1945”, hvordan Tyskland i årene efter 1945 både måtte gøre op med en nyerhvervet dunkel del af deres lands historie og hvordan håndteringen heraf forstås som betydningsfuld i en tysk re-demokratiserings- og selvforståelsesproces.
Temaet rundes af med artiklen “Grænsen – en åben dør til interessant undervisning” af Gunvor Vestergaard, pædagogisk konsulent i grænseforeningen, som giver læseren et grundigt indblik i, hvordan arbejdet med grænsen til Tyskland og det dansk-tyske grænseland i undervisningen åbner for mange interessante og endnu bredere og aktuelle perspektiver på grænseproblematikker.
I sektionen Udenfor Tema kan du få indblik i Christian Aarøe og Jens Eriksen Toftgaards, lektorer ved Favrskov Gymnasium, undervisningsforløb om forklaringer på Romerrigets fald. De udfolder, hvordan forløbet er bygget op omkring forskellige teoretiske forklaringer på Romerrigets fald og gennemgående brug af begreberne levn og beretning – en tilgang, der både giver eleverne et mere nuanceret indblik i Romerrigets fald, men ligeledes lader dem forstå, diskutere og reflektere over historiefaget og den funktionelle tilgang til kilderne fra fortiden.
Med afsæt i egne erfaringer som underviser og lærebogsforfatter, fremhæver lektor ved Fredericia Gymnasium Rasmus Østergaard i artiklen “Fremtidens lærebog?”, hvordan der øjensynligt er udfordringer med elevernes interesse for og i faget, og fremlægger overvejelser om, hvorvidt en mere scenariedidaktisk og fortællings-orineteret tilgang i både lærebogsudgivelser og undervisning måske er vejen frem.
Samlet set understreger temaartiklerne i indeværende nummer af Noter, Tysklands og tyskernes behov for uafvendeligt at definere og redefinere sig selv og fortællingen om sig selv både indadtil og udadtil. Artiklerne uden for tema er vi sikre på giver anledning til gode ideer, samtaler og refleksion om egen historieundervisning.
| Temaartikler | |
| Den nationale selvrefleksion – en tysk disciplin Af Jonathan Grønbæk | 4 |
| Tysklands Zeitenwende er afslutningen på 1989 — men begyndelsen på hvad Af Mads Jedzini | 12 |
| Die Nationalmannschafts betydning for tysk kultur og selvforståelse Af Mikael Busch | 20 |
| Postmigrantiske forhandlinger Af Moritz Schramm | 24 |
| Opgøret og omgangen med nazismen efter 1945 Af Karl Christian Lammers | 30 |
| Grænsen — en åben dør til interessant undervisning Af Gunvor Vestergaard | 36 |
| Uden for tema | |
| Reportage fra EUSTORY Summit Af Vinderne af HLF’s Historiekonkurence | 50 |
| Romerrigets kollaps genbesøgt Af Christian Aarøe og Jens Eriksen Toftgaard | 52 |
| Fremtidens lærebog? Af Rasmus Thestrup Østergaard | 59 |
Forfatter(e)
Region Østjylland
Favrskov Gymnasium
Halli hallo,
jeg har skrevet til en ansvarlig for bladet, men ikke fået svar… Vi (Tysklærerforeningen for Grundskolen-TLFG ) vil gerne købe nogle eksemplarer af 243 Tyskland — er det muligt, og hvad er prisen pr. eksemplar? Mvh. Torsten Lange, TLFG, privat telefon 40351130, foreningsmail info@tysklaerer.dk