Noter #209: Overgange på langs og på tværs

Historiefagets overgange på langs og på tværs af uddannelsessystemet er omdrejningspunktet i dette nummer af Noter. Ideen udsprang af Historielærerforeningens samarbejde med Historielab i Historiedidaktisk Netværk, der netop favner de nævnte institutioner. Historielærerforeningen vil gerne støtte dette samarbejde og netværk, idet vi grundlæggende tror på at en større indsigt i, hvad vi modtager og hvad vi sender videre kan styrke elevernes oplevelse af faglighed og progression på en frugtbar måde.

Hvad vi ikke vidste var, at dette nummer kom regeringens udspil til en gymnasiereform Fra elev til studerende — klædt på til videregående uddannelse’ , der bl.a. fokuserer på at ruste den unge bedst muligt til at kunne påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse i forkøbet — Dog uden at være enig i regeringens mål, jf formandens beretning.

I det daglige arbejde med undervisning i historie aktualiseres det fra tid til anden, hvilken historisk viden, hvilken metodeforståelse og hvilke anvendelsesparametre vores elever havde med sig, da de kom. Ligeledes er det interessant belyse, hvilke kundskaber elever tager med sig fra historieundervisningen på deres professionelle færd.

Skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse, samt overgang til videregående uddannelse vil indledningsvis blive belyst. Dernæst behandles overgangsproblematikken på tværs af ungdomsuddannelserne med henblik på ligheder og forskelle. Opleves eksempelvis de samme overgangsscenarier på STX og HF eller STX og HHX?

Artikler

Jens Aage Poulsen: Historie i grundskolen, ungdomsuddannelserne og læreruddannelsen — hvordan står det til med sammenhænge og progression?	9
Loa Bjerre ”Jeg tror måske faktisk slet ikke vi havde det fag?” — om historiefagets overgang fra folkeskole til gymnasium	14
Michael Størzer: Brud og kontinuitet i dansk sikkerhedspolitik i ‘post-koldkrigsperioden’	20
Jakob Egstrand Ragnvald: Folkeskolens historiefag	25
Heidi Funder: Overgangsproblematikker på tværs af ungdomsuddannelserne STX, HF, HHX og HTX	31
Lasse Taagaard Jensen: “Jamen, det lærte jeg ikke i gymnasiet???” — om overgangsproblematikker i historiefaget fra gymnasiet til universitetet	37
Nikolaj Petersen: Vellykket opstartskonference i Historiedidaktisk Netværk	50
Niels Fleckner Hansen: Almendannelsens nødvendighed	54
Charlotte Paulsen: Bunkerrotter – et rollespil om Den Kolde Krig	58
Henning Kjeldgaard: Spillet om FN’s generalsekretær – eller de faktiske forhold i jernindustrien	61
Tommy Skov: Selvevaluering som undervisningsværktøj i historie – et forsøg med synlig læring	64

Jens Aage Poulsen, lektor ved HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling, tager temperaturen på faget efter folkeskolereformen i artiklen Historie i grundskolen, ungdomsuddannelserne og læreruddannelsen: Hvordan står det til med sammenhæng og progression ?

Loa Ingeborg Bjerre, lektor og ph.d ved HistorieLab –Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling, uddyber med fokus på, hvad eleverne har med sig fra folkeskolen i forhold til formalia, fagdidaktisk tradition og praksis, men også hvordan gymnasielæreren hensigtsmæssigt kan bygge videre på læringen fra folkeskolen.

Tidligere læringskonsulent, nu pædagogisk projektleder/konsulent cand.pæd i pædagogisk filosofi Jakob Egstrand Ragnvald, har taget på sig at belyse tankerne bag Forenklede Fælles Mål, og implementeringen heraf i artiklen Folkeskolens Historiefag. Ragnwald fremhæver at folkeskolen en tid endnu, hvad fx. historiebrug angår, vil være præget af en mangfoldighed og deraf en vis træghed i forhold til honoreringen af de nye mål.

Heidi Funder

Heidi Funder, lektor på Rødkilde Gymnasium har interviewet fire kolleger fra henholdsvis STX, HF, HHX, og HTX om deres daglige oplevelse med historiefaget og eventuelle overgangsproblematikker med henblik på at anskueliggøre fællestræk og mulige felter, hvor der kan trækkes på fælles erfaring.

Lasse Taagaard Jensen, lektor ved Nørresundby Gymnasium og HF forsøger i artiklen Jamen, det lærte jeg ikke i gymnasiet??? på baggrund af interviews med 34 studerende, tre undervisere og to studieledere fra historiestudierne på Aarhus, Aalborg og Odensen universitet at kortlægge overgangsproblematikker, som opleves af de studerende og underviserne fra gymnasiet til universitet.

Nikolaj Petersen

Nikolaj Petersen, lektor og ansat ved Historielab, får det sidste ord i temaet Historie på tværs med artiklen om det Historiedidaktiske Netværks hidtidige virke, herunder Migrationskonferencen på Nationalmuseet, samt dets fremtidige form. Man er velkommen til at tage kontakt og således præge fagets didaktiske udvikling.

Vil reformen gøre overgange sværere?

Det er – ikke mindst med tanke på regeringens udspil til gymnasiereform – tankevækkende at der i disse år finder en ret massiv omkalfatring og opgradering af historiefagets i folkeskolen sted, når regeringen samtidig forsøger at giver faget en 3‑i-1 fremtid i gymnasiet. Ligeledes finder vi det tankevækkende at regeringen ønsker at gøre eleverne studieforberedte ved en fagsammenlægning, der slører fagenes identitet og anvendelse, mens universiteterne direkte adspurgt efterspørger disse basale kompetencer hos studenterne.

Mon regeringen selv har tænkt tanken til ende? Skal fremtidens studenter gøre samfundsnyttig karriere i kultur? Vi følger udviklingen på Christiansborg tæt.

Redaktionen af Noter er så heldigt stillede, at vi ofte får tilsendt bidrag til vores blad fra medlemmerne og andre. Vi er meget taknemmelige for interessen og tager det som et udtryk for, at Noter ikke er et overflødigt informationsorgan.

Niels Fleckner Hansens artikel Almendannelsens nødvendighed er nok placeret i sektion ‘uden for tema’ i dette blad, men er ‘oppe på dagsordenen’ med regeringens udspil til en gymnasiereform, der skal fokusere på elevernes innovative‑, digitale‑, globale- og karrierekompetencer. Niels Fleckner Hansen argumenterer i sin artikel for at almendannelsen er en nødvendighed og ikke blot viden, der er brugbar i en praktisk erhvervsorienteret sammenhæng (med henblik på at tjene penge).

Charlotte Paulsen, som er museumsformidler på Skanderborg Museum, fortæller om et særligt tilbud til undervisning i den kolde krig i artiklen Bunkerrotter.

Tidligere ambassadør Henning Kjeldgaard, som også bidrog med en artikel til forrige nummer af Noter om FN, har tilsendt os sin nyeste artikel Spillet om FNs generalsekretær, der omhandler supermagternes interesse i at få udpeget den generalsekretær, som netop dé ønsker.

Tommy Skov fortæller i Selvevaluering som værktøj om sit forsøg på at gøre læring synlig for eleverne i historie på 5 forskellige ‘kompetenceområder’ baseret på de faglige mål.

(Materiale forbeholdt foreningens medlemmer — log ind for at se det)

Billedcredit: Manfred Majer, Flickr