Vinderne af konkurrencen 2020
En af vinderpriserne i 2020 gik til Anne Beronius Germer og Ida Scheel, Rysensteens Gymnasium, for tegneserien: “DE GLEMTE KVINDER I KUNSTVERDENEN”
(vær tålmodig, den skal lige loade…)
“Denne besvarelse er – med forfatterparrets egne ord – ”en illustreret, rimende, historisk børnebog for voksne om kvindernes repræsentation i kunst.” Bag denne varedeklaration gemmer sig 26 helsides smukt komponerede akvareller (?), der indledningsvis – som i et imaginært verdensmuseum – viser en række af verdenskunstens mesterværker. Fælles for verdenskunstens mesterværker er, at de fleste af dem er fyldt med kvinder, men at personerne bag staffeliet – kunstnerne – alle er mænd: Vermehren, Klimt, Munch, van Gogh, da Vinci også videre. Hvordan hænger det sammen? spørger en lille pige på vandring gennem verdensmuseet med sin mormor. Det fører til en ny serie billeder, som følger kvinden gennem de seneste århundreder fra 16- og 1700-tallets mandsdominerede standssamfund frem til nutidens verden, hvor ligestilling er så godt som nået – og hvor vi derfor, når de gamle grænser mellem kønnene falder, kan vente flere kvinder, også bag staffeliet. Fremtidens verdensmuseum vil se anderledes ud!
Dommerpanelets begrundelse for udvælgelsen
Gennemgangen af verdenskunsten, såvel som af kvindens og de omgivende samfunds historie de sidste 3–400 år er hurtig og nødvendigvis temmelig summarisk. Men tegningerne – herunder remedieringer af nogle af verdenskunstens mesterværker som ”Skriget” af Munch – er præcise og charmerende, fuldstændig uimodståelige. Billederne er ledsaget af en rimet, nogle steder lidt omstændelig og tung tekst, som ikke altid lever op til billederne. Men det skal være de to kunstner-forfattere tilgivet. Alt i alt en original og fremragende præstation, som vi er glade for at kunne tildele førsteprisen.”
Konkurrencen 2020
For 14. gang udskriver Historielærerforeningen for gymnasiet og HF i samarbejde med den europæiske historikersammenslutning EUSTORY årets historiekonkurrence. Årets tema er:
OVER GRÆNSEN
Billederne ovenfor refererer på hver deres måde til temaet: ”over grænsen”. Det ene billede refererer til Berlinmuren, som er under nedrivning. Nedrivningen betød, at øst- og vesttyskere fremover frit ville kunne passere over den grænse, som muren havde udgjort fra den blev opført i 1961, til den blev revet ned i 1989. Det andet billede refererer til den amerikanske præsident, Donald Trump. Præsident Trump er på en gang kendt for sin grænseoverskridende adfærd og for at have ført valgkamp på et løfte om at lade en mur opføre på grænsen mellem USA og Mexico. De to nævnte mure er blot to blandt flere, som har fået plads i verdenshistorien. Mure bygger man for at etablere grænser. Grænser der kan holde noget eller nogen inde, samtidig med at andet eller andre holdes ude.
Billedet af Berlinmuren og Donald Trump er således valgt som årets illustration, fordi der I Historiekonkurrencen 2019/2020 er fokus på begrebet grænse og på det at gå ´over grænsen´ — både i konkret og overført betydning.
En grænse kan ifølge Den Store danske Encyklopædi defineres som:
en skillelinje mellem områder, fx i geografisk og folkeretlig forstand; i overført betydning benyttes begrebet grænse i mange forskellige sammenhænge.
Opslaget ‘grænse’ i Den store danske Encyklopædi
Årets tema skal fortolkes bredt og åbner dermed op for et væld af muligheder. Nedenfor er givet en række eksempler på, hvordan temaet kan vinkles, men der findes naturligvis mange mange flere mulige vinkler:
Grænser for historiebrug?
Historiebrug kan defineres som det, at historie bruges til noget af nogen. Men er der grænser for historiebrug? Er det muligt at udpege eksempler på historiebrug, som er ´over grænsen´? Hvorfor/hvorfor ikke?
Gik kunstneren Jacob Brostrup fx ´over grænsen´ med sin historiebrug i værket ”Folkets Tid”? Værket, som udgøres af 7 malerier, blev udarbejdet i perioden fra 2017–2019 og hænger nu i Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg. Især et af malerierne er stærkt omdiskuteret på grund af dets historiebrug.
Territoriale grænser
I folkeretlig forstand er en grænse en skillelinje, der fastlægger en stats territoriale højhedsret. Hver enkelt bestanddel af en stats geografiske territorium fastlægges ved en grænse. Men hvor går grænsen? Fastlæggelse af staternes territoriale grænser har ofte givet anledning til uenighed og komplicerede tvister, der kan vedrøre vidt forskellige spørgsmål, fx hvilken stat et givet område skal tilfalde, den nærmere beskrivelse af grænsen i en traktat eller selve den fysiske markering af grænsen.
Den nye grænse og genforeningen i 1920
I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark. I 1920 blev en ny grænse trukket mellem Danmark og Tyskland – og Sønderjylland som havde været tysk i en årrække, blev atter dansk. Men selvom den nye grænse blev til på baggrund af en fredelig afstemning, så har grænseområdet være skueplads for nogle af mest dramatiske begivenheder i nyere danmarkshistorie — stridigheder mellem tysk- og dansksindede indbyggere, de slesvigske krige og ikke mindst den langvarige nationalitetskamp, som fulgte, da den danske befolkning blev tysk.
