Dette nummer af Noter handler om ”Antikken”. Dermed udgiver vi i variationens navn et nummer, som er traditionelt i og med, at dets tema udspringer af en klassisk periodisering indenfor historiefaget. Det er imidlertid vores indtryk, at interessen for antikken er i vækst. Hertil kommer antikkens evige relevans, idet vi alle er omgivet af arven fra antikken eksempelvis i arkitekturen, i retssystemet, i sproget, og selvfølgelig også i vores læreplaner. I avisartikler forekommer ofte brug af antikkens historie til både at forstå senere historiske fænomener men også til illustration af vores egen tid. Et eksempel herpå kunne være anvendelsen af […]