Af 
Inklusion bør være en grundlæggende præmis for undervisning i dag. I dette temanummer af Noter undersøger vi, hvordan historiefaget kan rumme og engagere alle elever – uanset baggrund og forudsætninger. Artiklerne spænder bredt: fra det nære danske klasselokale til det europæiske perspektiver og fra didaktiske refleksioner til konkrete undervisningsmodeller og inspirationer.
Dette nummer af Noter begynder med artikler af Mirela Redzic og Margen Otts hvor de sætter fokus på behovet for at inkludere elever med minoritetsbaggrund i vores undervisning. De arbejder på henholdsvis jyske og københavnske gymnasier med forskellige elevsammensætninger og erfaringer, men begge peger på nødvendigheden af at gentænke historieundervisningen og skabe inkluderende læringsrum. Samlet viser de, at inklusion både er et relationelt og didaktisk anliggende.
I den tredje artikel, skrevet af Hildegunn Juulsgaard Johannesen og Rikke Alberg Peters, præsenteres refleksioner bag et undervisningsprojekt om tyske flygtninge i Danmark efter Anden Verdenskrig. Artiklen viser, hvordan arbejdet med elevernes følelser og vanskelig viden kan bidrage til en mere nuanceret historieundervisning. Projektet tager udgangspunkt i FLUGT-museet, som med sin indendørs formidling er velegnet og relevant til at skabe forståelse for andre flygtningehistorier og nuværende danske mangfoldighed.
Laurence Bragard og SENSEI-projektet præsenterer to forskellige, men beslægtede tilgange til inkluderende undervisning i en europæisk kontekst. Bragard introducerer det digitale og gratis undervisningsmateriale HistoriCall, som aktiverer danske elever i en europæisk selvforståelse. SENSEI-projektet tilbyder samtidig konkrete retningslinjer og refleksionsværktøjer, som vi som lærere med fordel kan lade os inspirere af.
Marco Tilbandini og Yasmine Bou Sabbeh giver i hver deres artikel et blik på inklusion som en bredere kulturel og samfundsmæssig transformation – set fra andre landes perspektiver. Tilbandini argumenterer for, at migration og identitet bør integreres i historiefaget, mens Sabbeh giver et indblik i Tunesiens arbejde med inklusion i uddannelsessystemet og de politiske visioner, der driver det.
Vi håber, at dette nummer vil inspirere til nye samtaler og praksisser – og minde os om, at inklusion ikke blot er en daglig refleksion, men en vedvarende og iterativ proces som vi er en del af.
God læselyst!
| Temaartikler | |
| Elevernes syn på inklusion Af Mirela Redzic | 4 |
| Historieundervisning i gymnasiet i dag: Fra national ‘åndelig oprustning’ til inkluderende relevans Af Margen Ott | 14 |
| Mangfoldig historieundervisning gennem arbejdet med vanskelig viden — lærerstuderendes møde med tyske flygtninge 1945–1949 Af Hildegunn Juelsgaard Johannesen & Rikke Alberg Peters | 20 |
| The SENSEI project: Advancing Inclusive Education Across Europa Af The Sensei Project | 26 |
| HistoriCall: Bringing European History to Life in Danish Classrooms Af Laurence Bragard | 37 |
| Cultural inclusion of history teaching Af Marco Tilbandini | 43 |
| Inclusive Education in Tunisia: Leaving No Student Behind – A journey towards educational equity and social transformation Af Yasmine Bou Sabbeh | 51 |