Grænser for flygtninge – åbne grænser — lukkede grænser, før og nu…
Ved udgangen af 2016 anslog FN’s flygtningeagentur, at omkring 65,6 millioner mennesker på verdensplan er på flugt fra deres hjem, enten som internt fordrevne i deres eget land eller som flygtninge uden for landets grænser. Det skyldes især borgerkrige og konflikter i en række lande. Flygtningekrise, bådflygtninge og smykkelov har i de senere år været ivrigt diskuteret i Danmark.
Men hvor gik/går grænsen for flygtninge der rejser til Europa? Og hvor gik/går grænsen for forskellige opfattelser af, hvad vi kan byde de flygtninge, der søger asyl i Danmark? Skal flygtningene bydes velkommen, når de passerer grænsen til Europa og Danmark eller skal de mødes af lukkede grænsebomme?
Grænser for ny teknologi?
Teknologiske landvindinger og nybrud har bragt os vidt – mennesker kan på brøkdele af sekunder via internettet kommunikere med andre mennesker på den anden side af jordkloden. Vi mennesker kan skabe kunstig intelligens, og vi er også godt på vej til at kunne skabe kunstigt liv for ad ad den vej forsøge at skabe supermennesker.
Supermennesker som er helt uden de mangler og svagheder helt naturlige mennesker har. Spørgsmålet er: Hvordan har synet på udviklingen af ny teknologi ændret sig over tid? Er det der før var ´over grænsen´ det ikke længere? Hvor går grænsen? Hvorfor?
Grænser for køn og seksualitet
Hvordan og hvorfor har grænserne for seksualitet ændret sig over tid? Kan traditionelle opfattelser af seksualitet og køn skabe grænser, som gør det svært at leve et værdigt liv for dem, der falder uden for grænserne? Hvor gik/går grænsen for, hvad der betragtes som maskulint og som feminint? Er grænsen for mandligt og kvindeligt med tiden blevet mere utydelig i vores del af verden? Er kønspolariteten på retur? Hvorfor/hvorfor ikke?
Grænser for børn og opdragelsen af dem
Opdragelse af børn handler om, at de voksne omkring barnet hjælper barnet med at lære det samfund og den kultur at kende, som barnet vokser op i. En stor del af et barns opdragelse foregår ved, at barnet får erfaringer med, hvordan man begår sig mellem andre. Barnet lærer nemlig mest af, hvordan de voksne og andre børn gør.
Men hvordan satte man grænser for sit barn, når vi går tilbage i tiden? Hvornår overskrides grænsen for, hvad der på forskellige historiske tidspunkter kaldes for ”god opdragelse”?
Opdragelse afhænger af den tid og det samfund, som vi lever i. For 50 år siden skulle børn adlyde forældrene. I dag taler vi mere om inddragelse end opdragelse.
Materialebrug og produkt
Det er en fordel, at der arbejdes med selvfundet materiale i besvarelserne af Årets konkurrence — og dette emne egner sig relativt godt til at kombinere et nært eller lokalt fokus med en bredere kontekst. Ved bedømmelsen af dit bidrag ser vi på, hvordan historiefagets faglige mål bringes i spil, men også på om besvarelsens formidlingsaspekt er i orden – det er altså både indhold og indpakning der tæller i den samlede bedømmelse.
Produktet kan variere meget: fra den klassiske undersøgelse der formidles skriftligt til fremstillingen af en erindringskuffert eller et erindringssted om fx konkrete og abstrakte grænser i fortid, nutid og evt. fremtid. I de senere år er også videopræsentationer blevet meget populære som bidrag, og der er indleveret mange flotte besvarelser i den genre. Nyhedsartikler, hjemmesider og måske en app, eller podcast, en tegneserie eller måske en novelle kunne også være relevante produkter.
Men husk at i sidste ende er det de faglige mål samt sammenhængen mellem formidling og budskab, der tæller mest. De seneste års vinderopgaver har været vidt forskellige, både hvad indholdet og formen angår.
Det er muligt at aflevere jeres produkt elektronisk såvel som fysisk.
Vi vil dog gøre opmærksom på, at det kan være en fordel med selvfundet kildemateriale, hvilket ofte er lettere, hvis man vælger et lokalt emne. Tidligere vinderopgaver har handlet om Istedgade, om tekstilindustrien i Herning og om slægtshistorie med udgangspunkt ved en 7 X tipoldemoders gravsted på Møn i 1659.
Uanset dit valg af vinkel og materialer er både indhold og indpakning vigtige, når produktet skal bedømmes af juryen.
Hvem kan være med
Alle unge fra STX, HF-og VUC-kurser, HHX og HTX kan deltage. Aldersgrænsen er max. 25 år. Man kan deltage individuelt eller i grupper på højst 4.
Hvad kan man vinde
Førsteprisen er på: 10.000 kr., andenprisen modtager 5000 kr. og tredjeprisen, 3000 kr. De tre vindere får muligheden for at deltage i Eustorys internationale seminarer med deltagelse af historieinteresserede unge fra andre dele af Europa.
Deadline
Deadline for aflevering er den: 1.2.2020
Der er præmieoverrækkelse i Øksnehallen i København i marts, 2020.
Forfatter(e)
Historiekonkurrencen | Historiedidaktisk netværk